Anja Piening

NP advokater sætter i en artikelserie fokus på udvalgte dele af det fremsatte forslag til EU-udbudsbudsforordning. I denne artikel sætter vi fokus på, hvad overgangen til en EU-udbudsforordning betyder.

En virksomhed kan have hovedkontor, udvikling og medarbejdere i Danmark og samtidig få sine produkter fremstillet i Kina. Det er en forretningsmodel, som mange virksomheder har indrettet sig efter.

Revisionen af udbudsdirektiverne er ikke bare en teknisk øvelse i Bruxelles. Den handler om noget langt større:

Der er en situation, jeg møder igen og igen i praksis, og som sjældent får den opmærksomhed, den fortjener. En offentlig myndighed har gennemført et udbud, indgået en kontrakt og sat driften i gang. Alt er gået efter bogen. Og så begynder virkeligheden at arbejde.

Europa opruster, og presset for at anskaffe militært udstyr hurtigt og strategisk vokser. Samtidig arbejder EU på at gøre reglerne for forsvarsindkøb mere fleksible uden at slippe konkurrencen og gennemsigtigheden. Det kan få stor betydning for både danske ordregivere og leverandører i et marked, hvor jura, sikkerhedspolitik og industristrategi smelter stadig tættere samme

"For bæredygtighed er ikke farlig, fordi det er forkert. Det er farligt, fordi det ofte bliver formuleret for flot, for bredt og for uklart."

Arbejdsklausuler er i praksis mest udbredt i udbud og kontrakter, hvor opgaven er arbejdskrafttung, og hvor arbejdet udføres i Danmark. Det gælder især bygge- og anlæg, men også en række serviceydelser som rengøring, transport, renovation og andre drifts- og serviceopgaver, hvor løn- og ansættelsesvilkår er en central del af risikoen for social dumping.

Forestil dig et udbud, der på overfladen ligner klassisk god udbudsskik. Én rammeaftale. Pænt opdelt i delaftaler. Overskueligt for markedet. Og så rammer IPI-forordningen. Pludselig er det ikke længere kun et spørgsmål om, hvad der købes – men i høj grad hvordan kontrakten er skåret op.

En ny strategisk dagsorden for offentlige indkøb EU-Kommissionens seneste udmelding om reformen af de offentlige indkøb signalerer et markant skifte i tankesættet: fra regelstyring til strategisk styring. Offentlige indkøb skal ikke længere være en juridisk disciplin, der handler om at undgå fejl – men et politisk og økonomisk værktøj, der skaber værdi, innovation og bæredygtighed.

Kan en kommune afvise en ansøgning om støtte til hjælpemidler med den begrundelse, at den ønskede leveringsdato falder uden for kommunens åbningstider – selvom borgeren opfylder betingelserne i servicelovens § 112, stk. 1?

Uanset om man opererer i en offentlig myndighed eller i en privat virksomhed, er kontrakten langt mere end et juridisk nødvendigt onde. Den er – eller bør være – et strategisk ledelsesværktøj. En organisatorisk rygrad, der gør det muligt at realisere fælles mål, styrke ansvarlighed og skabe fremdrift. Når kontrakten alene aktiveres i tilfælde af uenighed, har man enten konstrueret den med et snævert blik – eller undladt at bruge den aktivt i styringen.

Tilbage i november sidste år, stillede Enhedslisten et forslag til folketingsbeslutning om at hæve tærskelværdien for EU-udbud fra de gældende tærskelværdier til minimum 7,5 mio. kr. til umiddelbar implementering i Danmark, mens man arbejder på at få EU til at acceptere de samme tærskelværdier.

EU-Kommissionen har den 26. februar 2025 fremlagt forslag til diverse lempelser og forenklinger på EU's taksonomi, direktivet om rapportering af virksomheders bæredygtighed (CSRD) og direktivet om due diligence (CSDDD), med det formål at mindske den administrative byrde for virksomheder, særligt SMV'er, og styrke EU's konkurrenceevne.

Siden august 2021 har offentlige ordregivere skullet forholde sig til en ny bekendtgørelse om minimumsmål for offentlige indkøb af renere køretøjer til vejtransport.

Danmarks velfærdssystem bygger på princippet om, at alle borgere skal have lige muligheder for at leve et værdigt liv. Sociale tilbud spiller en central rolle i dette system ved at yde støtte og omsorg til borgere med behov herfor. Imidlertid er de økonomiske rammer for disse tilbud ofte stramme, og muligheden for at budgettere med overskud særdeles begrænset.

Hos NP advokater ser vi en spøjs, men stigende, tendens til, at ordregivere i forbindelse med udbud med forhandling indkalder til nye forhandlingsmøder, efter der er indkaldt til afgivelse af endelige tilbud.

I det komplekse landskab af kommunale indkøb på hjælpemiddelområdet står mange kommunale indkøbere overfor en vedvarende og betydelig udfordring: manglen på evnen eller viljen til at skelne mellem indgåelse af leverandøraftaler efter servicelovens § 112, stk. 2, som er udbudspligtige, og gennemførelse af prisindhentninger efter servicelovens § 112, stk. 3, som ikke er udbudspligtige, og som alene har til formål at få indhentet retvisende benchmarkpriser. Denne differentiering er ikke blot en teknikalitet; den har vidtrækkende konsekvenser for borgernes frie valg af individuelle hjælpemidler, for effektiviteten, retfærdigheden og økonomien i kommunernes bevillinger til borgerens indkøb af bevilligede hjælpemidler.

NP advokater har repræsenteret Sunrise Medical ApS i en klagesag mod Fællesudbud Sjælland, som netop er blevet offentliggjort på klagenævnets hjemmeside.