Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Udvidelse af FDI-forordningen på vej

Kromann Reumert
19/02/2024
Udvidelse af FDI-forordningen på vej
Kromann Reumert logo
Europa-Kommissionen varsler en række nye tiltag inden for screening af udenlandske investeringer i EU – blandt andet skal alle EU's medlemsstater forpligtes til at foretage screening af udenlandske investeringer inden for visse områder. I denne nyhed gennemgår vi forslagets hovedtræk.

EU's forordning om screening af udenlandske direkte investeringer (FDI-forordningen) trådte i kraft i oktober 2020. Siden da har der været stort fokus på udenlandske investeringer, der kan medføre en risiko for den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og der er sket en betydelig stigning i antallet af lande, der har nationale FDI-regimer.


Europa-Kommissionen har nu fremsat første udkast til en ny forordning, som udvider medlemsstaternes forpligtelser i forhold til investeringsscreening betydeligt.

Alle EU-medlemsstater skal screene udenlandske investeringer

Den nuværende FDI-forordning indeholder en samarbejdsmekanisme for de EU-lande, som har valgt at implementere nationale regler om investeringsscreening – men indebærer ingen pligt for medlemsstaterne til at indføre sådanne regler.


Med den kommende ændring af FDI-forordningen ønsker Kommissionen at fastholde samarbejdsmekanismen, så medlemsstaterne fortsat skal indberette oplysninger om udenlandske investeringer og have mulighed for at kommentere på sådanne investeringer i andre medlemsstater. Derudover vil Kommissionen dog også gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at indføre investeringsscreeningsregler.


I dag er det 22 (ud af 27) medlemsstater, der allerede har indført nationale investeringsscreeningsregler, og flere arbejder på sagen. De sidste medlemsstater vil således skulle i gang med at indføre regler på området, mens de øvrige medlemsstater (herunder Danmark) vil skulle sikre, at deres ordninger lever op til en række minimumskrav.

Minimumskrav til de nationale investeringsscreeningsordninger

Den foreslåede forordning omfatter ikke kun investeringer foretaget af personer eller selskaber uden for EU (som det er tilfældet i dag), men vil også omfatte investeringer foretaget af en investor, der er ultimativt ejet af en person eller et selskab uden for EU. Denne udvidelse skal ses i relation til en nyligt afsagt dom fra EU-Domstolen, som slog fast, at den nuværende FDI-forordning alene omfatter direkte udenlandske investeringer, men ikke investeringer foretaget indirekte via et selskab etableret i en EU-medlemsstat.


Derudover fremgår det af præambelbetragtningerne, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til også at screene andre typer af konstellationer, hvorved en udenlandsk investor skaber en varig forbindelse til et relevant målselskab i EU – som eksempel herpå nævnes greenfield-investeringer.


For så vidt angår det foreslåede materielle scope, fremgår det af forslaget, at medlemsstaterne som minimum skal screene investeringer, der (1) vedrører en række EU-projekter eller programmer, eller (2) vedrører særligt kritiske teknologier eller sektorer. De specifikke programmer, teknologier og sektorer, der foreslås omfattet, er oplistet i to bilag til forordningen.


De relevante programmer omfatter blandt andet EU's rumprogram, Horizon Europe (EU's rammeprogram for forskning og innovation), samt programmer vedrørende digitalisering og forsvar.


De kritiske teknologier overlapper i høj grad med de kategorier af "kritisk teknologi", der i Danmark allerede er omfattet af investeringsscreeningslovens anvendelsesområde. Forslaget lægger således op til, at medlemsstaterne i hvert fald skal screene investeringer, som vedrører visse teknologier vedrørende avancerede halvledere, kunstig intelligens, kvantecomputere, sensorer, rumfart, energi, robotter og bioteknologi.


Derudover skal screeningen omfatte investeringer, som vedrører en række specifikke, kritiske medicinalprodukter samt visse aktører og aktiviteter inden for den finansielle sektor.


Oplistningen af programmer, teknologier og sektorer er minimumskrav, som Kommissionen forventer, skal være omfattet af medlemsstaternes investeringsscreeningsregler. Derudover står det dog medlemsstaterne frit for at udvide deres ordninger til også at omfatte andre områder, som medlemsstaterne anser for at kunne indebære en risiko for den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

Screening af "outbound"-investeringer?

Den foreslåede ændring af FDI-forordningen er del af en samlet pakke med fem initiativer, som skal styrke sikkerheden i EU. Ved siden af reglerne om screening af udenlandske investorer varsler Kommissionen at ville undersøge mulige ændringer af reglerne for eksportkontrol, regulering af dual-use-produkter, og øget beskyttelse af forskning mod udenlandsk indflydelse.


Derudover åbner Kommissionen også op for, at det kan være nødvendigt at vedtage regler for screening af investeringer, som foretages af en EU-investor i et målselskab uden for EU – altså en form for investeringsscreening med omvendt fortegn. Ifølge Kommissionen kan det i visse tilfælde indebære en risiko for den nationale sikkerhed i EU, hvis bestemte teknologier eller knowhow udvikles uden for EU, og ender med at blive anvendt imod EU eller til skade for globale sikkerhedsinteresser. Kommissionen uddyber ikke, hvilke investeringer, der kan være tale om, men fremhæver dog, at reglerne vil have et snævert anvendelsesområde.


I første omgang vil Kommissionen nu indsamle data med henblik på at foretage en risikovurdering. Herefter vil Kommissionen gå i dialog med medlemsstaterne for at undersøge behovet og omfanget af eventuelle regler om screening af udgående investeringer.

Kommende ændringer af den danske investeringsscreeningslov

Forslaget til den nye FDI-forordning skal nu behandles i Europa-Parlamentet, og det er derfor endnu ikke sikkert, hvilke ændringer, der i sidste ende vil blive vedtaget. Hvis forordningen vedtages som foreslået, vil den danske investeringsscreeningslov skulle ændres tilsvarende for at sikre, at loven rummer de relevante EU-programmer og alle de kritiske teknologier og sektorer. Derudover vil det muligvis være nødvendigt at udvide kravene til de oplysninger, der skal gives i en ansøgning.


Den danske investeringsscreeningslov har dog allerede et forholdsvist bredt anvendelsesområde, og der er udsigt til, at loven måske allerede i løbet af 2024 udvides yderligere. Således fremgår det af regeringens lovprogram for folketingsåret 2023-2024, at Erhvervsministeriet arbejder hen imod en lovændring, som skal øge kontrollen af offentlige udbud og forskningssamarbejder. Dette skal formentlig ses i lyset af det forslag til en væsentlig udvidelse af lovens anvendelsesområde på aftaler om "kritisk infrastruktur", som blev fremsat og (for nu) lagt i skuffen igen i 2023.


Der foreligger endnu ingen konkrete forslag til ændringer af den danske investeringsscreeningslov, men meget tyder altså på, at 2024 bliver endnu et interessant år inden for dette område.


Læs Kommissionens pressemeddelelse om nye initiativer til styrkelse af den økonomiske sikkerhed.


Læs Kommissionens udkast til den nye FDI-forordning.


Læs Kommissionens faktablad om den nye FDI-forordning.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
ESG-rapportering
ESG-rapportering
12/04/2024
Finansiering og bankret, Compliance, EU-ret
Aktindsigt i udbud
Aktindsigt i udbud
09/04/2024
Udbud
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
Retningslinjer for bæredygtige aftaler i landbrugssektoren vedtaget
15/04/2024
Konkurrenceret, E-handel og markedsføring, EU-ret
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
Flere ansatte indberetter om virksomhedens interne forhold til Den Nationale Whistleblowerordning
11/04/2024
Compliance, Ansættelses- og arbejdsret
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
Opsigtsvækkende dom fra EMD pålægger stater et menneskeretligt ansvar for klimaforandringer
12/04/2024
Miljøret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted