Jakob Juul-Sandberg

Nu nærmer årsskiftet sig igen – og dermed er det for mange udlejere og ejendomsadministratorer tid til at give lejerne meddelelse om, at deres leje reguleres – hvor dette er gyldigt aftalt. Læs mere her om muligheder og begrænsninger.

Højesteret har den 13. juni 2024 afsagt en dom, der giver svar på hvilke sammenligningslejemål,der er anvendelige, når det lejedes værdi skal fastsættes for et lejemål i et småhus med både bolig- og erhvervslejemål. Læs mere her.

Den 4. juni 2024 har Folketinget vedtaget et lovforslag, som medfører en række ændringer i behandlingen af civile sager ved domstolene. Læs mere her om de nye regler, der træder i kraft den 15. juni 2024.

Baseret på en konkret sag har Social- og boligministeren i et svar til Boligudvalget udtalt sig generelt om, hvilke problemer det kan rejse, hvis man udlejer værelser i en beboelseslejlighed i stedet for udlejning af den samlede lejlighed. Læs mere her om de problematikker det rejser.

Den 19. december 2023 er ændringslovforslaget til lejeloven vedtaget i Folketinget. Lovændringerne betyder blandt andet, at det nu (igen) er gyldigt at indgå aftaler om nettoprisindeksering af lejen i store ejendomme – hvor lejen fastsættes efter § 19, stk. 1, eller stk. 2. Der er dog en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse i loven, som udlejer skal være opmærksom på. Læs mere her.

Nye vurderinger af erhvervs- og udlejningsejendomme kan i nogle tilfælde betyde stigende skatter. Det medfører en øget udgift for udlejer. Spørgsmålet er, om udlejer er berettiget til at kræve en stigning i huslejen hos lejerne, hvis ejendommen er lejet ud. Læs mere her.

Når du køber et hus eller en ejerlejlighed, kan du – medmindre andet aftales – forvente, at det du køber, er uden mangler. Prisen er fastsat herefter. Hvis det senere viser sig, at der er mangelfulde forhold ved det købte, som sælger ikke kendte til, er spørgsmålet, om du som køber kan få et afslag i købesummen. Grænserne for dette ved handel af en ejerlejlighed er for nylig blevet prøvet i en retssag i Østre Landsret. Læs mere her.

Den 9. november 2023 har Social- og Boligministeren fremsat lovforslag om ændringer i lejeloven pr. 1. januar 2024. Få et hurtigt overblik over ændringerne her.

Hvem bærer ansvaret, hvis en håndværker begår en fejl ved udførelse af arbejder i en andelsbolig, der fører til skader på andelsboligforeningens fællesejendom og hos andre andelshavere? En ny Højesteretsdom omhandler dette spørgsmål – og svaret er måske overraskende – og bør føre til, at mange andelsboligforeninger skal overveje at ændre deres vedtægter. Læs mere her.

Er du som udlejer berettiget eller forpligtet til at gennemføre energibesparende tiltag i ældre udlejningsejendomme – og kan du i den forbindelse kræve en lejeforhøjelse hos dine lejere? Læs mere her.

For de fleste private boliger i Danmark består der et krav om, at boligen skal anvendes til helårsbeboelse. Som hovedregel er kun boliger, der har sommerhusstatus, undtaget. Det vil sige, at der skal være en eller flere personer, der bruger huset eller lejligheden som deres bolig – og at boligen ikke må stå tom i længere tid. Reglerne medfører også i de fleste tilfælde, at man ikke må bo i to helårsboliger i Danmark samtidig. Læs mere her om reglerne og undtagelserne.

Når en erhvervslejer har ret til at afstå sit lejemål til en ny lejer, kræver det forudsætningsvist, at udlejer skal have oplysning om, at der sker en afståelse – og at udlejer får mulighed for at godkende den nye lejer i overensstemmelse med den afståelsesklausul, som er aftalt med erhvervslejeren. En nyere landsretsafgørelse og en boligretsdom tager stilling til, hvornår en udlejer ikke kan anses for at have accepteret en afståelse, og hvilke oplysninger som udlejer kan kræve om den nye lejer. Læs mere her.

Fra den 30. september 2022 træder huslejeloftet i kraft for privat udlejede boliger. Du kan her læse mere om, hvad det betyder i praksis.

Regeringen indgik den 26.8.2022 en aftale med sine støttepartier om et straks-indgreb i lejelovgivningen for at begrænse mulighederne for at indeksregulere huslejen i private boliglejemål. Nu er lovforslaget fremsat, så det er muligt at beskrive omfang og konsekvenser af indgrebet. Læs mere her.

Den 1.7.2022 trådte den nye lejelov i kraft. Nu er de første ændringer allerede på vej – læs mere her.

Den nye lejelov trådte i kraft den 1.7.2022. Inden da nåede lovgiver ikke at udstede en ny typeformular til indgåelse af lejeaftaler. Den er nu på vej – men må endnu ikke anvendes. Læs mere her.

Når man lejer en bolig ud til et familiemedlem, skal det ske på markedsvilkår, for at det ikke får skattemæssige konsekvenser. Men hvad er markedsvilkår – og hvornår kan skattemyndighederne få tilsidesat en aftale husleje. Og gælder det også, hvis man udlejer til en lav leje til en person, som man ikke er relateret til? Læs mere her.

Ruslands invasion af Ukraine har medført en stribe af sanktioner imod både Rusland og Belarus fra EU, UK og USA. Disse sanktioner kan få - og har allerede fået - stor betydning for flere virksomheder, og der er allerede eksempler på, at flere virksomheder stopper deres aktiviteter i disse lande. EU har på nuværende tidspunkt vedtaget sin fjerde runde af sanktioner. I dette nyhedsbrev belyses nærmere, hvad vi indtil videre ved om sanktionerne, og hvad man skal være opmærksom på.

I løbet af foråret skal der igen forbrugsregnskaber ud til lejerne med opgørelse af årsforbruget af udlejers forbrugsleverancer på varme, opvarmning af brugsvand, koldt vand og køling. De stigende priser på disse leverancer kan betyde, at mange lejere mødes med et efterbetalingskrav. Læs mere om udlejers og lejers retsstilling her.

De formelle krav til, hvornår en udlejer kan gennemføre en gennemgribende forbedring af et boliglejemål – og dermed kræve en højere husleje – blev skærpet ved lovændringer den 1.7.2020. Et af kravene er en forudgående besigtigelse fra huslejenævnet. Læs mere om kravet – og hvordan det fortolkes i praksis – her.

En erhvervslejer ønsker ofte mulighed for at foretage ombygninger af sit lejemål, så det kan tilpasses lejerens indretningskoncept eller udvidelser af sortiment mv. Medmindre at der er tale om, at ændringerne skal ske for at opfylde krav fra en offentlig myndighed om kontraktmæssig anvendelse af det lejede, kræver det samtykke fra udlejer, før lejeren må foretage ændringer – samt et forbehold fra udlejer om retablering af ændringerne for lejerens regning ved fraflytning.

Lovforslagene om en ny lejelov og en ny lov om boligforhold er nu fremsat og har været første behandlet i Folketinget. Som udgangspunkt var der alene tale om en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven; men der er kommet lidt nyt med. Bliv opdateret her!

Lejeloven fastsætter regler for, hvordan udlejer skal forholde sig overfor lejer, når der i forbindelse med lejers fraflytning konstateres mangler ved det lejede, og i sammenhæng hermed hvilke frister udlejer i så fald skal overholde for at kunne rette et erstatningskrav mod lejer. Det fremgår af lejelovens § 98. Udlejer kan have krav på istandsættelse (manglende overholdelse af vedligeholdelsespligt) og krav på udbedring af skader (misligholdelse). Et spørgsmål, der ikke tidligere har været endeligt afklaret i praksis, er, om manglende overholdelse af reklamationsfristerne i lejelovens § 98 alene medfører, at udlejer fortaber retten til krav på istandsættelse som følge af, at lejeren ikke har vedligeholdt det lejede, eller om udlejer fortaber retten til at gøre erstatningskrav gældende mod lejer som følge af misligholdelse. Denne problemstilling forholder Højesteret sig til i en ny afgørelse.

Indenfor lejeretten gælder der faste regler for, hvornår og hvordan der skal reklameres over for den lejer, der fraflytter et boliglejemål – hvis udlejeren vil fremsætte et krav på istandsættelse af lejemålet overfor lejeren. Det kan forekomme, at der er forhold, som lejeren hæfter for, der ikke kan konstateres i forbindelse med afholdelse af det obligatoriske flyttesyn. Hvilke reklamationsfrister gælder da? Det har Højesteret forholdt sig til i en ny afgørelse. Læs mere her.