Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Ulykken skete, mens medarbejderen kørte fra sit hjem til en kommunal institution, hvor hun den pågældende dag skulle observere et barn. Pædagogen havde sit faste arbejdssted på kommunens kontor i en anden by, men udførte jævnligt en del af sine arbejdsopgaver på forskellige institutioner. Hun havde desuden mulighed for at arbejde hjemmefra.
Parterne var enige om, at medarbejderens transport fra hjemmet til arbejdsstedet som udgangspunkt ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Tvisten angik derimod, om dette udgangspunkt skulle fraviges, fordi medarbejderen umiddelbart inden afgang fra hjemmet havde tjekket sin arbejdsmail, telefon og kalender samt læst et udkast til rapport vedrørende det barn, som hun skulle observere på institutionen samme dag.
Betydningen af, at den ansatte arbejdede hjemmefra umiddelbart før afgangen
Indledningsvis fastslog Højesteret, at arbejdsskadesikringslovens udgangspunkt klart udelukker skader, der sker under transport til og fra arbejde. Det er fastsat visse undtagelser i bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde, men Højesteret fandt ikke holdepunkter for at fravige udgangspunktet.
Højesteret lagde vægt på, at transport til og fra arbejde kun kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis ansættelsesforholdet eller hensynet til arbejdsgiverens virksomhed har haft konkret indflydelse på transporten. I den vurdering kan der blandt andet lægges vægt på transportens tidspunkt, karakter og eventuelle nødvendige forberedelser af arbejdet forud for afgang.
Højesteret fandt, at den omstændighed, at den ansatte frivilligt havde udført forberedelse af arbejdet i hjemmet, ikke kunne medføre, at den efterfølgende transport skulle anses som en del af arbejdet. På den baggrund konkluderede Højesteret, at medarbejderen ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven på tidspunktet for færdselsuheldet.
Littler bemærker
Højesterets afgørelse illustrerer, at det kun er i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiverens interesser eller ansættelsesforholdet i øvrigt har påvirket transporten, at en skade være omfattet af loven, hvis ikke dette følger af de specifikke undtagelser i bekendtgørelsen om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde.
Højesteret understreger med dommen, at almindelige kørsel til og fra arbejdet – også selvom medarbejderen frivilligt har udført sit arbejde i hjemmet umiddelbart inden afgang – ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven. Var der omvendt tale om nødvendige forberedelser i hjemmet, er det ikke givet, at sagen ville have haft samme udfald.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.
Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.