Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling

Stockholms tingsrätt PMT 1860-22 dom af 1. juli 2026.

Kort om sagen

Sagen udspringer af Europa-Kommissionens afgørelse fra 2017 i den såkaldte Google Shopping-sag. I den fastslog Kommissionen, at Google fra 2008 i Storbritannien og fra 2013 i Sverige og Danmark havde misbrugt sin dominerende stilling ved systematisk at fremhæve sin egen prissammenligningstjeneste (CSS-tjeneste) på bekostning af konkurrerende tjenester såsom PriceRunner. Google ankede i første omgang afgørelsen til Retten (General Court), som stadfæstede Kommissionens afgørelse. Google ankede derefter Rettens dom til EU-Domstolen, som i 2024 stadfæstede Kommissionens afgørelse. PriceRunner anlagde derpå i 2022 sag mod Google ved den svenske Patent- och marknadsdomstolen – en specialafdeling under Stockholms tingsrätt. PriceRunner gjorde for domstolen gældende, at Google fortsatte misbruget trods en række ændringer, som Google indførte i september 2017 for at efterleve Kommissionens afgørelse, og PriceRunner opgjorde på den baggrund sit erstatningskrav til 16 milliarder danske kroner.

En CSS-tjeneste er en online-tjeneste, hvor forbrugere kan søge efter og sammenligne priser og egenskaber på produkter fra forskellige forhandlere. En CSS-tjeneste sælger ikke selv produkterne, men henviser brugeren videre til forhandlerens hjemmeside, og tjenestens indtjening er i høj grad afhængig af den trafik, den kan tiltrække fra Googles almindelige søgemaskine. Når en bruger søger på Google, kan søgeresultaterne enten vises som “generiske” søgeresultater (de almindelige blå links) eller som specialiserede resultater i en særligt fremhævet boks, f.eks. Googles egen produktboks (“Product Universal” og senere “Shopping Unit”), der vises mere fremtrædende med billeder og prisinformation.

Efter Kommissionens afgørelse indførte Google i september 2017 en række ændringer. Ændringerne bestod blandt andet i, at konkurrerende CSS-tjenester nu fik adgang til at placere produktannoncer i Shopping Unit på lige auktionsvilkår med Googles egen tjeneste. Før ændringerne var det kun Googles egen CSS-tjeneste, der kunne vises i Shopping Unit, mens konkurrerende CSS-tjenester måtte nøjes med at blive vist som generiske søgeresultater, der ofte blev nedrangeret af Googles algoritmer. Efter ændringerne kunne alle CSS-tjenester, der opfyldte visse minimumskrav, byde på annoncepladser i Shopping Unit. Google gjorde gældende, at dette sikrede fuld ligebehandling, mens PriceRunner gjorde gældende, at den grundlæggende asymmetri fortsat bestod, fordi Googles egen CSS-tjenester (Shopping Unit) fortsat aldrig blev vist blandt de generiske søgeresultater og derfor aldrig blev ramt af de nedgraderende algoritmer.

De to centrale spørgsmål i sagen var, for det første, om Googles misbrug ophørte med de ændringer, der blev indført i september 2017, eller om den konkurrencebegrænsende adfærd fortsatte herefter, og for det andet hvordan PriceRunners erstatningskrav skulle opgøres.

Domstolens dom

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Googles misbrug var fortsat, udtalte den svenske domstol, at domstolen var bundet af Kommissionens afgørelse om overtrædelse af artikel 102 TEUF for perioden frem til den 28. september 2017, jf. artikel 16 i forordning nr. 1/2003. For den efterfølgende periode foretog domstolen en selvstændig vurdering og konkluderede:  

1. At de relevante produktmarkeder og geografiske markeder var uændrede  
2. At Google fortsat indtog en dominerende stilling med markedsandele på ca. 82-98 procent på de nationale markeder for almindelige søgetjenester
3. At de omtvistede justeringsalgoritmer fortsat var egnede til at nedgradere konkurrerende CSS-tjenester.   

Selvom Google efter Kommissionens afgørelse indførte en ny ordning, hvor konkurrerende CSS-tjenester kunne byde på annonceplaceringer i Shopping Unit på lige vilkår med Googles egen tjeneste, fandt domstolen, at den grundlæggende asymmetri mellem behandlingen af Googles egen tjeneste og konkurrerende tjenester i de generiske søgeresultater fortsat bestod. Domstolen lagde vægt på, at Googles egen tjeneste fortsat aldrig blev vist blandt de generiske søgeresultater, men i stedet altid vist separat i Shopping Unit og derfor aldrig blev ramt af de nedgraderende justeringsalgoritmer, mens konkurrerende CSS-tjenester fortsat var udsat for denne risiko. På den baggrund fandt domstolen, at Googles misbrug ikke var ophørt ved indførelsen af ændringerne i september 2017.

I forhold til spørgsmålet om opgørelsen af PriceRunners erstatningskrav skulle kravet ifølge parterne opgøres som forskellen mellem PriceRunners faktiske indtjening og den indtjening, selskabet ville have haft i det kontrafaktiske scenarie, såfremt Google ikke havde misbrugt sin dominerende stilling. Dette indebar blandt andet en vurdering af, hvor meget af Googles søgetrafik, der i det kontrafaktiske scenarie ville være tilfaldet PriceRunner og andre konkurrerende CSS-tjenester. Parterne var blandt andet ikke enige om, hvordan søgetrafikken skulle opgøres.

Domstolen fandt imidlertid, at det henset til den lange overtrædelsesperiode og markedets hastige udvikling reelt var umuligt at fastlægge et pålideligt kontrafaktisk scenarie. Domstolen tilkendte derfor skønsmæssigt PriceRunner en erstatning på 14,3 milliarder svenske kroner (knap 10 milliarder DKK). Domstolen fandt endvidere, at Google LLC og Google Sweden AB hæfter solidarisk for beløbet, mens Alphabet Inc. hæfter solidarisk for den del, der vedrører perioden fra og med den 2. oktober 2015.

Vores bemærkninger  

Erstatningen er blandt de hidtil største i en europæisk konkurrenceretlig privat erstatningssag og illustrerer den betydelige økonomiske risiko, som dominerende virksomheder kan pådrage sig, hvis en konkurrencemyndigheds afgørelse følges op af civile erstatningskrav fra konkurrenter eller kunder, der har lidt tab. Sagen understreger især, at en ændring af adfærden i halen på en konkurrencemyndigheds afgørelse ikke i sig selv fritager en virksomhed for ansvar. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at uagtet at Kommissionen ikke havde "godkendt" Googles ændringer, monitorerede Kommissionen ændringerne, og Kommissionen havde ikke italesat overfor Google, at Kommissionen fandt, at ændringerne ikke var tilstrækkelige. Det afgørende er altså, om den konkurrenceskadelige adfærd reelt bringes til ophør.

Dommen illustrerer desuden den kompleksitet, der er forbundet med beregning af tab i konkurrenceretlige erstatningssager. Særligt fastlæggelsen af et realistisk kontrafaktisk scenarie skaber vanskeligheder i denne type sager, hvor det er svært at opgøre den potentielle fordeling af markedsandele og trafik mellem konkurrenter. Domstolen fandt, at det – henset til den lange overtrædelsesperiode, den hurtige teknologiske udvikling og det komplekse samspil mellem aktørerne på et dynamisk marked – nærmest var umuligt at fastslå et hypotetisk hændelsesforløb med tilstrækkelig sikkerhed til at ligge til grund for en traditionel differensberegning.

Et andet interessant øjeblik fra dommen er spørgsmålet om, hvorvidt man kan få erstatning for tab, man lider efter, at en overtrædelse er ophørt. PriceRunner gjorde gældende, at Googles misbrug havde medført, at PriceRunner havde en forringet markedsposition, og at dette ville medføre, at PriceRunner ville opnå lavere fortjeneste fremadrettet. Herom udtalte domstolen, at der ikke var noget til hinder for at tilkende erstatning for skade, der opstår efter, at overtrædelsen er ophørt. Domstolen udtalte videre, at de økonomiske skadevirkninger af ulovlig adfærd ikke nødvendigvis forsvinder, blot fordi den ulovlige adfærd adfærd. PriceRunner fik imidlertid ikke medhold i denne del af sit krav. Det er ganske vidtgående, at domstolen udtaler, at der kan gives erstatning selv efter, at misbruget er ophørt. Det bliver interessant at følge, om de danske og europæiske domstole i fremtiden vil nå til det samme resultat. Det må dog forventes, at selv hvis dette vurderes som muligt, er det en vanskelig bevisbyrde at løfte for den skadelidte.

Sagen illustrerer også et interessant mønster i sagerne mod tech-giganterne. Kommissionen har gennem en længere årrække ført en række sager mod store teknologivirksomheder for misbrug af dominerende stilling – ud over Google Shopping-sagen kan blandt andet nævnes Kommissionens afgørelse fra marts 2024, hvor Apple blev pålagt en bøde på 1,84 milliarder euro for gennem restriktive vilkår i App Store at have hindret konkurrencen fra musikstreamingtjenester som Spotify. Det interessante er, at sagerne tilsyneladende ikke længere stopper ved EU-Kommissionen og de europæiske domstole. Sagerne finder også vej ud i de enkelte medlemslande – både i form af de nationale konkurrencemyndigheders egne overtrædelsessager og nu også, som denne sag viser, i form af rene civile erstatningssøgsmål.

Læs den svenske domstols pressemeddelelse om dommen

Læs Kommissionens afgørelse af 27. juni 2017

Læs EU-domstolens dom af 10. september 2024