Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen

To forskellige forpligtelser

PPWR sondrer mellem fabrikant og producent. Fabrikanters ansvar i forordningens kapitel IV handler om, at emballagen skal leve op til bæredygtigheds- og mærkningskravene i artikel 5-12. Producentansvaret i kapitel VIII handler om finansiering af emballageaffald, registrering i et producentregister og eventuelt bidrag til en producentansvarsorganisation. En anden måde at se det på er, at fabrikantansvaret, som det er benævnt i artiklen, handler om emballagens design og egenskaber, mens producentansvaret handler om ansvaret for emballagen, når den en dag ender som affald.

Man kan derfor også være fabrikant uden at være den, der bærer det udvidede producentansvar for den samme emballage og omvendt.

Illustrationen viser forskellene mellem fabrikanter og producenter i emballageforordningen.

Hvem er fabrikant?

Fabrikanten er den, der fremstiller emballage, eller som får emballage designet eller fremstillet og markedsfører den under sit eget navn eller varemærke.

For mikrovirksomheder er der imidlertid en praktisk undtagelse. Hvis en mikrovirksomhed får emballagen designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, af en leverandør der er etableret i EU, er det leverandøren og ikke mikrovirksomheden, der anses som fabrikant. Formålet er at lette den administrative byrde for de mindste virksomheder.

Kravene til fabrikanten

Fabrikanten skal, som beskrevet nærmere nedenfor:

A - Gennemføre en overensstemmelsesvurdering

B - Lave den tekniske dokumentation og en EU-overensstemmelseserklæring

C - Sørge for mærkning

A. Overensstemmelsesvurderingen er fabrikantens ansvar

Inden emballage bringes i omsætning, skal fabrikanten gennemføre en overensstemmelsesvurdering. Hvis man har kendskab til anden produktregulering fra EU, vil man bemærke, at PPWR alene opererer med modul A – intern produktionskontrol. Der er intet bemyndiget organ og ingen tredjepartscertificering. Fabrikanten vurderer og erklærer selv, på eget ansvar, at emballagen opfylder kravene.

Det er til dels en lempelse af de administrative byrder i forhold til anden produktregulering, men det betyder, at hele dokumentations- og bevisbyrden ligger hos fabrikanten selv, hvis en myndighed efterspørger grundlaget for vurderingen.

B. Teknisk dokumentation og EU- overensstemmelseserklæring skal laves

Overensstemmelsesvurderingen skal understøttes af teknisk dokumentation, der som minimum beskriver emballagen og dens tilsigtede brug, konstruktions- og produktionstegninger, hvilke standarder eller specifikationer der er anvendt, en vurdering af kravene til bl.a. minimering og genanvendelighed samt eventuelle prøvningsrapporter.

Når overensstemmelsen er dokumenteret, udarbejder fabrikanten en EU-overensstemmelseserklæring. Ved at udstede erklæringen står fabrikanten inde for, at emballagen opfylder forordningens krav. Både den tekniske dokumentation og erklæringen skal opbevares i fem år for engangsemballage og ti år for genbrugsemballage og skal kunne fremlægges for myndighederne inden for ti dage efter anmodning.

C. Mærkning

Fabrikanten skal sikre, at emballagen kan identificeres f.eks. med et type-, parti- eller serienummer og skal anføre navn, firmanavn eller varemærke samt en postadresse, hvor fabrikanten kan kontaktes, enten direkte på emballagen eller via en QR-kode eller lignende digital løsning.

Kan forpligtelserne uddelegeres?

En bemyndiget repræsentant kan opbevare dokumentation og samarbejde med myndighederne på fabrikantens vegne, men rollen er defineret med en begrænset fuldmagt, idet overensstemmelsesvurderingen og udarbejdelsen af den tekniske dokumentation ikke må være en del af den bemyndigede repræsentants opgaver.

Lovgiver har med vilje fastholdt denne opgave hos fabrikanten selv, fordi det er fabrikanten, der er nærmest til at have den detaljerede viden om design og fremstilling.

Det tekniske arbejde bag vurderingen kan derimod godt lægges ud af huset. Forordningen tillader udtrykkeligt, at fabrikanten får overensstemmelsesvurderingen udført på egne vegne f.eks. af et laboratorium, en teknisk rådgiver eller en ekstern juridisk rådgiver, der hjælper med at sætte dokumentationen op efter kravene i bilag VII.

Det man ikke kan lægge fra sig, er ansvaret for resultatet. Uanset hvem der har udført arbejdet, er det fabrikanten, der med sin underskrift på EU-overensstemmelseserklæringen står inde for, at emballagen opfylder kravene.

Hvad med importører og distributører?

Selvom artiklen handler om fabrikantansvaret, stilles der i PPWR også krav til øvrige økonomiske aktører. Her følger en kort gennemgang af de mest relevante forpligtelser for importører og distributører.

Importører må kun bringe emballage i omsætning, der opfylder bæredygtigheds- og mærkningskravene i artikel 5-12. Inden det sker, skal importøren kontrollere, at fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurderingen og udarbejdet den tekniske dokumentation, at emballagen er mærket korrekt, at den er ledsaget af de krævede dokumenter, og at fabrikanten har opfyldt sine egne identifikationskrav. Får importøren mistanke om, at noget er galt, må emballagen ikke bringes i omsætning, før forholdet er bragt i orden.

Importøren skal desuden selv anføre sit navn, firmanavn eller varemærke og en postadresse på emballagen, præcis som fabrikanten skal. Mens emballagen hører under importørens ansvar, må opbevarings- og transportforhold ikke bringe dens overensstemmelse i fare. Opdager importøren efterfølgende, at emballage, de allerede har solgt, ikke er i overensstemmelse, skal der handles omgående. Emballagen skal bringes i overensstemmelse, trækkes tilbage eller tilbagekaldes, og myndighederne skal underrettes.

Importøren skal selv opbevare en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen og sikre, at den tekniske dokumentation kan fremskaffes fra fabrikanten efter anmodning i fem år for engangsemballage og ti år for genbrugsemballage. Ved en markedsovervågningsmyndighedens anmodning om dokumentation har importøren ti dage til at udlevere dokumentationen.

Distributører, typisk grossister og forhandlere, der ikke selv importerer eller fremstiller, skal handle med fornøden omhu. Før de gør emballage tilgængelig, skal de kontrollere, at producenten er registreret i producentregistret, at emballagen er mærket korrekt, og at både fabrikant og importør har opfyldt deres identifikationskrav. Er der mistanke om mangler, må distributøren ikke gøre emballagen tilgængelig, før forholdet er bragt i orden. Opdager en distributør senere, at emballage, de allerede har gjort tilgængelig, ikke er i overensstemmelse med de gældende krav, skal de sikre, at der bliver rettet op på det, og underrette myndighederne.

Vær også opmærksom på, at hvis en importør eller distributør bringer emballage i omsætning under eget navn eller varemærke eller ændrer emballage, der allerede er på markedet, på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, bliver de selv anset som fabrikantog pålagt de samme forpligtelser, som gennemgået ovenfor.

Hvad bør I gøre nu

• Afklar jeres rolle (f.eks. fabrikant, importør eller distributør) for hver emballagetype, I bringer i omsætning og undersøg, om mikrovirksomhedsundtagelsen kan være relevant for jeres samarbejde med leverandører
• Gennemgå om I har den tekniske dokumentation og en EU-overensstemmelseserklæring klar for hver emballagetype
• Sørg for, at jeres aftaler med leverandører sikrer, at I får de oplysninger og den dokumentation, I som fabrikant har brug for
• Indfør en procedure for løbende overvågning af overensstemmelse

Focus Advokater bemærker

Product compliance handler ikke kun om selve produktet, men også om de produkter, der omgiver det. PPWR er et eksempel på en bredere udvikling. Teknisk dokumentation, selverklæring om overensstemmelse, mærkning og en løbende overvågningspligt, som vi kender fra maskinforordningen, forordningen om produktsikkerhed i almindelighed (GPSR) og forordningen om cyberrobusthed (CRA) bruges her til at understøtte mere sikker og miljøvenlig emballage.

Hvis man formår at se lovgivningen i en sammenhæng, kan den blive både lettere at arbejde med og mere værdiskabende for virksomheden.