Er en bil bare en bil, når der gennemføres sortimentsudbud?

Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. oktober 2024, DriveClever A/S mod Københavns Kommune

Kort om sagen 

Københavns Kommune udbød i maj 2023 en rammeaftale om reparation og vedligeholdelse af kommunens køretøjer til og med 3.500 kg. Tildelingskriteriet for udbuddet var laveste pris. 

Der var tale om et sortimentsudbud, hvor tilbudsgiverne skulle afgive tilbud (i form af rabatsatser på tilbudsgiverens almindelige listepriser) på vedligeholdsydelser til et udsnit af kommunens bilpark. Tilbudslisten omfattede ni forskellige bilmærker, herunder VW, Renault og Mercedes-Benz med én køretøjsmodel inden for hvert mærke. Mærket og modellen kunne således være en "VW Transporter 2,0 TDI Ladvogn". 

Tilbudsgiverens rabat på vedligeholdsydelser og forbrugsstoffer for den angivne model ville gælde tilsvarende for andre modeller af samme mærke. Det betød, at et tilbud på f.eks. bremse-, styretøj-, og affjedringsdele på en VW Transporter 2.0 TDI Ladvogn også ville gælde for alle andre typer af VW, som Københavns Kommune måtte have i sin bilpark, hvilket blandt andet også omfattede mindre personbiler.

Ved udløbet af tilbudsfristen havde tre virksomheder afgivet tilbud, og Københavns Kommune besluttede at tildele rammeaftalen til Aktieselskabet Carl Christensen. I forlængelse heraf indgav DriveClever A/S en klage til Klagenævnet for Udbud over tildelingen.

Klagenævnet for Udbuds kendelse

Klagenævnet skulle tage stilling til, om Københavns Kommunes evalueringsmodel havde været egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud - altså 'bare', om evalueringsmodellen var repræsentativ. 

Målt alene på bilmærkerne var 92% af København Kommunes bilpark repræsenteret. Målte man imidlertid på de enkelte bilmodeller, der fremgik af tilbudslisten, såsom Peugeot 3008, VW Transporter 2.0 TDI Ladvogn og så videre, var kun 24% af København Kommunes bilpark repræsenteret. 

DriveClever anførte, at der er et væsentligt forskelligt indkøbsbehov af reservedele til forskellige modeller selv inden for samme køretøjsmærke. Eksempelvis er der forskelle på bremsereservedele til en lille personbil og en større ladbil, ligesom der kan være forskel på reservedelsbehovet alt efter køretøjets drivmiddel, idet der er forskellige vedligeholdelsesbehov for el-, benzin- og dieselbiler.

Klagenævnet indledte med at fastslå, at en ordregiver i forbindelse med et sortimentsudbud kan gennemføre tilbudsevalueringen på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige produkter i det tilbudte sortiment. Hvad der udgør et repræsentativt udsnit, beror på en konkret vurdering.

Klagenævnet fandt, at Københavns Kommune ikke havde godtgjort, at de tilbudte priser for de enkelte bilmodeller var repræsentative for de andre modeller inden for samme køretøjsmærke, og evalueringen var derfor ikke gennemført på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige produkter i tilbudsgivernes tilbudte sortiment. 

Idet tildelingen var sket efter en evalueringsmodel, der ikke var egnet til identificere tilbuddet med den laveste pris, annullerede Klagenævnet tildelingsbeslutningen. Klagenævnet afviste derudover en nedlagt påstand om at pålægge Københavns Kommune at bringe rammeaftalen til ophør efter udbudslovens § 185, stk. 2, med henvisning til, at denne forpligtelse allerede påhviler ordregiver i medfør af bestemmelsen.

Vores bemærkninger 

Kendelsen illustrerer, hvordan man som ordregiver ved sortimentsudbud - og det gælder jo altid - skal være opmærksom på at sammensætte sin evalueringsmodel, således at den er repræsentativ og giver et retvisende grundlag for at identificere det mest fordelagtige tilbud. Det er helt sikkert sådan, at det er nemmere at have som udgangspunkt end at få til at fungere i praksis; det viser Klagenævnets praksis også, uanset om det har været indkøb af fødevarer, elevatorer, sportsudstyr eller helt andre varer.

Det udbudsretlige udgangspunkt er, at alle dele af en kontrakt skal konkurrenceudsættes. Som ordregiver skal man derfor sikre, at evalueringsmodellen inddrager alle relevante dele af tilbuddene. Udbudslovens § 45, stk. 2, som giver ordregiver mulighed for at gennemføre tilbudsevalueringen "på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige produkter i tilbudsgivernes tilbudte sortiment" er ifølge lovforarbejderne en undtagelse, som særligt er tiltænkt sortimentsudbud med mange produkter/varelinjer, hvor det vil være uproportionalt at beskrive og evaluere hver enkelt linje.

Fordi der er tale om en undtagelse, er det også ordregiver, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende bestemmelsen faktisk er til stede, herunder at der evalueres på et repræsentativt udsnit af produkter. I den konkrete sag havde ordregiver ikke godtgjort, at det var tilstrækkeligt at evaluere på blot én model for hvert køretøjsmærke, eller at de udvalgte modeller var repræsentative for andre modeller af samme mærke.

Læs Klagenævnet for Udbuds kendelse af 2. oktober 2024