Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Regeringen varsler: Flere ændringer på vej på udbudsrettens område

Kromann Reumert
03/10/2024
Regeringen varsler: Flere ændringer på vej på udbudsrettens område
Kromann Reumert logo
Regeringen har netop offentliggjort sit lovprogram for folketingsåret 2024-2025. Lovprogrammet indeholder flere punkter, som vil kunne få betydning for danske udbud. Programmet indeholder forslag om at nedlægge Enheden for Pålidelighedsvurderinger, indføre hjemmel til at fastsætte en afgift for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandling og et forslag om at ophæve tilbudsloven.

Nedlæggelse af Enheden for Pålidelighedsvurderinger 

Der bliver foreslået en række lovændringer som en del af programmet, hvis primære formål er at spare administrative omkostninger ved eksempelvis at fjerne nogle af opgaverne på ministeriets område. Blandt ændringerne er et forslag om at nedlægge Enheden for Pålidelighedsvurderinger ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Siden den 1. januar 2023 har det været et krav, at ordregivere til vurdering af en tilbudsgivers dokumentation af pålidelighed (såkaldt self-cleaning), først har skulle indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.


Erhvervsministeriet foreslår at genindføre retstilstanden fra før den 1. januar 2023. Det betyder, at det ikke længere vil være et krav eller en mulighed for ordregiver at indhente en vejledende udtalelse om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Enhed for Pålidelighedsvurderinger.


Lovforslaget er sendt i høring men endnu ikke fremsat i Folketinget. Det forventes formelt fremsat i Folketinget i løbet af november 2024.


Afgift for Klagenævnet for Udbuds sagsbehandling

Sammen med forslaget om at nedlægge Enheden for Pålidelighedsvurderinger har Erhvervsministeriet foreslået, at der bliver indsat en bemyndigelsesbestemmelse i Klagenævnsloven. Der kan efterfølgende blive fastsat nærmere regler om,  at den tabende part i en klagesag ved Klagenævnet for Udbud skal betale en afgift for nævnets behandling af sagen.


Det fremgår ikke nærmere af forslaget, hvilken størrelse afgiften eventuelt vil få. Det fremgår dog, at der ved fastsættelsen af afgiftens størrelse skal tages højde for, hvorvidt Klagenævnet ved sin afgørelse ændrer eller tilsidesætter praksis, om der foreligger undskyldende omstændigheder eller gives delvist medhold. Det er endnu uvist, hvordan afgiften vil blive udmålt, eller hvor den forventes at være.


Ophævelse af tilbudsloven

Regeringen varsler som noget nyt i lovprogrammet, at man agter at ophæve tilbudsloven. Ifølge lovprogrammet er formålet med forslaget at opnå et mere enkelt regelsæt for bygge- og anlægsopgaver under EU's tærskelværdier. Det er intentionen, at der som erstatning for tilbudslovens regler bliver indsat 'få enkle regler' i udbudsloven, som følger de samme principper, der gælder for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser efter udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed. 


Den nærmere udformning af reglerne er endnu ukendt, men ifølge lovprogrammet forventes det, at lovforslaget fremsættes formelt i februar 2025.


Vores bemærkninger

På baggrund af lovprogrammet ser det ud til, at vi ser ind i et folketingsår, hvor der kommer til at ske flere ændringer på udbudsrettens område. Det bliver især interessant at se, hvordan ophævelsen af tilbudsloven skal udmøntes i udbudsloven, og også hvordan dette forslag vil blive modtaget i byggebranchen. Tilbudsloven har levet sit eget (men ikke altid stille) liv i rigtig mange år. Den har jo en række indgroede mekanismer om blandt andet underhåndsbud og indbudte licitationer, der ikke er gængs hverdag i andre brancher. Tilsvarende findes der også særregler for offentligretlige organer og offentligt støttede byggerier, som heller ikke kan blive genfundet i udbudsloven.


I øvrigt kan man omkring 'afgiftsforslaget' bemærke, at vi i Danmark dels har et meget lavt antal klagesager om året, og at det at indlede henholdsvis tabte udbudsklagesager er forbundet med betydelige omkostninger. Såfremt lovgiver introducerer endnu en potentiel omkostning ved at føre en klagesag ved Klagenævnet for Udbud, risikerer man herved at afskære reelle og begrundende klager. Det resulterer i en svækkelse af den effektive håndhævelse med de danske udbudsprocesser. Afhængig af niveauet kan det måske også føre til, at flere tildelingsbeslutninger og udbud vil blive annulleret af ordregivere, da det samlet set bliver vurderet til at være 'billigere' end at føre selv en god klagesag med en procesrisiko.


Enheden for Pålidelighedsvurderinger blev indført med henblik på at øge retssikkerheden for tilbudsgivere, sikre mere ensartede vurderinger af dokumentation for pålidelighed og skabe en central enhed, hvor viden om dokumentation for pålidelighed er samlet. Selvom enheden endnu ikke er fyldt to år, ønsker lovgiver allerede at afskaffe den igen og overlade det fuldt ud til den enkelte ordregiver at foretage sin egen vurdering. Det er vores erfaring, at self-cleaning-processerne hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tilført god værdi for både tilbudsgiver- og ordregiversiden og har sikret retssikkerheden for alle parter. Den del kan i sagens natur fremadrettet blive opretholdt igennem ordregivernes egne vurderinger, men der er ofte en værdi i (også) at få andres øjne på.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Kalkværksvej 16
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Forsvarsudbud i bevægelse – EU vil gøre det lettere at købe militært udstyr
Forsvarsudbud i bevægelse – EU vil gøre det lettere at købe militært udstyr
23/03/2026
Udbudsret
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
07/04/2026
Udbudsret, Kontraktret
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
30/04/2026
EU-ret, Udbudsret
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
04/05/2026
Udbudsret
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
26/05/2026
EU-ret, Udbudsret
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
02/06/2026
Udbudsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted