Den 8. oktober 2024 vedtog EU et nyt sanktionsregime som reaktion på Ruslands hybride trusler, der destabiliserer både EU og dets medlemsstater. Det nye sanktionsregime har til formål at ramme personer og enheder, der truer EU’s sikkerhed gennem handlinger som cyberangreb, manipulation af valgprocesser og brug af desinformation.
Reglerne er fastsat i medfør af en forordning (EU-Forordning nr. 2024/2642), der gælder umiddelbart i EU-landende, og også i Danmark.
Baggrund for sanktionsreglerne og vedtagelsen heraf
Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 har EU indført omfattende sanktioner mod Rusland. EU har senest den 24. juni 2024 vedtaget den 14. sanktionspakke mod Rusland og generelt har foranstaltningerne til formål at svække Ruslands økonomiske fundament og afskære landet fra kritiske teknologier og markeder, hvilket begrænser Ruslands evne til at føre krig.
Muligheden for at imødegå hybride trusler har været på EU-dagsordenen i nogle år. Senest den 27. juni 2024 opfordrede Det Europæiske Råd til, at arbejdet i Rådet videreføres med henblik på at indføre et sanktionsregime, som skal bidrage til at opspore og reagere på denne måde form for krigsførelse.
Det nye sanktionsregime
EU’s nye sanktionsregime mod hybride trusler er mere omfattende end tidligere sanktioner, da det fokuserer på at forhindre hybride angreb mod både statslige og ikke-statslige aktører. De nye restriktioner sigter mod at reducere Ruslands muligheder for at bruge ikke-konventionelle metoder til at forstyrre EU's indre sikkerhed.
Begrebet "hybride trusler" dækker overordnet over en strategi, hvor forskellige magtmidler kombineres, eksempelvis konventionel militærindsats sammen med informationskrig og cyberkrigsførelse.
Sanktionsregimet gør det muligt at sanktionere personer og enheder, der medvirker til Ruslands hybride angreb, herunder statsstøttede aktører. Sanktionerne omfatter indefrysning af aktiver, forbud mod at stille midler til rådighed for de sanktionerede enheder og personer samt rejseforbud for fysiske personer. Ingen sanktionerede enheder eller personer er blevet angivet endnu.
Hvad har det af betydning for danske virksomheder? Og hvilke sektorer bliver særligt berørt?
For danske virksomheder betyder indførelsen af de nye sanktionsregler, at regelgrundlaget bliver mere komplekst. Det bliver afgørende at forstå, hvilke aktiver, personer eller sektorer, der er omfattet af de nye restriktioner, da selv indirekte samarbejde kan føre til overtrædelser af sanktionerne. Kompleksiteten øges især i forhold til hybridtrusler, som kan påvirke flere brancher, herunder teknologi, telekommunikation og finanssektoren.
I forbindelse med dette nye sanktionsregime videreføres Europa-Kommissionens forventning om, at virksomheder udfører behørig due diligence. Det er derfor nødvendigt etablere due diligence-procedurer, der også dækker fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er sanktioneret i henhold til forordningen eller har tilknytning til eller støtter disse.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
