Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?

Hvad er eksportkontrol?

Overordnet set er det nogle regler som man skal iagttage, når man eksporterer sine varer. Det overordnede mål med eksportkontrolreglerne er at stoppe undertrykkelse og terrorisme samt skabe stabilitet og sikkerhed i verden.

Reglerne er skal føre kontrol med våben, men også produkter, software, teknologi eller services, som potentielt kan bruges som våben eller redskaber til undertrykkelse, overvågning, terrorisme eller til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Eksport heraf kræver som udgangspunkt en eksport licens, dvs. en tilladelse fra myndighederne til udførsel.

Hvornår gælder reglerne?

Reglerne i EU gælder ved enhver eksport, dvs. når noget krydser en landegrænse. Det kan f.eks. være, når noget sendes til en kunde, samarbejdspartner, en anden afdeling i virksomheden eller et andet selskab i koncernen. De gælder uanset om forsendelsen sker i forretningsøjemed eller privat, og uanset om det fremsendte skal blive i det nye land eller skal retur på et tidspunkt.

Rejser med computeren i tasken, flytning af produktionssted til et andet land, returnering af mangelfulde produkter, forsendelser af varer til kunder og fremsendelse af julegaven til familien i udlandet er alle aktiviteter, der kan udløse et behov for en eksportlicens.

Det er som udgangspunkt egenskaberne ved det, der skal eksporteres, som er afgørende for, om en udførelses tilladelse er påkrævet. Det kan dog også være omstændigheder ved situationen, handlen eller kunden, som trigger behovet for en eksportlicens. F.eks. hvis der er en noget mistænkeligt omkring en handel. Det kunne være en kunde, som bestiller et produkt, der ikke er på kontrollisten, til levering i et land ramt af en våbenembargo.

Reglerne i EU har en ”Catch-all” bestemmelse indbygget, der betyder, at produkter, der ikke står opført på kontrollisten, alligevel kan være omfattet af krav om eksporttilladelse, hvis de skal anvendes ifm. masseødelæggelsesvåben. Catch-all bestemmelsen er en form for sikkerhedsnet under kontrollisten.

Hvis en eksportlicens er nødvendig, da kræver det, at du kan oplyse, hvem der er slutbruger, og hvad denne skal bruge produktet til.

Hvad er "dual use" produkter?

At et produkt er ”dual use” betyder, at det har dobbelt anvendelse. Det kan anvendes til fredelige formål (civil brug), og det kan i de forkerte hænder være farligt, da det også kan anvendes militant som våben eller redskab til undertrykkelse, overvågning og terrorisme mm. (militært brug). Et eksempel kan være et infrarødt kamera til måling af utætheder i bygninger, som også kan bruges til søgning efter mennesker som mål for en terror eller militær aktion.

Det er ikke kun produkter, der kan være ”dual use”. Software, information om teknologi i form af blue prints mv. er også omfattet af begrebet. 

I FN vedligeholdes en liste over de mest kritiske ”dual use” produkter, som der internationalt skal føres kontrol med. Det er denne ”moderliste”, der ligger til grund for FN-landenes nationale eksportkontrolregler, herunder EU’s og USA’s. Mange lande har lavet tilføjelser til listen. Det gælder bl.a. for USA og Tyskland.

I EU er det som hovedregel ved udførsel ud af EU, at en eksportlicens skal indhentes. En mindre gruppe særligt kritiske produkter er samlet i en separat kontrolliste (bilag IV til EU eksport kontrol forordningen), og de kræver også eksport licens ved eksport indenfor EU.

Du finder selve EU Eksportkontrolforordningen inkl. bilag IV via nedenstående link:

https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:134:0001:0269:DA:PDF.

Kontrollisten for EU opdateres normalt én gang årligt. Du kan se den seneste version via nedenstående link:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R1749&from=DA

Eksportkontrolreglerne i USA

De amerikanske regler er noget mere omsiggribende, da der skal søges eksportlicens i USA, hver gang et produkt, der er produceret i USA, sendes fra et land til et andet. En virksomhed i Danmark kan på denne måde være underlagt flere landes eksportkontrol regler på samme tid og måske uden af vide det.

Det er vigtigt løbende at tjekke, om det, du skal sende ud af landet, er på kontrollisten I USA, så du kan indhente eksporttilladelse, hvis det er nødvendigt

Hvilke konsekvenser får det, hvis man eksporterer uden en eksportlicens?

Overtrædelse af eksport kontrol reglerne kan i Danmark udløse en bøde eller føre til fængsel i op til 2 år. Ved skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i op til 8 år. Det er virksomheden, der som udgangspunkt har ansvaret for reglernes overholdelse, og derfor er det også virksomheden, der som udgangspunkt risikerer straf ved manglende overholdelse. Der kan dog også pålægges f.eks. direktøren for virksomheden et personligt ansvar f.eks. en fængselsstraf for den manglende overholdelse af reglerne.

En sag kan starte op ved tip fra udenlandske myndigheder, told- og skattemyndighederne og anonyme tip bl.a. fra konkurrenter eller tidligere medarbejdere. Myndighederne har også mulighed at komme på et uanmeldt kontrolbesøg for der at undersøge, om virksomheden har styr på reglerne og også overholder disse.

Hvordan sikrer du dig mod reglerne?

Meget kan løses ved at have et godt ”complianceprogram” internt i virksomheden. Et complianceprogram er en effektiv måde at nedsætte risikoen for, at en af strafbestemmelserne kommer i anvendelse.

Et complianceprogram er betegnelsen for de interne regler, processer mm., en virksomhed har og som skal sørge for at virksomhedens medarbejdere overholder eksportkontrolreglerne, som virksomheden er underlagt.

Både myndighederne i EU og USA forventer at virksomheder, der eksporterer, har lavet et complianceprogram. Ved en overtrædelse af eksportkontrolreglerne vil det blotte forhold, at virksomheden har et complianceprogram kunne føre til en væsentlig reduktion af straffen. Har virksomheden ikke et complianceprogram, vil det være en skærpende omstændighed, hvis din virksomhed kommer til at overtræde reglerne. Selvom du én gang har lavet et complianceprogram, skal det løbende tages op til revision

Hvordan kommer man i gang med et complianceprogram?

En virksomhed med omfattende eksport som del af forretningen har brug for et mere omfattende complianceprogram end en virksomhed, der primært opererer på det danske marked og kun en gang imellem sender noget ud af landet. Myndighederne i bl.a. EU anbefaler, at virksomhederne anlægger en risikobaseret tilgang ved udformningen af complianceprogrammet. En virksomhed med en stor risiko for at overtræde reglerne skal således have et mere udbygget program i forhold til en virksomhed med lille risiko for overtrædelse.

For at finde frem til denne risiko er det en god ide at starte med en risikovurdering af virksomheden og dens aktiviteter. Herefter kan virksomheden finde ud af, om yderligere tiltag skal gøres, for at sikre en overholdelse af reglerne. Det er på dette grundlag et complianceprogram bedst bygges. Det er den bedste måde at komme i gang med et complianceprogram.

EU har fastsat et sæt retningslinjer for interne eksport kontrol compliance programmer. Vejledningen findes her: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019H1318&from=EN.

Er du i tvivl om jeres produkt er på kontrollisten?

Kontrollisten er ikke nem læsning, og det er let at blive i tvivl, om et produkt er på listen eller ej. En nem måde at komme i gang med et tjek er ved at benytte sig af en af de mange korrelationstabeller, der er til rådighed herunder den, der vedligeholdes af EU-Kommissionen:  https://circabc.europa.eu/faces/jsp/extension/wai/navigation/container.jsp

Det er en tabel, der angiver en mulig ”dual use” kontrollistekode for en given KN kode (varekode). Dvs. hvis du har en HS/KN-kode for dit produkt, kan du her få en mulig ”dual use” kategorinummer i kontrollisten. Herefter må du undersøge de tekniske krav mm, der er angivet i kontrollisten for den givne dual use kode, og vurdere, om produktet er omfattet.

Det er vigtigt at huske, at opslag på disse tabeller er forbundet med flere usikkerhedsmomenter, bl.a. kan HS/KN-koden være forkert, og listerne er ikke altid komplette. Det kan derfor ikke anbefales, at opslaget står alene.

Herudover kan Eksportkontrol under Erhvervsstyrelsen kontaktes, ligesom der findes eksterne rådgivere, der kan hjælpe med en klassificering.

Indeholder jeres produkt elementer, som er produceret i USA?

Produkter (herunder software og teknologi), der er produceret i USA eller er et direkte produkt af amerikansk teknologi, vedbliver med at være omfattet af de amerikanske eksportkontrolregler også efter, produktet er eksporteret ud af USA. Reglerne siges af have ekstraterritorial effekt. Ved re-eksport af et sådant produkt, kan det derfor blive nødvendigt at søge om eksportlicens hos de amerikanske myndigheder også.

De amerikanske eksportkontrolregler kan slippe produktet, softwaren eller teknologien, når det inkorporeres i et andet ikke amerikansk produkt, og bliver en lille del af det nye produkt. Det kaldes de-minimis reglen.

Brug for hjælp til at komme i gang?

Annelise Lykke Schmidt har stor erfaring med at rådgive virksomheder om overholdelse af eksport kontrol-reglerne og internationale sanktioner, herunder udarbejdelse af ”trade” complianceprogrammer. Hun tilbyder at udarbejde en indledende risikovurdering vurdering af din virksomhed i forhold til eksport kontrol-reglerne og de internationale sanktioner, som du kan bruge som grundlag for at beslutte, hvordan du bedst griber dette an fremadrettet.

Du finder kontaktinformationerne på Annelise ovenfor eller ved at klikke her