Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Tid til (jule)fest

Tid til (jule)fest
IUNO logo
Julefrokostsæsonen er godt i gang. I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvornår der er tale om en arbejdsskade, og om en medarbejder kan blive opsagt for at gå i seng med chefens kone.

Firmafest og arbejdsskader

Der er som udgangspunkt kun tale om en arbejdsskade, hvis ulykken skyldes arbejdet eller de forhold, arbejdet sker under. Der kan være tvivl, om der er tale om en arbejdsskade, eller om skaden er sket i medarbejderens fritid, når skaden sker under en julefrokost eller et andet socialt arrangement.


I en konkret sag var det en arbejdsskade, da en medarbejder faldt og slog hovedet på dansegulvet. Retten lagde vægt på, at medarbejderen deltog i firmaarrangementet som led i sit arbejde, og at det varede flere dage. Der blev også lagt vægt på, at firmaarrangementet havde både fagligt og socialt indhold, og at chefen var til stede på tidspunktet af ulykken.


I en anden sag var der også tale om en arbejdsskade, da en beruset medarbejder faldt på en trappe og måtte på skadestuen og syes under en julefrokost. Det var frivilligt at deltage i festen, men virksomheden havde opfordret alle til at deltage. Der blev også lagt vægt på, at virksomheden havde stået for planlægningen og betalte for julefrokosten.


I modsætning til de to sager var der ikke tale om en arbejdsskade under et sækkevæddeløb, som var arrangeret af personaleforeningen. Det var fordi virksomheden hverken havde været arrangør, haft indflydelse på aktiviteterne, eller handlet ansvarspådragende.


Sagerne viser, at det er vigtigt at virksomheder er opmærksomme på, hvem der står som arrangør af julefrokosten, og hvem der betaler for festen.

Hvad der sker i det private, bli’r i det private – eller gør det?

Selv hvis julefrokosten holdes privat, kan episoder under særlige omstændigheder have konsekvenser for medarbejderens ansættelse.


I en sag havde en medarbejder givet sin kollega en lussing til en privat fest. Landsretten mente, at bortvisningen af den voldelige medarbejder var uberettiget, da det var sket i privat regi og ikke var tilknyttet arbejdet. En opsigelse havde til gengæld været lovlig, da der allerede var samarbejdsproblemer mellem de to medarbejdere.


I en anden sag havde nogle kollegaer fra et bosted været til en privat fest. En af medarbejderne havde hældt øl i en kollegas hår og groft verbalt krænket en anden kollega. Han havde også slået en kollegas ægtefælle i ansigtet. Bortvisningen var lovlig, fordi medarbejderens handlinger var så grove, selvom der var sket i det private.


Sagerne viser, at samarbejdsvanskeligheder ikke behøver at opstå på kontoret, og at alt afhængigt af grovheden, kan handlinger i privat regi gøre en opsigelse eller en bortvisning af medarbejderen lovlig.

Julen er hjerternes fest

Det kan gå lystigt for sig til julefrokosterne, men også medarbejdernes tilnærmelser over for hinanden kan få konsekvenser for deres ansættelse. For eksempel blev en medarbejder opsagt for umotiveret at have lagt sin hånd på en kvindelig kollegas lår og ført den op mellem benene på hende til et firmaarrangement. Virksomheden havde klare regler for at undgå seksuel chikane, og medarbejderen havde tidligere fået en advarsel for upassende sprog. Opsigelsen var derfor lovlig.


Helt galt gik det til et firmaarrangement, hvor en medarbejder endte med at gå i seng med chefens kone. Da chefen senere fandt ud af det, blev medarbejderen opsagt. Opsigelsen var lovlig, fordi medarbejderen måtte regne med, at det kunne skabe store samarbejdsvanskeligheder at gå i seng med chefens kone.


IUNO mener

Med disse vise ord opfordrer vi alle til at passe på hinanden derude. Vi håber, at I får en god (jule)fest.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

IUNO logo

iuno er et internationalt advokatfirma, der leverer specialiseret juridisk rådgivning til virksomheder. Som strategisk sparringspartner for vores kunder udvikler vores advokater skræddersyede og effektive løsninger, der holder – i dag og i morgen.

København
Njalsgade 19C, 3
2300 København S
53 74 27 00
Stockholm
Grev Turegatan 30
114 38 Stockholm
Oslo
Tollbugata 8
0152 Oslo
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Skift af forsikringsselskab - Dét skal du være opmærksom på
Mange virksomheder eller privatpersoner oplever at skulle skifte forsikringsselskab, hvilket der kan være mange gode grunde til. I forbindelse med et skift af forsikringsselskab er der dog visse ting man skal holde sig for øje.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteretsdom vedr. arbejdsgivers ansvar ved psykiske arbejdsskader
Højesteretsdom vedr. arbejdsgivers ansvar ved psykiske arbejdsskader
15/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Højesteret: Langvarige vikariater kan stadig være midlertidige
Højesteret: Langvarige vikariater kan stadig være midlertidige
25/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Arbejdsretten: Boligtillæg til medarbejdere uden bopæl i Danmark var ikke i strid med EU-retten
Arbejdsretten: Boligtillæg til medarbejdere uden bopæl i Danmark var ikke i strid med EU-retten
10/07/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Den Internationale Arbejdsorganisation vedtager de første globale standarder for platformsarbejdere
Den Internationale Arbejdsorganisation vedtager de første globale standarder for platformsarbejdere
10/07/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted