Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Uklare og skønsprægede mindstekrav i udbudsmaterialet førte til annullering af kontrakttildeling

NP Advokater
29/11/2024
Uklare og skønsprægede mindstekrav i udbudsmaterialet førte til annullering af kontrakttildeling
NP Advokater logo
NP advokater har repræsenteret Sunrise Medical ApS i en klagesag mod Fællesudbud Sjælland, som netop er blevet offentliggjort på klagenævnets hjemmeside.

Kendelsen, Sunrise Medical ApS mod Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune af 5. november 2024, fremhæver vigtigheden af klare og objektive mindstekrav i udbudsmaterialet.


Når mindstekravene er for skønsprægede, skaber det uklarhed og risikerer at undergrave gennemsigtigheden og ligebehandlingen af tilbudsgiverne. Derfor skal de offentlige ordregivere sikre, at mindstekravene er præcise og målbare for at opretholde tilliden til udbudsprocessen og sikre retfærdig og lige konkurrence.


Herudover fastslår Klagenævnet, at det ikke, overraskende, er helt afgørende, at ordregiver ved afprøvning af tilbudte produkter alene lægger vægt på de indleverede vareprøver og ikke på erfaringer med andre produkter fra tilbudsgiverne, som tidligere har været anvendt.


Samlet set indebar kendelsen, at der var begået fejl i både formuleringen af mindstekrav og evalueringen af tilbuddene, hvilket førte til annullering af kontrakttildelingen.


Sagen kort
Fællesudbud Sjælland offentliggjorde den 28. november 2023 efter udbudslovens § 56 et offentligt udbud vedrørende rammeaftale om indkøb og levering af genbrugshjælpemidler. Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 722137/2023.


Udbuddet vedrørte en rammeaftale opdelt i 20 delaftaler. Klagen vedrørte alene delaftale 5 – Kørestol aktiv krydsramme.


Sunrise Medical ApS indgav en klage over Fællesudbud Sjælland, repræsenteret ved Holbæk Kommune, angående tildelingen af en kontrakt vedrørende levering af kørestole med aktiv krydsramme. Klagen var primært baseret på, at Fællesudbud Sjælland havde gjort brug af meget skønsprægede mindstekrav og dels, at der i forbindelse med afprøvning og evaluering var lagt vægt på erfaringer med et produkt, som ikke var en del af udbuddet eller af det af Sunrise Medical indgivne tilbud. Dette fik Sunrise Medicial medhold i.


Klagenævnet udtalte:


”Ad påstand 1


Det følger af princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2, at mindstekrav skal være udformet på en sådan måde, at det entydigt og objektivt kan fastslås, om kravet er overholdt eller ej, og det skal være muligt for en velinformeret og normalt påpasselig tilbudsgiver at forstå, hvordan kravet opfyldes.


Der er i udbudsmaterialet stillet en række mindstekrav til kørestolen. Det fremgår heraf blandt andet om armlæn, at disse skal være ”let aftagelige uden brug af værktøj”, og de skal kunne leveres både ”korte og lange”. Om benstøtter fremgår blandt andet, at disse ”gerne” skal have flere indstillingsmuligheder, og at de skal kunne indstilles ”med minimalt brug af værktøj”. Om bremser fremgår blandt andet, at disse skal være ”lette at justere” og ”let at udskifte”. Endelig fremgår under ”Øvrigt” blandt andet følgende:


”Kørestolen skal være enkel og nem at indstille og klappe sammen.


[…]


Mulighed for montering af seler, gerne uden brug af værktøj.


Stolen skal kunne indstilles med færrest antal forskelligt værktøj.”


Klagenævnet finder, at de anførte mindstekrav forudsætter et betydeligt skønsmæssigt element i bedømmelsen, og at de derfor ikke er egnede som mindstekrav. Ved at have gjort brug af disse i udbudsmaterialet har Fællesudbud Sjælland overtrådt princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2. Klagenævnet finder det ikke godtgjort, at også princippet om ligebehandling derved er overtrådt.


Påstanden tages derfor til følge i det anførte omfang.”


Ad påstand 3:


”[…] Det fremgår af afslagsbrev af 12. februar 2024 til Sunrise Medical ApS, at virksomhedens tilbud scorede højst af tilbuddene fra de tre tilbudsgivere på underkriteriet pris og lavest på underkriteriet kvalitet.


Det fremgår af afslagsbrevet om ”sædedybde”, at det er en ulempe, at ”sædegjordes bageste stykke kan flytte sig fremefter, så sædet mister stabilitet bagtil”. Endvidere fremgår: ”Har erfaring med at sædegjorde kan sætte sig fast, så dybde ikke kan justeres.”


Sunrise Medical ApS har oplyst, at den tilbudte kørestol ikke havde sæde-gjorde, men at der findes andre modeller med sædegjorde. Fællesudbud Sjælland har anført, at det af Sunrise Medical ApS anførte beror på en misforståelse, idet begrebet ”sædegjord” i den konkrete sammenhæng skal forstås som det stof, der udgør sædebunden på stolen, og ikke de indstillelige stropper under sædet, som nogle kørestole har.


Klagenævnet bemærker, at ”sædegjord” efter en naturlig, sproglig forståelse må forstås i betydningen ”rem” eller ”strop”. Efter det af parterne anførte lægges det til grund, at der findes kørestole med ”sædegjorde” i betydningen ”rem”, og at det tilbudte produkt ikke var forsynet med sådanne sædegjorde.


Klagenævnet finder på den baggrund, at det anførte i evalueringen må forstås således, at der ved afprøvningen er lagt vægt på erfaringer med andre modeller end den tilbudte kørestol. Det bemærkes endvidere, at ordet ”sædegjord” ikke ses at fremgå andetsteds i udbudsmaterialet som betegnelse for kørestolens sædestof.


Klagenævnet finder det herefter godtgjort, at der ved evalueringen af Sunrise Medical ApS’ tilbudte produkt er lagt vægt på usaglige hensyn, og at Fælles-udbud Sjælland derved har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2.


Påstand 3 tages herefter til følge. ”


På denne baggrund blev Fællesudbud Sjællands tildelingsbeslutning annulleret. Du kan læse kendelsen i sin helhed her.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

NP Advokater logo

Hos NP advokater er vi mere end bare specialister. Vi er løsningsorienterede rådgivere. Du vil som kunde hos os altid kunne forvente en reel og anvendelig rådgivning, som du kan bruge i praksis.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Forsvarsudbud i bevægelse – EU vil gøre det lettere at købe militært udstyr
Forsvarsudbud i bevægelse – EU vil gøre det lettere at købe militært udstyr
23/03/2026
Udbudsret
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
Marts måneds hovedbrud – Når ordregiveren ved mere end kontrakten tillader
07/04/2026
Udbudsret, Kontraktret
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?
30/04/2026
EU-ret, Udbudsret
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
April månedens hovedbrud: Når forsvaret vil have samarbejde – men konkurrencereglerne siger noget andet
04/05/2026
Udbudsret
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
26/05/2026
EU-ret, Udbudsret
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
Maj måneds hovedbrud: Må du kræve PFAS-frie produkter i dine udbud – og hvordan sikrer du, at dine krav holder?
02/06/2026
Udbudsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted