Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Nej til erstatning for ulykke under fest, som virksomhed havde betalt til

Under en fest i en medarbejders private hjem kom en person til skade i forbindelse med en konkurrence. Festen var arrangeret på medarbejdernes eget initiativ, og det var frivilligt at deltage i festen, som fandt sted uden for arbejdstiden. Virksomheden var ikke ansvarlig for skaden, selv om den havde givet et økonomisk tilskud og betalt for forplejning.

Udgivet af

I 2016 holdt nogle medarbejdere i en tekstilvirksomhed en OL-fest hjemme hos en af medarbejderne. Flere af medarbejderne havde taget en ledsager med. Festen var uden for arbejdstid, var frivillig at deltage i og havde ikke et fagligt indhold eller karakter af egentlig teambuilding. Virksomheden havde dog betalt for forplejningen til festen.


En af medarbejdernes kærester var med til festen. Under en af aktiviteterne, hvor der hurtigst muligt skulle bygges et mælkekassetårn, faldt han ned og kom til skade med sit knæ. Deltagerne var iført cykelhjelme, men der var ikke taget andre tiltag for at sikre, at ingen kom til skade under konkurrencen. Kæresten mente derfor, at virksomheden skulle betale erstatning til ham.


Retten skulle tage stilling til, om virksomheden var ansvarlig som arrangør af festen, eller om den var ansvarlig for medarbejdernes fejl.


Retten kom frem til, at virksomheden hverken var arrangør af festen, eller at medarbejderne havde arrangeret festen i forbindelse med deres arbejde. Virksomheden var derfor ikke erstatningsansvarlig for kærestens personskade.


IUNO mener

Hvis medarbejdere kommer til skade under firmafester eller endda private arrangementer, kan virksomheder risikere at skulle betale erstatning. Sagen viser dog, at det ikke er nok, at virksomheden har betalt til private arrangementer. Vi har tidligere skrevet om, hvornår virksomheder kan blive erstatningsansvarlige for arbejdsskader til firmafester her.


IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på i hvor høj grad og på hvilken måde, de er med til at arrangere sociale arrangementer. Når virksomheder hjælper med arrangementer, der er frivillige og ligger uden for arbejdstiden, bør de sikre, at det er tydeligt for medarbejdere og andre deltagere, hvilken slags fest, de deltager i.


[Vestre Landsrets dom af 20. september 2022 i sag BS-48780/2021-VLR]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted