Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland

Kromann Reumert
06/11/2024
Nyt sanktionsregime i EU mod hybride trusler fra Rusland
Kromann Reumert logo
Den 8. oktober 2024 vedtog EU et nyt sanktionsregime som reaktion på Ruslands hybride trusler, der destabiliserer både EU og dets medlemsstater. Det nye sanktionsregime har til formål at ramme personer og enheder, der truer EU’s sikkerhed gennem handlinger som cyberangreb, manipulation af valgprocesser og brug af desinformation.

Reglerne er fastsat i medfør af en forordning (EU-Forordning nr. 2024/2642), der gælder umiddelbart i EU-landende, og også i Danmark.


Baggrund for sanktionsreglerne og vedtagelsen heraf

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har EU indført omfattende sanktioner mod Rusland. EU har senest den 24. juni 2024 vedtaget den 14. sanktionspakke mod Rusland og generelt har foranstaltningerne til formål at svække Ruslands økonomiske fundament og afskære landet fra kritiske teknologier og markeder, hvilket begrænser Ruslands evne til at føre krig.


Muligheden for at imødegå hybride trusler har været på EU-dagsordenen i nogle år. Senest den 27. juni 2024 opfordrede Det Europæiske Råd til, at arbejdet i Rådet videreføres med henblik på at indføre et sanktionsregime, som skal bidrage til at opspore og reagere på denne måde form for krigsførelse. 


Det nye sanktionsregime 

EU’s nye sanktionsregime mod hybride trusler er mere omfattende end tidligere sanktioner, da det fokuserer på at forhindre hybride angreb mod både statslige og ikke-statslige aktører. De nye restriktioner sigter mod at reducere Ruslands muligheder for at bruge ikke-konventionelle metoder til at forstyrre EU's indre sikkerhed.


Begrebet "hybride trusler" dækker overordnet over en strategi, hvor forskellige magtmidler kombineres, eksempelvis konventionel militærindsats sammen med informationskrig og cyberkrigsførelse.


Sanktionsregimet gør det muligt at sanktionere personer og enheder, der medvirker til Ruslands hybride angreb, herunder statsstøttede aktører. Sanktionerne omfatter indefrysning af aktiver, forbud mod at stille midler til rådighed for de sanktionerede enheder og personer samt rejseforbud for fysiske personer. Ingen sanktionerede enheder eller personer er blevet angivet endnu. 


Hvad har det af betydning for danske virksomheder? Og hvilke sektorer bliver særligt berørt?

For danske virksomheder betyder indførelsen af de nye sanktionsregler, at regelgrundlaget bliver mere komplekst. Det bliver afgørende at forstå, hvilke aktiver, personer eller sektorer, der er omfattet af de nye restriktioner, da selv indirekte samarbejde kan føre til overtrædelser af sanktionerne. Kompleksiteten øges især i forhold til hybridtrusler, som kan påvirke flere brancher, herunder teknologi, telekommunikation og finanssektoren.


I forbindelse med dette nye sanktionsregime videreføres Europa-Kommissionens forventning om, at virksomheder udfører behørig due diligence. Det er derfor nødvendigt etablere due diligence-procedurer, der også dækker fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er sanktioneret i henhold til forordningen eller har tilknytning til eller støtter disse.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ansøgningsprocessen om at blive godkendt som importør af CBAM-varer er forsinket
Ansøgningsprocessen om at blive godkendt som importør af CBAM-varer er forsinket
16/12/2024
EU-ret
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
Fødevaresektoren i fokus: Nyeste udviklinger på UTP-området
03/01/2025
Konkurrenceret, Øvrige, EU-ret
Nyt udkast til lovforslag om implementering af NIS 2 i telesektoren
Nyt udkast til lovforslag om implementering af NIS 2 i telesektoren
13/01/2025
IT- og telekommunikation, Compliance
Erhvervsstyrelsen opdaterer vejledningen om hvidvasktilsyn
Erhvervsstyrelsen opdaterer vejledningen om hvidvasktilsyn
20/01/2025
Finansiering og bankret, Compliance
Bæredygtighedsrapportering - ingen forventning om perfektion de første år
Bæredygtighedsrapportering - ingen forventning om perfektion de første år
20/01/2025
Selskabsret, Compliance
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
Har din virksomhed tjek på de nye tilgængelighedskrav til produkter og tjenester?
22/01/2025
EU-ret, Immaterialret, Øvrige, E-handel og markedsføring
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted