EU-Rådet vedtager forordning om naturgenopretning

EU-Rådet vedtog den 17. juni 2024 naturgenopretningsforordningen ("Forordningen"), som regulerer EU-landenes mål og påkrævede indsats med hensyn til genopretning af naturen. Forordningen har konkret til formål at bringe udsatte økosystemer tilbage til en god bevaringstilstand, blandt andet ved at sætte bindende mål på EU-plan om at træffe nødvendige foranstaltninger for naturgenopretning.

Forordningen skal ses i lyset af EU's mål om at skabe en sund natur, modvirke klimaændringerne samt dæmpe følgerne af naturkatastrofer. Medlemsstaterne skal fremover – udover at foretage selve genopretningen – løbende rapportere status over genopretning af naturområder samt implementering af genopretningsforanstaltninger til EU-Kommissionen. Første rapport skal indgives den 30. juni 2028. 

Forordningen finder anvendelse på alle medlemsstaternes nationale territorier, herunder territoriale kyst- og havområder. I Forordningen listes de omfattede økosystemer samt de konkrete mål for deres genopretning. 

Efter Forordningen forpligtes medlemsstaterne til at træffe nødvendige genopretningsforanstaltninger i land, kyst, ferskvand- og havøkosystemer. Forordningen stiller desuden krav om, at foranstaltningerne skal dække 30 %, 60 % og 90 % af arealet for udsatte områder inden henholdsvis 2030, 2040 og 2050.

Artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at sikre forøgelse af grønne områder i byer, artikel 9 skal sikre vandløbs naturlige forløb, mens artikel 10 forpligter medlemsstaterne til at sikre en stigning i antal bestøvere, indtil et tilfredsstillende niveau opnås. Medlemsstaterne forpligtes endvidere efter artikel 11 og 12 til at sikre øget biodiversitet i landbrugs- og skovøkosystemer.

EU's middel til sikring af de fastsatte mål består af oprettelse af medlemsstaternes egne genopretningsplaner, som skal forelægges EU-Kommissionen. Når genopretningsplanerne er vedtaget, forpligtes medlemsstaterne til at revidere disse første gang den 30. juni 3032 og efterfølgende hvert 10. år.

Det forventes, at de første genopretningsplaner vil blive oprettet indenfor to år efter Forordningens ikrafttræden.

EU vil føre tilsyn med medlemsstaternes genopretningsplaner ved medlemsstaternes egen overvågning samt statusrapportering til Kommissionen. Efter Forordningens artikel 21 forpligtes medlemsstaterne til at indrapportere, hvilke områder der er genstand for genopretning. Den førte rapport skal indgives den 30. juni 2028 og derefter hvert tredje år. Artikel 21 forpligter endvidere til indrapportering over implementering af genopretningsforanstaltninger hvert sjette år, hvoraf første rapport skal indleveres den 30. juni 2031.

Næste skridt for Forordningen er offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. EU tager Forordningen op til vurdering senest den 31. december 2031.

Vores anbefalinger

Virksomheder bliver ikke umiddelbart underlagt reglerne, men vi forventer, at reglerne skaber en bevægelse blandt virksomheder, som vi har set det på klimaområdet. Udover at gennemgå de nye regler giver vi dig derfor også fire råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med biodiversitet an i jeres virksomhed.

Vi anbefaler at følge fire trin for at komme i gang med at forstå, hvordan man som virksomhed kan arbejde med naturgenopretning og biodiversitet:

1) Forstå værdikæden

Bæredygtighedsrapporteringsdirektivet (Corporate Sustainability Reporting Directive – forkortet “CSRD”) stiller i forvejen – som et led i virksomhedens dobbelt væsentlighedsanalyse – krav om, at de omfattede virksomheder skal identificere relevante led i deres værdikæde og vurdere, hvorvidt virksomheden har eller kan have en indvirkning på miljø eller mennesker i værdikæden. Værdikæden kan omfatte alle led fra eksempelvis udgravning eller dyrkning af naturbaserede materialer til slutbrugere og forbrugere samt de omkringliggende samfund, der også kan blive berørt af virksomhedens aktiviteter.

2) Forstå biologien

Da de omhandlede økosystemer i Forordningen omfatter land, kyst, ferskvand- og havøkosystemer, er det nødvendigt at forstå, hvordan jeres virksomhed og jeres værdikæde berører sådanne økosystemer.

3) Forstå lovgivningen og rammeværk

Selvom Forordningen er en medlemsstatsforpligtelse, der ikke skaber direkte forpligtelser for virksomhederne i EU, er det vores forventning, at Forordningen alligevel vil være med til at skabe en bevægelse og have en indirekte effekt, der involverer virksomhederne.

Som vi har oplevet på klimaområdet, vil flere virksomheder i den kommende tid formentlig begynde at danne sig et indtryk af, hvilke konsekvenser og afledte effekter Forordningen skaber og ikke mindst hvilke bagvedliggende formål, Forordningen tjener – uanset om den fører til krav om egentlige genopretningsplaner for virksomheder.

Der kan også være en synergieffekt i at tænke formålet og målene i Forordningen ind i virksomhedens arbejde med netop bæredygtighedsrapportering og de politikker, målsætninger og handleplaner, der ofte følger efter en dobbelt væsentlighedsanalyse.

4) Find løsninger

De anbefalede skridt til naturgenopretning og biodiversitet er ikke alene en del af et lovgivningsmæssigt greb. Flere og flere virksomheder er blevet opmærksomme på, at de dels har en indvirkning på naturen, og dels at der kan ligge både risici og muligheder i at anskue naturen som en (knap) ressource i virksomhedens produkter og ydelser.

For at ændre på risikobilledet – og endda indløse positive forretningsmuligheder – er det ofte nødvendigt at overveje virksomhedens nuværende position og de fremtidige muligheder, der kan skabes gennem innovation, tiltrækning af fremtidens talenter og partnerskaber på tværs af værdikæder eller med naturgenopretningsorganisationer.

Der er pt. ikke forlydender om, at naturgenopretningsloven medfører direkte forpligtelser for virksomhederne i EU, men vi følger udviklingen tæt.

Læs EU-Rådets pressemeddelelse.

Læs Forordningen (på engelsk).