Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist

Tvistighedsnævnet har i en kendelse af 22. juli 2026 taget stilling til, hvilken betydning det har, når en arbejdsgiver ikke har registreret arbejdstiden eller stillet et tidsregistreringssystem til rådighed.

Udgivet af

Et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem 

Den 1. juli 2024 trådte en ændring til lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet i kraft, og arbejdsgivere har efterfølgende  været forpligtet til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. 


Lærlingens egen tidsregistrering blev lagt til grund 

Sagen opstod i forbindelse med, at en uddannelsesaftale mellem en lærling og en virksomhed blev ophævet. Herefter rejste 3F på lærlingens vegne et betalingskrav mod virksomheden, som blandt andet omfattede betaling for overarbejde.


Parterne var uenige om omfanget af den arbejdstid, lærlingen faktisk havde arbejdet. Lærlingen havde løbende registreret sin arbejdstid i egne notater, mens virksomheden ikke havde foretaget en tilsvarende registrering. Virksomheden bestred lærlingens opgørelse og gjorde gældende, at omfanget af det påståede overarbejde var urealistisk, og at registreringen ikke var pålidelig.


Tvistighedsnævnet fandt, at lærlingens egen tidsregistrering skulle lægges til grund. Lærlingens forklaring om arbejdet blev anset for troværdig og blev understøttet af forklaringer fra to tidligere lærlinge.


Littler bemærker 

Kendelsen tydeliggør de bevismæssige risici, der kan opstå for en arbejdsgiver, som ikke har indført et tidsregistreringssystem, og som derfor ikke kan dokumentere medarbejderes arbejdstid.


En arbejdsgiver, der ved en tvist om arbejdstid, ikke kan fremlægge arbejdstidsregistreringer, kan således få vanskeligt ved at dokumentere, at medarbejderens eventuelle oplysninger om arbejdstid ikke er korrekte. I sådanne tilfælde kan medarbejderens egne tidsregistreringer blive lagt til grund, som det var tilfældet i denne sag.


Spørgsmål til artiklen og den juridiske ramme kan rettes til Advokat og Partner Bo Enevold Uhrenfeldt.


Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Timelønnet havde krav på løn for 20 timer om ugen trods løbende aftaler om færre timer
Timelønnet havde krav på løn for 20 timer om ugen trods løbende aftaler om færre timer
08/10/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsretlig bod ved overenskomstbrud forældes som udgangspunkt efter 3 år
Arbejdsretlig bod ved overenskomstbrud forældes som udgangspunkt efter 3 år
13/10/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Nyt lovforslag om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet fremsat igen
Nyt lovforslag om implementering af løngennemsigtighedsdirektivet fremsat igen
13/10/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lovprogram 2026/2027 – betydning for medarbejdere i virksomhederne
Lovprogram 2026/2027 – betydning for medarbejdere i virksomhederne
18/10/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted