Sø- og Handelsretten fandt det ikke bevist, at der mellem sagsøgers forsikringstager og sagsøgte var aftalt dansk værneting. Selvom en rammeaftale mellem sagsøgte og et af sagsøgerens forsikringstagers koncernselskaber indeholdt en dansk værnetingsaftale, fandt denne ikke anvendelse mellem retssagens parter.
Den materielle del af sagen omhandlede et muligt erstatningsansvar som følge af A’s påståede beskadigelse af B’s vindmølletårn i forbindelse med en losseopgave ved havnen i Antwerpen i Belgien.
Erstatningssagen mod A blev anlagt ved Sø- og Handelsretten, der traf beslutning om at udskille formalitetsspørgsmålet om værneting til særskilt behandling. Sagen handlede således om, hvorvidt A og B havde indgået aftale om dansk værneting.
Sagen kort
A var en belgisk stevedorevirksomhed, der håndterede diverse laste, losse og logistikopgaver for sine kunder på havnen i Antwerpen.
B var et tysk selskab i en international og danskejet koncern, der producerer, sælger, installerer og servicerer vindmøller i hele verden.
A udførte løbende sine stevedoreydelser for B og for flere af B’s koncernselskaber, herunder for B’s søsterselskab BB i Benelux, hvor A og BB havde indgået en rammeaftale indeholdende en dansk værnetingsaftale.
Der var ikke indgået nogen rammeaftale mellem A og B.
Under en af losseopgaverne, som A udførte for B, blev et af B’s vindmølletårne beskadiget. B fik udbetalt erstatning af sit danske forsikringsselskab C, der indtrådte i B’s mulige erstatningskrav mod A.
C indbragte sagen for Sø- og Handelsretten, og rettede erstatningskrav mod A for skaderne på B’s vindmølletårn.
Under retssagen påberåbte C sig værnetingsaftalen i rammeaftalen mellem A og BB og gjorde gældende, at rammeaftalen tillige var indgået med virkning for B, hvorfor der var aftalt dansk værneting mellem A og B.
Til støtte herfor henviste C til et bilag til rammeaftalen mellem A og BB, der udgjorde et sæt standardbetingelser tilhørende B og BB’s koncern, der definerede BB som værende hele koncernen herunder moderselskab, datter- og søsterselskaber, hvorfor rammeaftalen mellem A og BB måtte omfatte forholdet mellem A og B.
Hertil gjorde C gældende, at eftersom det var de samme tjenesteydelser, priser, ordre- og faktureringsprocedurer, der blev udvekslet mellem A og B som under rammeaftalen mellem A og BB, måtte rammeaftalen i sin helhed finde anvendelse på forholdet mellem A og B.
For Sø- og Handelsretten nedlagde A påstand om afvisning og gjorde blandt andet gældende, at C’s krav alene vedrørte aftaleforholdet mellem A og B (hvor der ikke var indgået aftale om dansk værneting) og ikke mellem A og BB, og at princippet om aftalers relativitet medfører, at en aftale alene finder anvendelse for aftalens parter, hvorfor rammeaftalen mellem A og BB ikke kunne finde anvendelse på forholdet mellem A og B.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten fandt ikke, at C havde bevist, at rammeaftalen mellem A og BB tillige skulle finde anvendelse i forholdet mellem A og B. Der var derfor ikke aftalt dansk værneting.
Herudover bemærkede retten særligt, at en bred definition af BB i et bilag til rammeaftalen mellem A og BB ikke ændrede på, at parterne til rammeaftalen – og værnetingsaftalen - alene var indgået mellem A og BB.
Da der ikke i øvrigt kunne statueres værneting i Danmark for C’s påståede krav mod A, afviste Sø- og Handelsretten sagen.
Bech-Bruuns kommentarer
Dommen illustrerer blandt andet dansk rets udgangspunkt om, at en aftale alene finder anvendelse mellem aftalens parter, og at en bred definition af en af aftaleparterne i et bilag til aftalen ikke ændrer på, hvem der er aftalens parter eller, hvem aftalen er indgået med virkning for.
-medium.jpg)
