Økonomiske begrænsninger
Social-, Bolig- og Ældreministeriet udsendte den 10. juni 2024 en skrivelse vedrørende takster for krisecentre efter § 109 i lov om social service. Denne skrivelse har givet anledning til en skov af udfordringer, særligt i forhold til afvisning af de sociale tilbuds budgetter for 2025, der indeholder et budgetteret overskud. Ministeriet vurderer, at man ifølge Finansieringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke kan indregne overskud i takstberegningerne.
Det er imidlertid afgørende at skelne mellem overskud i ”takstberegningen” og ”driftsbudgettet”, da dette er to forskellige ting, hvilket dog ikke synes at være tilgangen hos tilsynet. Ud over, at der ikke må indregnes overskud i takstberegningen, og at takstberegningen og driftsbudgettet sidestilles, er det fra praksis set, at budgetter, der indregner afdrag på lån til kapitalejerne af det sociale tilbud, heller ikke er acceptable, idet dette ikke er en driftsudgift.
Det synes bemærkelsesværdigt, at staten vælger en tilgang, hvor private virksomheder som leverer sociale tilbud, ikke skal kunne drive en økonomisk bæredygtig virksomhed samtidig med, at der slås på tromme for en politisk overbevisning som siger, at det skal være let og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Konsekvenser for sociale tilbud
De økonomiske begrænsninger, som sociale tilbud kigger ind i, skyldes flere faktorer. Offentlige midler skal anvendes effektivt, og et overskud kan opfattes som ineffektivitet, særligt når der er tale om overskud i virksomheder, som lever af at levere omsorg for andre. Frygten er, at et eventuelt overskud kan føre til, at sociale tilbud drives af profitmotiver frem for borgernes behov. Det er værd at bemærke, at offentlige virksomheder med få undtagelser drives efter et ”hvile i sig selv princip” i økonomisk forstand. Private virksomheder er nødt til om ikke på den korte bane, men så i hvert fald på den lange bane at genere et overskud bl.a. for ikke at gå konkurs. Alternativt skal de sociale tilbud drives i offentligt regi. Historisk set har de økonomiske rammer for sociale tilbud udviklet sig i takt med ændringer i velfærdspolitikken og samfundets prioriteringer.
Konsekvenser for kvaliteten
Konsekvenserne for kvaliteten af de sociale tilbud er betydelige. Begrænsede midler kan hæmme udviklingen af nye metoder og tiltag, der kunne forbedre kvaliteten af tilbuddene. Dette vanskeliggør også tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret personale, da lav løn og begrænsede udviklingsmuligheder kan skabe utilfredshed og øget personaleflugt. Uforudsete udgifter kan være svære at dække, hvilket ligeledes kan påvirke kvaliteten negativt.
Medarbejdernes trivsel
For medarbejderne betyder de økonomiske begrænsninger et højt arbejdspres og ofte lav løn. Dette pres kan få negative konsekvenser for både medarbejdernes trivsel og kvaliteten af det arbejde, de udfører. Utilfredshed blandt medarbejderne og høj personaleomsætning påvirker yderligere kvaliteten af de sociale tilbud.
Konsekvenser for borgerne
Borgere, der er afhængige af de sociale tilbud, mærker også konsekvenserne af de stramme økonomiske rammer. De må ofte nøjes med et begrænset udbud af tilbud, hvilket reducerer deres muligheder for at få nødvendig støtte. Kompromiser i tilbuddenes kvalitet kan opstå, da ressourcerne spares for at holde omkostningerne nede.
Endelig vil borgerne være de første til at mærke konsekvensen af manglende økonomi og utilfredse eller stressede medarbejdere.
Behov for forandring
Den nuværende økonomiske ramme for sociale tilbud er derfor alt for snæver og har negative konsekvenser for både kvalitet, medarbejdere og borgere. Der er behov for en mere fleksibel finansieringsmodel, der tillader budgettering med overskud, evt. med et loft, men som også tillader almindelig rettidig omhu og bæredygtig virksomhedsdrift. Det kan for sociale tilbud være en udfordring at fastlægge, hvad overskudsgraden skal være på et marked for sociale tilbud, når virksomheden skal drives økonomisk effektivitet, således at der ikke opnås en overnormal profit.
Dette kan bidrage til at sikre højere kvalitet, tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere samt give borgerne bedre tilbud, men kan samtidig sikre, at vi også i fremtiden har en række private tilbud der er parate til at tage hånd om sårbare borgere med brug for hjælp fra de sociale tilbud. Det er både i samfundets og borgernes interesse.
Hjemmelsgrundlaget
Spørgsmålet er, om skrivelsen fra 10. juni 2024 er korrekt. Private leverandører, hvis budgetter er blevet afvist grundet overskud, bør klage og få afklaret hjemmelsgrundlaget med tilsynet. For at en afvisning er gyldig, skal den være økonomisk velbegrundet, eksempelvis hvis tilbuddet allerede har en solid egenkapital.
Den udsendte skrivelse bør derfor straks følges op af en meget konkret vejledning til tilsynene og revisorerne, som forklarer, hvordan den skal både forstås og håndhæves.
Anbefalinger
For at sikre stabil og bæredygtig drift af sociale tilbud er det nødvendigt med øget basisfinansiering. Dette vil ikke kun styrke kvaliteten af de eksisterende tilbud, men også muliggøre udviklingen af nye metoder og initiativer, der i højere grad kan imødekomme borgernes individuelle behov.
En mere fleksibel finansieringsmodel, der tillader generering af egne indtægter, bør overvejes, men dette kræver nøje overvejelse af både fordele og ulemper for at undgå potentielle negative konsekvenser.
Samarbejdet mellem politikere, beslutningstagere og borgerne er afgørende for at finde holdbare løsninger, der kan skabe en bæredygtig økonomi for de sociale tilbud. En sådan tilgang vil også sikre, at der i fremtiden er private tilbud parate til at hjælpe de mest sårbare borgere, hvor tilbuddene har de fornødne faglige kompetencer.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
