Nødforordning til acceleration af vedvarende energiprojekter på vej

Det nye udspil er fremsat i forlængelse af REPowerEU-planen og ligger helt i tråd med ambitionerne om at gøre op med nogle af de juridiske barrierer, som erfaringsmæssigt har forsinket tilladelsesprocessen for vedvarende energiprojekter. Udspillet skal således ses som et supplement til REPowerEU-initiativerne, som vi tidligere har kommenteret i vores nyhedsbrev om forcering af den grønne omstilling på baggrund af den nye forsynings- og sikkerhedsmæssige virkelighed.

Som vi nævnte i vores nyhedsbrev, kræver en effektiv grøn omstilling dog yderligere tiltag, hvilket EU-Kommissionen erkender i bemærkningerne til det nye udspil. Det nye udspil og timingen heraf skal således også ses som en erkendelse af, at der er behov for mere akut og målrettet handling for at virkeliggøre ambitionerne hurtigt nok i betragtning af den igangværende energikrise.

Nødforordningener relativt kortfattet. I det følgende har vi fremhævet de centrale elementer.  

Ny formodningsregel om VE-projekter som tungtvejende offentlig interesse (artikel 2)

Efter nødforordningen vil der blive indført en formodningsregel, hvorefter alle vedvarende energiprojekter formodes at have tungtvejende offentlig interesse (overriding public interest) i naturbeskyttelsesdirektivernes, herunder habitatdirektivets, forstand.

Det betyder, at undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesdirektiver udvides, således at VE-projekter kan tillades efter en konkret vurdering i henhold til undtagelsesbestemmelserne, selvom de almindelige krav herfor ikke er opfyldt.  

I forbindelse med større VE-projekter kan der erfaringsmæssigt særligt opstå problematikker i relation til habitatdirektivet. Men her vil den foreslåede ændring altså kunne medføre et større spillerum, da den nye formodningsregel betyder, at habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser vil kunne finde anvendelse.

Solanlæg på bygninger og mindre solanlæg undtages fra miljøvurdering (artikel 3)

På solenergiområdet foreslås markante ændringer for at lette tilladelsesproceduren for solanlæg på bygninger og solanlæg med en kapacitet under 50 kW.  

For så vidt angår solanlæg på bygninger og anlæg, som ikke har solenergiproduktion som sit primære formål, indebærer nødforordningen således, at disse undtages helt fra miljøvurderingsreglerne. Dette forenkler i sig selv processen væsentligt, men suppleres desuden med en frist for tilladelsesproceduren på maksimalt 1 måned.

For mindre solanlæg med en kapacitet på under 50 kW foreslås desuden en markant omlægning af tilladelsesproceduren, idet nødforordningen vil indføre en anmeldeordning, hvorefter et anmeldt projekt skal anses som godkendt, hvis den relevante myndighed ikke gør indsigelse mod den inden for 1 måned. For disse anlæg erstattes den nuværende tilladelsesprocedure således med positiv administrativ tavshed for at sikre en effektiv gennemførelse af sådanne projekter.

Ræsonnementet bag ændringerne er, at der for disse typer af anlæg ikke er samme miljømæssige problematikker som for større anlæg direkte på jorden. Med disse tiltag er det derfor muligt at accelerere tilladelsesproceduren uden at gå væsentligt på kompromis med relevante naturbeskyttelseshensyn.

Processen for repowering-projekter accelereres (artikel 4)

For repowering-projekter, hvor eksisterende vedvarende energiprojekter altså opgraderes til en højere kapacitet, indføres korte frister for tilladelsesproceduren, retningslinjer for begrænsning af miljøvurderingen og undtagelse fra miljøvurdering for repowering af solanlæg.

Med forslaget introduceres således en frist på maksimalt 6 måneder for den samlede tilladelsesproces - inklusive alle relevante miljøvurderinger - for repowering-projekter. For repowering-projekter, hvor kapaciteten for anlægget kun øges med op til 15%, fastsættes desuden en frist på kun 1 måned for myndighedernes godkendelse heraf, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Derudover præciseres det, at miljøvurderingen af repowering-projekter skal begrænses til en vurdering af de miljøpåvirkninger, der skyldes selve ændringen eller udvidelsen set i forhold til det oprindelige projekt. For så vidt angår repowering af solanlæg, som ikke kræver udvidelse af solanlæggets areal, foreslås det desuden, at disse undtages helt fra kravet om miljøvurdering.

Udrulning af varmepumper simplificeres (artikel 5)

Med henblik på at fremskynde udrulningen af varmepumper indeholder nødforordningen desuden tiltag til at forkorte og simplificere tilladelsesproceduren for etablering af varmepumper. Der fastsættes således en frist på maksimalt 3 måneder for godkendelse af varmepumper, og der etableres en anmeldelsesordning for nettilslutning for visse mindre varmepumper for at lette processen.

En bred definition af tilladelsesprocessen (artikel 1)

Udover de konkrete tiltag indeholder nødforordningen desuden en bred definition af tilladelsesprocessen for vedvarende energiprojekter (permit-granting proces for renewable energy projects), som er værd at bemærke.  

Nødforordningens definition af tilladelsesprocessen er således bredt formuleret, så den omfatter alle relevante administrative tilladelser til byggeri, repowering og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi samt tilhørende anlæg til opbevaring og nettilslutning. Definitionen omfatter således alle tilladelser til projektet, inklusive nettilslutningstilladelse og miljøvurdering.

Direkte anvendelig, men midlertidig foranstaltning

Retsgrundlaget for nødforordningen er artikel 122 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som omhandler nødforanstaltninger i tilfælde af alvorlige forsyningsvanskeligheder, især på energiområdet.

Dette er i sig selv usædvanligt. Men når EU-Kommissionen tager dette instrument i brug, er det derfor også et udtryk for en erkendelse af den krise, vi står i. Efter artikel 122 TEUF er det herefter op til Rådet, der træffer afgørelse på forslag fra EU-Kommissionen, at vedtage de pågældende foranstaltninger.

Nødforordningen vil - i kraft af sin status som forordning - være direkte anvendelig i alle medlemsstater uden medlemsstaternes implementering. Efter forordningens ikrafttræden vil reglerne derfor kunne anvendes med det samme i hele EU, hvilket sikrer, at accelerationen af den grønne omstilling kan ske straks. I kontrast hertil indeholder REPowerEU-planen alene forslag om ændringer på direktivbasis, som herefter skal implementeres af medlemsstaterne i deres egen lovgivning, hvilket utvivlsomt vil være mere tidskrævende.

Nødforordningen vil dog være midlertidig, idet den indeholder en solnedgangsklausul med tidsbegrænsning på 1 år, efter forordningen træder i kraft. Ønsker man som udvikler at udnytte nødforordningens bestemmelser frem for at vente og satse på resten af REPowerEU-initiativerne, er det derfor væsentligt at igangsætte dette hurtigst muligt.

Nødforordningens gennemslagskraft

Det er vores vurdering, at nødforordningen vil få væsentlig betydning for udbygningen af vedvarende energi i hele EU.  

Vedvarende energi har været på dagsordenen længe, men det går fortsat for langsomt i betragtning af den energikrise og sikkerhedspolitiske virkelighed, vi befinder os i. Derfor er det positivt at se, hvordan EU-Kommissionen nu handler efter situationens alvor og foreslår at tage skrappere midler i brug, så udbygningen for alvor kan tage fart.

Vi forudser især, at nødforordningens formodningsregel i artikel 2 samt artikel 4 om repowering kommer til at få afgørende betydning for muligheden for udvikling og realisering af større VE-projekter, mens artikel 3 og 5 om henholdsvis mindre solcelleanlæg og varmepumper giver muligheder for VE-projekter af lidt mindre kapacitet for både privatpersoner og erhvervsdrivende.