Dette rejser en vigtig diskussion om kommunens forpligtelser og borgerens rettigheder.
Servicelovens § 112, stk. 1 fastslår, at kommunen skal yde støtte til hjælpemidler, når disse i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af en varigt nedsat funktionsevne og samtidig gøre det muligt for borgeren at opretholde en hverdag på niveau med ikke-handicappede. Denne ret gælder ikke kun ved varig støtte, men også ved midlertidigt udlån – eksempelvis i forbindelse med ferieophold.
I den konkrete sag drejer det sig om en borger med en varig funktionsnedsættelse, der har behov for en plejeseng i et sommerhus under en ferie. Behovet er veldokumenteret og nødvendigt for basale daglige funktioner som søvn, hvile og pleje i forbindelse med forflytning og påklædning. Kommunen har anerkendt behovet, men har afslået støtte i den nødvendige periode med den begrundelse, at levering ikke kan finde sted på en lørdag, hvor borgerens ferie begynder. Kommunen opfordrede i stedet borgeren til at flytte feriens afholdelse, så den nødvendige plejeseng kunne leveres inden for kommunens åbningstider.
Begrundelsen for ikke at kunne levere den nødvendige plejeseng, harmonerer ikke med Ankestyrelsens praksis. I principafgørelse nr. 10798 fra 2009 pålagde Ankestyrelsen en kommune at stille nødvendige hjælpemidler til rådighed i forbindelse med ferie i borgerens eget sommerhus. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælpemidlerne i væsentlig grad afhjalp borgerens funktionsnedsættelse. Det var ikke afgørende, at borgeren allerede havde hjælpemidler i hjemmet, hvis det ikke var praktisk muligt at medbringe dem til ferieopholdet. Kommunen kunne heller ikke begrunde et afslag med henvisning til alternative ferieformer eller handicapvenlige feriesteder, hvor hjælpemidlerne allerede er stillet til rådighed.
Når Ankestyrelsen klart har fastslået, at en borger, der opfylder betingelserne for støtte efter servicelovens § 112, stk. 1, har ret til nødvendige hjælpemidler – også under ferieophold – følger det, at kommunen ikke kan afslå en ansøgning med henvisning til praktiske eller administrative forhold, såsom åbningstider. Kommunen har pligt til at sikre, at borgeren får det nødvendige hjælpemiddel stillet til rådighed – uanset om formålet er ophold i hjemmet eller et midlertidigt ophold uden for hjemmet.
Kommunens afslag mangler derfor retligt grundlag. Kommunen skal bevilge hjælpemidlet og sikre, at leveringen sker på en måde, der reelt understøtter borgerens mulighed for ferie uden unødige begrænsninger.
Mener I, at kommunen har ret til at afslå støtte til nødvendige hjælpemidler med den begrundelse, at levering ikke kan finde sted på en lørdag, fordi det ligger uden for kommunens åbningstider?
Hvordan bør balancen mellem kommunens ansvar og borgernes rettigheder sikre borgerens reelle ret til hjælpemidler efter serviceloven?
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
