Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-domstolens præcisering af “væsentlig del” i sag C-743/23

Littler Denmark
12/01/2026
EU-domstolens præcisering af “væsentlig del” i sag C-743/23
Littler Denmark logo
Den 11. december 2025 i sag C-743/23 Moguntia Food Group / GKV-Spitzenverbandtog EU-domstolenstilling til et hidtil uafklaret spørgsmål, der omhandlede hvilken social sikringslovgivning der finder anvendelse ved globalt arbejde. Spørgsmålet var om arbejde udført i tredjelande medregnes ved vurderingen af, om en arbejdstager udøver en “væsentlig del” af sin beskæftigelse i bopælsmedlemsstaten efter artikel 13, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger sammenholdt med artikel 14, stk. 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2008 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/2004.

Sagen vedrørte en arbejdstager med bopæl i Tyskland, ansat i et schweizisk selskab. Arbejdet blev udført dels i Schweiz, dels som hjemmearbejde i Tyskland, samt derudover i tredjelande. Arbejdstageren gjorde allerede i 2015 de tyske myndigheder opmærksomme på, at han udførte mindre end 25% af sit arbejde i Tyskland, og at han var tilmeldt den obligatoriske schweiziske sygeforsikring. 


Den tyske forbundssammenslutning af lovpligtige sygekasser (GKV-Spitzenverband) fastslog imidlertid, at arbejdstageren udøvede en væsentlig del af sin beskæftigelse i bopælsstaten, idet myndighederne alene medregnede arbejdet udført i medlemsstaterne, herunder Tyskland og Schweiz. På den baggrund blev den tyske socialsikringslovgivning anset for anvendelig. Arbejdstagerens klagede over afgørelsen, men klagen blev afvist og arbejdstageren anlagde herefter sagen til prøvelse ved Sozialgericht (domstolen i socialretlige sager i Tyskland). Ved dom af 4. august 2022 annullerede Sozialgericht den tidligere afgørelse og fastslog, at arbejdstageren ikke havde udøvet en væsentlig del af sin beskæftigelse i bopælsmedlemsstaten, idet kun 10,5 arbejdsdage pr. kvartal, svarende til ca. 16% af hans samlede arbejdstid, var udført i Tyskland. GKV-spitzenverband ankede dommen, hvorefter spørgsmålet om fortolkning af begrebet “væsentlig del af beskæftigelsen” og inddragelsen af arbejde udført i tredjelande, blev forelagt EU-domstolen. 


EU-domstolens afgørelse 

EU-Domstolen fastslog, at artikel 13, stk. 1, sammenholdt med artikel 14, stk. 8, skal fortolkes således, at der ved afgørelsen af, om en person med lønnet beskæftigelse i flere medlemsstater udøver en væsentlig del af sin beskæftigelse i bopælsmedlemsstaten, ikke alene skal tages hensyn til beskæftigelse udført i medlemsstaterne, men også til arbejde udført i tredjelande. Vurderingen skal således baseres på arbejdstagerens samlede erhvervsmæssige aktivitet. Da arbejdstageren i den konkrete sag kun udførte ca. 16 % af sin samlede arbejdstid i bopælsmedlemsstaten, fandt Domstolen, at han ikke udøvede en ”væsentlig del” af sin beskæftigelse dér og derfor heller ikke var omfattet af bopælsstatens socialsikringslovgivning.


Littler bemærker

Dommen fastslår, at vurderingen af, om en arbejdstager udøver en “væsentlig del” af sin beskæftigelse i bopælsmedlemsstaten, skal baseres på arbejdstagerens samlede erhvervsmæssige aktivitet, herunder også arbejde udført i tredjelande. Afgørelsen indebærer, at globalt arbejde kan få afgørende betydning for, hvilken socialsikringslovgivning der finder anvendelse, og kan føre til, at bopælsstatens lovgivning ikke finder anvendelse

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Littler Denmark logo

Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.

Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
27/05/2026
EU-ret, Compliance, Konkurrenceret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
26/05/2026
EU-ret, Udbudsret
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted