Advokatsekretærkonferencen
Ny lov pålægger fabrikanter, importører og distributører nye forpligtelser, som kræver handling nu.
Baggrund: En ny ret til reparation
Den 3. september 2026 trådte den nye lov om reparation af varer (lov nr. 723 af 1. september 2026) i kraft. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1799 af 13. juni 2024 om fælles regler til fremme af reparation af varer - i daglig tale kaldet “Right to Repair”-direktivet.
Formålet er at forlænge varers levetid ved at sikre, at forbrugerne har adgang til reparation som et reelt alternativ til at smide produktet ud. Loven er led i EU’s bredere ambition om en cirkulær økonomi og supplerer blandt andet den nye forordning om økodesign for bæredygtige produkter (forordning (EU) 2024/1781), som stiller krav til, hvordan produkter designes med henblik på reparation.
Hvad er nyt i forhold til den eksisterende køberetlige regulering?
Loven adskiller sig grundlæggende fra de nuværende regler om sælgers mangelsansvar efter købeloven, idet den gælder for defekter, der opstår eller bliver synlige efter reklamationsfristens udløb. Dermed udvides det samlede beskyttelsesniveau for forbrugere markant, og med det følger nye og selvstændige compliance-forpligtelser for erhvervsdrivende i hele forsyningskæden.
Loven kan ikke fraviges til skade for forbrugere, og overtrædelse straffes med bøde. Erhvervsdrivende kan dermed ikke aftale sig ud af forpligtelserne.
Reparationsforpligtelsen: Hvornår gælder den, og for hvilke produkter?
Lovens kapitel 3 indfører en selvstændig reparationsforpligtelse for fabrikanter, som i henhold til loven er "Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet, og som markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke". Forpligtelsen gælder, når forbrugeren anmoder om reparation af en vare, der er omfattet af krav om reparationsmuligheder i EU-retsakter, som er opført i bilag II til direktivet.
De produktkategorier, der i dag er omfattet af bilag II - og dermed af reparationsforpligtelsen - er:
Vigtigt: Listen er ikke statisk. Kommissionen skal opdatere bilag II senest 12 måneder efter offentliggørelsen af nye EU-retsakter med reparationskrav. Med den nye forordning om økodesign for bæredygtige produkter (ESPR) forventes en markant udvidelse af de omfattede produktgrupper i de kommende år.
Reparation: Gratis eller til en rimelig pris - og inden for rimelig tid
Fabrikanten skal foretage reparationen efter forespørgsel, enten gratis eller til en rimelig pris og inden for en rimelig tid fra det tidspunkt, hvor fabrikanten har modtaget varen. Fabrikanten kan låne forbrugeren en erstatningsvare gratis eller mod et rimeligt gebyr, og hvis reparation er umulig, kan fabrikanten tilbyde en istandsat vare som alternativ.
Begreberne “rimelig pris” og “rimelig tid” er ikke nærmere defineret i loven, hvilket i praksis giver anledning til fortolkningstvivl og en risiko for, at grænsen først afklares gennem administrativt tilsyn eller retspraksis.
Reparationsforpligtelsen gælder ikke, hvor reparation er umulig, og fabrikanten kan overlade reparationen til en underleverandør.
Forpligtelser for importører og distributører
Et af lovens mest indgribende elementer er, at de nye krav rammer hele forsyningskæden:
Det betyder i praksis, at en dansk distributør eller importør kan blive direkte ansvarlig for at reparere varer - eller sikre, at reparation finder sted - hvis leverandørleddet over dem i forsyningskæden ikke opfylder kravene. Mange danske importører og distributører er formentlig ikke opmærksomme på denne nye risiko, navnlig i tilfælde, hvor de importerer varer fra producenter uden for EU.
Ligesom fabrikanten kan den bemyndigede repræsentant, importøren og distributøren lade reparation udføre af en underentreprenør.
Krav til reservedele og værktøj
Fabrikanter, der gør reservedele og værktøjer tilgængelige for de omfattede varer, skal tilbyde disse til en rimelig pris, som ikke hindrer reparation. Kravet supplerer de eksisterende økodesign-forordningers krav om, at reservedele skal stilles til rådighed i en nærmere bestemt periode.
Hvad der udgør en “rimelig pris” er ikke præciseret, og erhvervsdrivende bør være opmærksomme på, at en prissætning, der reelt afskrækker fra reparation, kan være i strid med loven og ultimativt blive anfægtet af Forbrugerombudsmanden.
Forbud mod reparationshindringer
Fabrikanter må ikke anvende kontraktbestemmelser, hardware- eller softwareteknikker, der hindrer reparation af de omfattede varer, medmindre det er begrundet i legitime og objektive faktorer, herunder beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Forbuddet indebærer navnlig, at fabrikanter ikke må hindre, at uafhængige reparatører anvender originale, brugte, kompatible eller 3D-printede reservedele, så længe disse overholder gældende krav til produktsikkerhed og intellektuelle ejendomsrettigheder.
Derudover må fabrikanter ikke afvise at reparere en vare alene med henvisning til, at en tidligere reparation er udført af en anden reparatør.
Grænsen mellem legitim IP-beskyttelse og ulovlig reparationshindring er ikke afklaret i loven, og det må forventes, at dette område vil blive afklaret yderligere efterhånden som loven anvendes i praksis.
Oplysningsforpligtelser
Fabrikanter - og, hvor relevant, bemyndigede repræsentanter, importører eller distributører - skal gøre oplysninger om deres reparationstjenester tilgængelige, herunder vejledende priser for typiske reparationer, via et frit tilgængeligt websted.
Reparatører kan opfylde oplysningsforpligtelsen ved at udlevere et standardiseret europæisk oplysningsskema til forbrugeren, som blandt andet indeholder oplysninger om reparatørens identitet, defektens art, pris (eller maksimumspris), tidsramme, tilgængelighed af erstatningsvarer og sted for overdragelse af varen. Skemaet er tilgængeligt som et bilag til loven.
Betingelserne i skemaet er bindende for reparatøren i mindst 30 dage, og accepterer forbrugeren inden for denne periode, bliver reparatøren forpligtet til at udføre reparationen på de angivne betingelser.
Ændringer i købeloven
Lovens § 20 indfører væsentlige ændringer i de nuværende reklamationsregler i købeloven, som vil gælde for sælgeren af produktet:
Sanktioner og tilsyn
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelsen af loven efter reglerne i markedsføringsloven. Overtrædelse af §§ 4-15 - dvs. reglerne om oplysningsskemaet, reparationsforpligtelsen, reservedele, reparationshindringer og oplysningspligter - straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber og andre juridiske personer strafansvar efter straffelovens regler.
Hvad bør din virksomhed gøre nu?
Loven er trådt i kraft, og compliance er ikke et spørgsmål om fremtidssikring - det er et krav her og nu. Vi anbefaler, at erhvervsdrivende i forsyningskæden for forbrugsvarer prioriterer følgende:
Spørgsmål
Har du spørgsmål til, hvordan loven påvirker din virksomhed, eller ønsker du hjælp til at sikre compliance?
Kontakt Jakob Dahl Mikkelsen, Partner, eller Emil Petri, Senior Associate.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.