EU's nye Arktis-strategi: Sikkerhed, infrastruktur og nye forretnings-muligheder i Europas nordlige nabolag

Et Arktis i hastig forandring 

Arktis opvarmes næsten fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Samtidig skaber nye sejlruter og adgang til ressourcer øget geopolitisk spænding, strategisk konkurrence og militær aktivitet i området - eksempelvis er det en af grundene til den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA. I et EU-perspektiv angives det også, at "Arctic security is European security".  

Fire prioriteter 

Strategien hviler på fire prioriteter:  

1. Sikkerhed og modstandsdygtighed. EU vil styrke beredskabet, beskytte kritisk infrastruktur og udbygge den europæiske isbryderkapacitet i samarbejde med blandt andre NATO. Der oprettes eksempelvis en ny Maritime Security Hub. Som første skridt etableres et Arctic Cable Hub, der skal overvåge, beskytte og hjælpe med at reparere søkabler i Nordatlanten og Arktis.  
   
   
2. Klimaforandringer. EU vil styrke klimaforskning, observation og monitorering, blandt andet gennem havovervågningsinitiativet OceanEye.  
   
   
3. Velstand og økonomisk sikkerhed. Kommissionen peger på muligheder inden for vedvarende energi, kritiske råstoffer, dual-use transport, digital konnektivitet og bæredygtige maritime erhverv. Konkret nævnes opgradering af de europæiske transportkorridorer til dual-use-standard, en hurtigere gennemførelse af Rail Nordica og Pan-Arctic Cable, der skal forbinde Grønland direkte med Europa. EU fastholder samtidig, at olie, kul og gas skal blive i undergrunden, også i Arktis.
     
4. Mennesker og lokalsamfund. Lokalsamfund, unge og oprindelige folk sættes i centrum, blandt andet med styrkede Erasmus+-muligheder og et Youth Sounding Board i Grønland. Den arktiske regionaludvikling modtager allerede over 1 mia. euro i samhørighedsstøtte fra EU for perioden 2021–2027.  

Hvad betyder det for jer som virksomhed? 

Strategien er i første omgang politisk og ikke i sig selv bindende regulering. Den giver alligevel en tydelig retning for, hvor investeringer og offentlige midler kan forventes at gå hen de kommende år: Til udviklingen af havne, jernbaner, energiterminaler, satellit- og digital infrastruktur samt bæredygtig udvinding af mineraler. For bygherrer, investorer, leverandører og entreprenører kan det på sigt give nye infrastruktur- og udbudsprojekter - og nok særligt i de lande, der har en direkte arktisk berøring, men der vil også være en række afledte projekter. Samtidig vil der være skærpet fokus på sikkerhed, forsyningskæder, ESG og inddragelse af lokalsamfund og oprindelige folk.

Vi følger udviklingen i Arktis tæt gennem vores Greenland Desk, hvor vi har særlige grupper med fokus på infrastrukturforhold, forsvar og sikkerhed. Vi rådgiver allerede klienter om spørgsmål inden for blandt andet infrastruktur, udbud, fast ejendom, energi og ESG - både i Danmark, men også i Arktis.