EU-Domstolen sætter rammen for presseudgiveres rettigheder over for platforme i Meta-sag

Sagens baggrund

Den præjudicielle forelæggelse blev indgivet af en regional forvaltningsdomstol i Italien i en sag mellem Meta Platforms Ireland (Meta) og den italienske tilsynsmyndighed for kommunikation. Meta er blandt andet ejer af platformene Facebook, Instagram og Threads.

Sagen angår hvorvidt en bestemmelse i den italienske ophavsretslov er forenelig med DSM-direktivets artikel 15; en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til at give presseudgivere en vis eneret til deres publikationer. 

Udover at implementere denne bestemmelse, har Italien indført supplerende rettigheder til presseudgivere, herunder en ret til kompensation for platformes brug af deres publikationer, samt en række forpligtelser for platformene. Ydermere er den italienske tilsynsmyndighed tillagt kompetence til at fastsætte kriterier for størrelsen af kompensationen. 

Meta gjorde i sagen gældende, at indførelsen af de supplerende rettigheder er i strid med DSM-direktivets artikel 15, som ikke fastsætter regler om ret til vederlag, og at implementeringen i øvrigt indskrænker aftalefriheden i en sådan grad, at bestemmelserne er i strid med princippet om fri konkurrence. 

EU-Domstolens afgørelse til fordel for presseudgiveres ret til vederlag

Med dommen af den 12. maj 2026 fastlår EU-Domstolen - i overensstemmelse med generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse - at den italienske implementering af DSM-direktivets artikel 15 og fastsættelse af supplerende rettigheder og forpligtelser er forenelig med EU-retten. 

Således indrømmes medlemsstaterne en skønsmargin ved implementeringen af DSM-direktivets artikel 15, forudsat at implementeringen tager højde for arten og omfanget af rettighederne samt de mål, der forfølges med bestemmelsen. Dog må nationale bestemmelser ikke fratage presseudgivere muligheden for at nægte tilladelse til brug af deres publikationer eller for at give en sådan tilladelse gratis. 

Domstolen fremhæver desuden, at det ikke er i strid med DSM-direktivet at pålægge platforme at afgive de nødvendige oplysninger for at kunne fastlægge størrelsen af kompensationen. Denne forpligtelse bidrager til at sikre retfærdighed og udligne magt- og informationsasymmetri mellem pressepublikationer og platforme, idet platformene alene besidder de påkrævede oplysninger. Ifølge Domstolen kan tilsvarende hensyn begrunde en forpligtelse for platformene til ikke at begrænse synligheden af pressepublikationer i søgeresultater under forhandlinger, da dette ville lægge utilbørligt pres på presseudgiverne og skjule den økonomiske værdi af brugen. 

DSM-direktivets artikel 15 indeholder en undtagelse til presseudgivernes rettigheder i relation til individuelle brugeres anvendelse. Generaladvokaten udtalte i sit forslag til afgørelse, at når en platform gør brug af avancerede algoritmer til at foreslå brugere konkret indhold ud fra formodede interesseområder, er platformen en selvstændig leverandør af indholdet og dermed ikke omfattet af undtagelsen. I dommen bemærker Domstolen, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelser, der pålægger platformene betalings- og forhandlingspligt, at en faktisk eller påtænkt anvendelse af pressepublikationer finder sted. I sagen mellem Meta og den italienske tilsynsmyndighed er der dog intet, der tyder på, at denne forudsætning ikke er opfyldt. 

Betydning af dommen for danske presseudgivere 

Presseudgivere er vigtige aktører i et demokratisk samfund. Det er derfor af almen interesse at styrke deres forhandlingsposition, da platforme ellers, i kraft af deres dobbeltrolle som både leverandører af onlinekommunikationstjenester og konkurrenter inden for informationsformidling og reklamer, kan misbruge deres dominerende stilling.

Selvom den præjudicielle dom fra EU-Domstolen omhandler italiensk lovgivning, kan den få betydning for dansk ret. Den danske regering har også afgivet indlæg i sagen for EU-Domstolen, som tilslutter sig den opfattelse, som EU-Domstolen nu har cementeret som gældende ret. 

I Danmark er DSM-direktivet implementeret i ophavsretslovens § 69 a. Danmark har derudover fastsat en supplerende bestemmelse i ophavsretslovens § 29 a, som giver platforme mulighed for at indgå aftaler om brug af pressepublikationer med aftalelicensvirkning med en kollektiv forvaltningsorganisation. Disse rettigheder forvaltes i Danmark af Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO), og platforme kan derfor nøjes med at indgå én aftale med DPCMO frem for at forhandle aftaler med de enkelte presseudgivere. Derudover er Ophavsretslicensnævnet tillagt kompetence til at fastsætte størrelsen af vederlaget med aftalelicensvirkning. Den danske regulering på dette område minder således om den italienske.