Et bredt flertal af Folketinget indgik den 12. december 2023 en aftale om større energiparker på land - Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. Folketinget har nu behandlet to lovforslag, som skal udmønte den politiske aftale.
Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker (L 166) er behandlet af Folketinget og vedtaget den 30. maj 2024. Folketinget forventes at vedtage forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.) (L 167) den 4. juni 2024.
L 166 og L 167 skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Statslig udpegning af energiparker
Formålet med lov om energiparker er først og fremmest at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder ved i afgrænsede geografiske områder at prioritere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre interesser. Etablering af energiparker anses for at udgøre en væsentlig samfundsinteresse. En så væsentlig samfundsinteresse, at den kan tillægges en større vægt end andre interesser i visse situationer.
Lov om energiparker indeholder en bemyndigelse til ministeren for byer og landdistrikter til ved bekendtgørelse at udpege energiparker. De statsligt udpegede energiparker skal bidrage til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det forventes, at ministeren udpeger arealer, som kommuner og opstillere allerede har peget på i forbindelse med tidligere annoncering i første runde, og senere igangsætter en eller flere runder med mulighed for at foreslå yderligere arealer. Det fremgår klart af loven, at udpegningen forudsætter kommunalbestyrelsens tilslutning. Der kan derfor ikke udpeges områder mod kommunens ønske.
Hvornår kan et areal udpeges som energipark?
Et areal kan udpeges som energipark, hvis det forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en kombination heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og andre nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Det betyder dog ikke, at udviklere m.v. har et retskrav på at anvende arealet som energipark. Udpegningen sker på baggrund af en samlet vurdering af en række forskellige hensyn fx bredere planlægningshensyn og andre arealanvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser, hvilket også er i overensstemmelse med planlovens regler. Loven rummer også mulighed for at udpege et areal, der ikke opfylder elproduktionskriteriet, hvis arealet udpeges for at skabe bedre muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved landanlæg til havvindmøller. Der er i loven en lang række processuelle regler for udpegning af energiparker, herunder krav om indkaldelse for forslag til arealer ved offentlig annoncering og om høring over udkast til bekendtgørelser om udpegning.
Der været to runder 2022 og 2023, hvor kommuner og projektudviklere har kunne melde arealer ind til potentielle energiparker. Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside, Planinfo.dk, vil der blive åbnet for nye runder i 2024 og 2025.
Indvirkning på anden lovgivning
Kommunen får med lov om energiparker videre rammer for planlægning i de udpegede energiparker, bl.a. kan flere af planlovens almindelige krav fraviges, herunder kravet om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse ved planlægning i kystnærhedszone. Det fremgår klart af loven, at der ikke må planlægges i strid med udpegningen af en energipark. Udpegningen af en energipark kan tillægges retsvirkning som en kommuneplan efter planloven.
Derudover indeholder lov om energiparker også bestemmelser, som giver en videre adgang til at dispensere fra visse regler i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, når det er nødvendigt for realisering af en energipark, for derigennem at forsimple og effektivisere processerne for tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi.
Statens myndighedsbehandling – call in
Lov om energiparker indeholder mulighed for at de respektive ressortministre kan overtage kommunens beføjelser efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde efter hhv. planloven, miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og museumsloven, i sager der vedrører eller i øvrigt er af betydning for energiparkens realisering.
Hurtigere klagesagsbehandling
Med lovforslag L 167 bliver det muligt for Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet i klagesager vedrørende afgørelser af betydning for etablering af et vindmølle- eller solcelleprojekt, at begrænse deres prøvelse til de forhold, der er klaget over. Her skal vindmølle- eller et solcelleprojekt forstås som et projekt af kommerciel karakter, der bl.a. vil bidrage til at nå de politiske målsætninger om en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.
De tre nævn får også en mulighed for at fastsætte frister for indsendelse af tilstrækkelige oplysninger til at en klage kan behandles i tilfælde, hvor en klager kun har indgivet en foreløbig, utilstrækkelig klage og for afgivelse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. i relation til sagens behandling. Nævnene får tillige mulighed for at begrænse yderligere sagsskridt fra klager eller sagens parter, når nævnene vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst. Som udgangspunkt skal nævnene lade 1. instansens vurdering af behovet for etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
De nye regler skal dog ikke gå på kompromis med de forvaltningsretlige regler, og nævnenes forpligtelse til at vejlede, partshøre, genoptage og officialprincippet gælder stadig.
Tiltagene skal sikre at tvister vedrørende lovligheden af afgørelser, der har betydning for etablering af vedvarende energi, afgøres så hurtigt som muligt i klagenævnene, og at der bedst muligt understøttes en hurtig og effektiv sagsbehandling inden for det fastsatte sagsbehandlingsloft.
Bech-Bruuns kommentarer
Det er positivt at første skridt i retning af en udmøntning af den politiske aftale fra 12. december 2023 nu er taget. Man kunne have håbet på, at der også i dette lovforslag var indtænkt løsninger på en række andre udfordringer i forbindelse med opførelse af anlæggene, og tilslutning til elnettet.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
