Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Opsigelse af medarbejder, der kaldte en kollega »sigøjner«, blev anset for uberettiget

En ny kendelse fra Afskedigelsesnævnet af 1. oktober 2026 tog stilling til, om en arbejdsgiver var berettiget til at opsige en medarbejder, der havde kaldt en kollega for »sigøjner« og urigtigt oplyst, at flere ledelsesrepræsentanter også havde anvendt betegnelsen. Medarbejderen havde tidligere modtaget en skriftlig advarsel for illoyal adfærd.

Udgivet af

Opmanden fandt, at medarbejderens udtalelser var klart uacceptable og i strid med virksomhedens Code of Conduct. Da udtalelserne måtte anses for en spontan og uheldig reaktion på kollegaens provokationer, gav de ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for opsigelsen. Den tidligere advarsel kunne efter omstændighederne heller ikke tillægges betydning.


Medarbejders krænkende adfærd førte til opsigelse

Sagen angik en produktionsmedarbejder, der havde været ansat hos en vindmølleproducent siden den 18. august 2024.


Den 7. december 2025 opstod der en episode mellem medarbejderen og en kollega. Opmanden lagde til grund, at medarbejderen mindst to gange kaldte kollegaen for »sigøjner«. Medarbejderen oplyste samtidig urigtigt, at to formænd og en gruppeleder også havde anvendt samme betegnelse om kollegaen.


Medarbejderen forklarede efterfølgende, at udtalelserne var en reaktion på, at kollegaen flere gange i løbet af den forudgående halve time havde kaldt ham en blondine med blå øjne. Medarbejderen forklarede også, at kollegaen havde klappet ham bagi og fremsat seksuelle bemærkninger.


Den 14. december 2025 blev medarbejderen opsagt med henvisning til, at hans adfærd var diskriminerende, illoyal og i strid med virksomhedens Code of Conduct, som blandt andet pålagde medarbejderne at optræde respektfuldt og ikke-diskriminerende og forbød chikane og  anden respektløs, stødende eller nedværdigende adfærd.


Virksomheden henviste desuden til, at medarbejderen den 21. oktober 2025 havde modtaget en skriftlig advarsel for illoyal og ledelsesunderminerende adfærd. Advarslen var blandt andet begrundet i, at medarbejderen havde uddelt kage til sine kolleger, hvilket ifølge advarslen havde forklaret, at det var for at fejre, at gruppelederen havde været fraværende på grund af ferie. Medarbejderen havde bestridt grundlaget for advarslen og havde nægtet at underskrive den.


Medarbejderens udtalelser måtte anses for en spontan og uheldig reaktion 

Opmanden lagde til grund, at medarbejderen mindst to gange havde kaldt kollegaen for »sigøjner« i strid med virksomhedens Code of Conduct. Medarbejderen havde desuden handlet illoyalt ved urigtigt at oplyse, at to formænd og en gruppeleder også anvendte betegnelsen.


Det kunne ikke lægges til grund, at kollegaen havde klappet medarbejderen bagi eller fremsat seksuelle bemærkninger. Derimod blev det lagt til grund, at kollegaen forud for episoden flere gange havde kaldt medarbejderen en blondine med blå øjne.


På den baggrund fandt opmanden, at medarbejderens udtalelser ikke var uprovokerede, men måtte anses for en spontan og uheldig reaktion på kollegaens bemærkninger. Selvom udtalelserne var klart uacceptable både over for kollegaen og ledelsen, udgjorde de ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for opsigelsen.


Opmanden fandt det desuden betænkeligt at tillægge den tidligere skriftlige advarsel betydning. Der blev blandt andet lagt vægt på, at advarslen var meddelt af den gruppeleder, der selv anså sig for krænket af medarbejderens adfærd, og som alene havde fået kendskab til udtalelserne gennem en tredjeperson. Medarbejderen havde desuden bestridt grundlaget for advarslen. En anden advarsel om brug af privat mobiltelefon kunne heller ikke indgå i vurderingen, da den ikke var angivet som grundlag for opsigelsen.


Efter en samlet vurdering fandt opmanden derfor, at selskabet ikke havde fuldt tilstrækkeligt grundlag for at opsige medarbejderen. Virksomheden kunne i stedet have meddelt medarbejderen en skriftlig advarsel.


Medarbejderen blev på den baggrund tilkendt en godtgørelse på 20.000 kr. Ved fastsættelsen blev der lagt vægt på sagens omstændigheder, medarbejderens anciennitet og oplysningerne i den fremlagte lønseddel.


Littler bemærker

Kendelsen viser, at krænkende eller diskriminerende udtalelser, som er i strid med en virksomheds interne retningslinjer, ikke automatisk giver tilstrækkeligt grundlag for opsigelse. Ved vurderingen af, om en opsigelse er saglig, skal der foretages en konkret helhedsvurdering, hvor det blandt andet kan have betydning, om udtalelserne var spontan. Derudover kan det have betydning hvad der fremkaldte reaktionen, herunder provokationer fra en kollega.


Kendelsen illustrerer desuden, at en tidligere skriftlig advarsel ikke altid kan tillægges betydning ved vurderingen af en efterfølgende opsigelse. I den forbindelse kan det blandt andet være afgørende, om advarslen hviler på et tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret grundlag, om medarbejderen har bestridt den, og om den person, der meddeler advarslen, selv er involveret i det kritiserede forhold.  


Arbejdsgivere bør derfor sikre sig tilstrækkeligt grundlag og dokumentation, før en advarsel meddeles og senere anvendes som grundlag for en opsigelse eller bortvisning.


Hos Littler Danmark rådgiver vi løbende arbejdsgivere om håndtering af krænkende adfærd på arbejdspladsen.


 Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. 

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Lovforslaget om løngennemsigtighed er fremsat – hvad er nyt?
Lovforslaget om løngennemsigtighed er fremsat – hvad er nyt?
21/10/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Løngennemsigtighed – Lovforslaget der er nyt i forhold til høringsudkastet
Løngennemsigtighed – Lovforslaget der er nyt i forhold til høringsudkastet
02/11/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Nye EU-regler om social sikring: Hvad betyder ændringerne for arbejdsgivere med internationale aktiviteter?
Nye EU-regler om social sikring: Hvad betyder ændringerne for arbejdsgivere med internationale aktiviteter?
05/11/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsretten om vikarloven: Vikar fik ikke medhold i krav om efterbetaling af løn efter anden overenskomst
Arbejdsretten om vikarloven: Vikar fik ikke medhold i krav om efterbetaling af løn efter anden overenskomst
09/11/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted