Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Udlejning af enkeltværelser i beboelseslejligheder – kan man det?

Focus Advokater
23/05/2024
Udlejning af enkeltværelser i beboelseslejligheder – kan man det?
Baseret på en konkret sag har Social- og boligministeren i et svar til Boligudvalget udtalt sig generelt om, hvilke problemer det kan rejse, hvis man udlejer værelser i en beboelseslejlighed i stedet for udlejning af den samlede lejlighed. Læs mere her om de problematikker det rejser.

Problemet

Spørgsmålet er, om man som udlejer kan og må udleje en beboelseslejlighed som enkeltværelser på lejekontrakter for hvert værelse i stedet for på en samlet kontrakt. Udlejning af hele lejligheden på en kontrakt til flere lejere kan også give anledning til problemer særligt i forhold til ind- og udflytning, deposita mv.; men denne problemstilling behandles ikke her.


Bopælspligt

Når en bolig er omfattet af lejelovgivningen, gælder reglerne i lov om boligforhold om bopælspligt. Det vil f.eks. sige, at en bolig er omfattet af reglerne om bopælspligt, hvis den i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig eller hidtil har været benyttet som beboelseslejlighed. Det har den konsekvens, at lejligheden skal anvendes til helårsbeboelse (af mindst en fysisk person).


Det følger også af lov om boligforhold, at en ejer af en beboelseslejlighed ikke må udleje værelserne i en beboelseslejlighed som enkeltværelser, uden at kommunalbestyrelsens samtykke er indhentet, uanset om bopælspligten derved opfyldes. Hvis en lejlighed har været udlejet som én samlet beboelseslejlighed, eller hvis udlejeren selv har anvendt lejligheden, må udlejeren således ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke overgå til at leje lejligheden ud som en række enkeltværelser. Det samme gælder for nyopførte boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger. Hvorvidt den enkelte kommune vil give samtykket, afhænger blandt andet af boligsituationen i den pågældende kommune. Reglen er ikke til hinder for, at en beboer, der selv bor i lejligheden, udlejer eller fremlejer et eller flere enkeltværelser fra en beboelseslejlighed.


Lejens størrelse

Udlejning i den skitserede situation vil være udlejning af det, der i lejeretlig terminologi kaldes ”klubværelser”. Lejefastsættelsen vil her følge reglerne, som er gældende for ejendommen, hvor lejligheden er beliggende – og så bliver det mere kompliceret, da lejelovens regler om lejefastsættelse kan bero på blandt andet historiske forhold for ejendommen, som det er nødvendigt at undersøge. Generelt kan man konkludere, at det ikke nødvendigvis i alle tilfælde vil være en god case at udleje en lejlighed som enkeltværelser – f.eks. hvor lejen skal fastsættes omkostningsbestemt. Enkeltværelser kan ikke lejes ud efter reglerne om markedsleje, selvom de måtte ligge i en nyopført bygning.


Focus Advokater bemærker

Udover den skitserende problematik med indhentelse af samtykke og potentielle restriktioner i lejefastsættelsen, kan der også være andre lejeretlige problematikker ved udlejning af enkeltværelser i beboelseslejligheder – f.eks. i den situation hvor der samtidig tilbydes lejeren nogle ”services”, så det måske kan vurderes, om der er tale om hoteldrift, der ikke er omfattet af lejelovgivningen. Det kræver dog, at en lang række forudsætninger skal opfyldes.


Det er væsentligt, at de juridiske forhold afklares, inden man går i gang med en sådan case og med udlejningen, så det også sikres om et forventet afkast kan opretholdes.


Manglende samtykke fra kommunen kan føre til påbud og bøder, ligesom lejerne kan indbringe en sag om lejens størrelse og visse lejevilkår for huslejenævnet.


Det nævnte svar fra Social- og boligministeren kan findes på Folketingets hjemmeside.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kommuner kan understøtte lejere i at udnytte et tilbud efter lejelovens tilbudspligtsregler
Kommuner kan understøtte lejere i at udnytte et tilbud efter lejelovens tilbudspligtsregler
23/02/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Lejeret
Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
Kend din lejer – betydningen af korrekt identifikation
09/04/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom
Olietønde-sagen viser, hvor galt det kan gå uden klare regler for fællesarealer.
Olietønde-sagen viser, hvor galt det kan gå uden klare regler for fællesarealer.
09/04/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Lejeret
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
Kvartershuse i almene boligforeninger - rammen for styrkelse af sociale fællesskaber
01/05/2026
Offentlig ret, Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
26/05/2026
Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted