Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opsigelse af medarbejder med senfølger efter COVID-19 udgjorde forskelsbehandling

Littler Denmark
20/03/2026
Opsigelse af medarbejder med senfølger efter COVID-19 udgjorde forskelsbehandling
Littler Denmark logo
Den 3. februar 2026 afsagde Vestre Landsret dom i en sag om, hvorvidt en medarbejder med langvarige senfølger efter COVID-19 var omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

Sagen angik en medarbejder, der havde været ansat i virksomheden siden 2012. I april 2021 blev medarbejderen ramt af COVID-19 og udviklede efterfølgende vedvarende senfølger, herunder kronisk hovedpine, træthed og nedsat energiniveau. Efter fem ugers fuldtidssygemelding genoptog medarbejderen arbejdet på nedsat tid og arbejdede herefter med varierende timeantal i cirka 16 måneder. På tidspunktet for opsigelsen arbejdede medarbejderen 25 timer om ugen.


Den 24. juli 2022 orienterede medarbejderen arbejdsgiveren om hendes tilbagefald, øget medicinforbrug og søvnproblemer, og medarbejderen oplyste samtidig, at hun kun forventede at kunne arbejde fem timer dagligt. Den 17. august 2022 meddelte hun, at jobcenteret vurderede, at hendes arbejdstid burde nedsættes til maksimalt 20 timer om ugen, og at der var planlagt et møde om fastholdelse. Den 25. august 2022 – få dage inden det planlagte møde – blev medarbejderen opsagt som én ud af fire medarbejdere i en afskedigelsesrunde, som arbejdsgiveren begrundede med ordrenedgang.


Byretten lagde afgørende vægt på virksomhedens ordrenedgang og fandt, at der på opsigelsestidspunktet ikke forelå tilstrækkeligt grundlag for at anse medarbejderen for handicappet. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet. Landsretten nåede imidlertid det modsatte resultat og fandt, at medarbejderen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, hvorfor opsigelsen var i strid med loven.


Landsretten: Medarbejderen havde et handicap, som arbejdsgiveren burde have taget højde for 

Landsretten fastslog, at handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet og EU-Domstolens praksis. I overensstemmelse hermed kan en sygdom anses som et handicap, hvis den medfører en langvarig funktionsnedsættelse, der hindrer medarbejderen i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.


På baggrund af sygdomsforløbets varighed og Retslægerådets vurdering fandt landsretten, at medarbejderens senfølger efter COVID-19 udgjorde en langvarig funktionsnedsættelse. Medarbejderen var derfor omfattet af handicapbegrebet og forskelsbehandlingsloven på opsigelsestidspunktet.


Landsretten fandt desuden, at arbejdsgiveren vidste eller burde have vidst, at medarbejderen måtte anses for at have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Der blev lagt vægt på medarbejderens mere end 16 måneder lange forløb med nedsat arbejdstid, de løbende drøftelser om medarbejderens helbred og medarbejderens konkrete oplysninger i juli og august 2022 om forværring og behov for yderligere nedsættelse af arbejdstiden. 


Landsretten fandt herefter, at der var påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Arbejdsgiveren havde ikke godtgjort, at tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven var opfyldt, herunder om relevante muligheder for fastholdelse var undersøgt.


Opsigelsen var derfor i strid med forskelsbehandlingsloven, og medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse på kr. 240.000, svarende til 9 måneders løn.


Littler bemærker 

Dommen illustrerer, at senfølger efter COVID-19 efter omstændighederne kan udgøre et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, når funktionsnedsættelsen er langvarig og har en væsentlig indvirkning på medarbejderens arbejdsevne. 


Samtidig understreger dommen, at arbejdsgivere har en  pligt til aktivt at undersøge relevante tilpasningsforanstaltninger, før en medarbejder, der er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven, kan opsiges på sagligt grundlag. Hvis arbejdsgiveren ikke iagttager denne forpligtelse, kan en opsigelse derfor blive anset for ulovlig forskelsbehandling. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Littler Denmark logo

Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.

Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted