Nanna Schou Heisel

I en kendelse af 8. september 2026 fandt Tvistighedsnævnet, at en virksomhed uberettiget havde ophævet en lærlings uddannelsesaftale efter et længere sygdomsforløb, som udsprang af en sag om seksuel chikane. Virksomheden blev som følge heraf pålagt at betale godtgørelse efter både erhvervsuddannelsesloven og ligebehandlingsloven.

Tvistighedsnævnet har i en kendelse af 22. juli 2026 taget stilling til, hvilken betydning det har, når en arbejdsgiver ikke har registreret arbejdstiden eller stillet et tidsregistreringssystem til rådighed.

Retten i Aarhus har i en dom af 1. maj 2026 taget stilling til, om en medarbejder havde krav på en forholdsmæssig andel af en bonus efter funktionærlovens § 17 a, selv om medarbejderen selv havde opsagt sin stilling. Retten fandt, at bonusordningen udgjorde en reel fastholdelsesbonus og derfor ikke var omfattet af funktionærlovens § 17a. Medarbejderen havde derfor ikke krav på de bonusrater, som endnu ikke var kommet til udbetaling ved fratrædelsen. Dommen er nu anket til landsretten.

Østre Landsret har i en dom af 12. maj 2026 fastslået, at feriegodtgørelse ikke skal indgå ved beregningen af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16. Landsretten fastslog, at lønbegrebet i bestemmelsen skal forstås som medarbejderens månedsløn uden tillæg af feriegodtgørelse. Som følge heraf blev godtgørelsen nedsat fra 350.000 kr. til 315.000 kr.

Den 12. juni 2026 vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) den første internationale konvention om platformsarbejde (C193).

Højesteret har i en dom af 18. juni 2026 taget stilling til samspillet mellem vikarloven og funktionærloven samt til, hvornår en udsendelse kan anses for midlertidig i vikarlovens forstand.

Den 23. marts 2026 afsagde Vestre Landsret dom i en straffesag mod Region Syddanmark, som var tiltalt for to forhold om overtrædelse af GDPR’s krav om passende sikkerhedsniveau.

Den 3. februar 2026 afsagde Vestre Landsret dom i en sag om, hvorvidt en medarbejder med langvarige senfølger efter COVID-19 var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

I to nye kendelser fra faglig voldgift er der taget stilling til deltidsansattes ret til overarbejdstillæg sammenlignet med fuldtidsansatte.

En dom fra Retten i Lyngby fastslår, at en afvisning af at deltage i retsmægling kan få konkrete konsekvenser, hvad angår tildeling af sagsomkostninger - også for den part, der ender med at opnå det ønskede resultat.

Den 11. december 2025 i sag C-743/23 Moguntia Food Group / GKV-Spitzenverbandtog EU-domstolenstilling til et hidtil uafklaret spørgsmål, der omhandlede hvilken social sikringslovgivning der finder anvendelse ved globalt arbejde.

Den 11. december 2025 i sag C-743/23 Moguntia Food Group / GKV-Spitzenverbandtog EU-domstolenstilling til et hidtil uafklaret spørgsmål, der omhandlede hvilken social sikringslovgivning der finder anvendelse ved globalt arbejde. Spørgsmålet var om arbejde udført i tredjelande medregnes ved vurderingen af, om en arbejdstager udøver en “væsentlig del” af sin beskæftigelse i bopælsmedlemsstaten efter artikel 13, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger sammenholdt med artikel 14, stk. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2008 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004.

Den 25. november 2025 afsagde Højesteret en principiel dom vedrørende den såkaldte 120-dagesregel og om, hvorvidt arbejdsgiveren gyldigt kunne opsige en medarbejder med det forkortede varsel på den 120. dag.

Den 5. november 2025 afsagde Højesteret dom i en sag om, hvorvidt en kommunalt ansat ressourcepædagog var omfattet arbejdsskadesikringsloven, da hun kom til skade i et færdselsuheld på vej til arbejde.

En kommunal medarbejder havde i perioden fra den 20. august 2024 til den 30. oktober 2024 sendt flere klager til chefer og ledere i kommunen samt kommunens chefjurist. Klagerne vedrørte forskellige forhold og var primært rettet mod medarbejderens chef. Derudover fremstod det ikke klart, hvilke personer, der var genstand for kritikken, og hvilke forhold der blev kritiseret. Medarbejderen havde også klaget over forhold, som ikke vedrørte egne arbejdsopgaver, men derimod forhold i kommunen generelt.

Den 2. september 2025 blev møbelvirksomheden, ILVA A/S, som er en del af Jysk-koncernen, i Vestre Landsret idømt en bøde på 1,5 mio. kr. for at have opbevaret personoplysninger om kunder i strid med databeskyttelsesforordningens regler.

EU-Domstolens dom af 11. september 2025 (C-38/24).

Højesterets kendelse af 26. september 2025 - Sag BS-62638/2024-HJR