Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der anvendte virksomhedsordningen i indkomstårene 2021 og 2022. Skatteyderen havde i 2018 købt en personbil, som blev brugt både privat og erhvervsmæssigt.
Bilen var købt for private midler og var ikke medtaget som aktiv i virksomhedens balance, men fremgik derimod af skatteyderens private formueopgørelse. Bilens løbende driftsudgifter blev betalt fra virksomhedens bankkonto, fordi skatteyderen ønskede at bruge bilen som et blandet benyttet køretøj i virksomhedsskatteordningen efter procentfordelingsreglen. Det gjaldt blandt andet brændstof, vægtafgift, forsikring og reparationer. Derudover blev der bogført afskrivninger på bilen. Ved årsafslutningen blev en privat andel af de samlede biludgifter indtægtsført i resultatet og bogført som en privat hævning.
Skattestyrelsen mente, at denne behandling viste, at bilen reelt var placeret alene i virksomhedsordningen. Derfor skulle skatteyderen efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes af fri bil.
Skatteyderen var ikke enig og klagede derfor over afgørelsen. Det blev blandt andet fremhævet, at bilen var købt privat, stod i privatøkonomien og ikke var optaget som aktiv i virksomheden.
Et praktisk spørgsmål om bogføring og valg af metode
Når en selvstændig bruger en bil både privat og erhvervsmæssigt i relation til virksomhedsskatteordningen, skal der tages stilling til, hvordan bilen behandles skattemæssigt. Placeres bilen i virksomhedsordningen, beskattes den private rådighed over bilen efter reglerne om fri bil, mens samtlige biludgifter kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens overskud. Holdes bilen derimod uden for virksomhedsordningen, kan virksomheden enten godtgøre de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel eller godtgøre kørslen efter Skatterådets satser.
Ved godtgørelse af de faktiske omkostninger skal der ske en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug. Denne metode omtales som procentfordelingsreglen. Vælger virksomheden i stedet at godtgøre kørslen efter Skatterådets satser, beregnes godtgørelsen på grundlag af den erhvervsmæssige kørsel.
I denne sag var den valgte metode ikke afspejlet tydeligt i bogføringen. Udgifterne var betalt fra virksomhedens konto og løbende bogført som virksomhedsudgifter uden at blive behandlet som private hævninger eller ført på en mellemregningskonto, selvom skatteyderen havde valgt at holde bilen uden for virksomhedsordningen. Ved årsafslutningen blev der dog reguleret for den private andel, som blev indtægtsført i resultatet og bogført som en privat hævning. Spørgsmålet var derfor, om den samlede regnskabsmæssige behandling var tilstrækkelig til at anse bilen for placeret i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten anså bilen for holdt uden for virksomhedsordningen
Landsskatteretten traf afgørelse om at ændre Skattestyrelsens beskatning (sagsnr. 25-0004655). Bilen blev efter en samlet vurdering anset for valgt placeret uden for virksomhedsordningen. Der var derfor ikke grundlag for beskatning af fri bil.
Der blev blandt andet lagt vægt på, at bilen ikke var medtaget som aktiv i virksomheden. Den fremgik i stedet af den private formueopgørelse. Der blev desuden lagt vægt på, at skatteyderen ved årsafslutningen havde reguleret for den private andel af biludgifterne. En sådan regulering pegede på, at bilen ikke var tiltænkt placeret i virksomhedsordningen.
Det havde desuden betydning, at den anvendte fremgangsmåde ikke havde givet skatteyderen en skattemæssig fordel. Den samlede behandling førte til samme overskudsdisponering og skattepligtige indkomst, som hvis udgifterne først var behandlet som private hævninger, og virksomheden derefter havde godtgjort den erhvervsmæssige andel.
Landsskatteretten ændrede afgørelsen om bilens placering og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på, at Skattestyrelsen konkret kunne tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Konsekvensen af, at bilen blev anset for placeret uden for virksomhedsordningen, var, at biludgifter betalt fra virksomhedens konto skulle anses for overført til privatøkonomien, hvorefter der skulle beregnes fradrag og godtgørelse for den erhvervsmæssige anvendelse.
Hvad viser afgørelsen?
Afgørelsen viser to ting. For det første afgøres det ud fra en samlet og konkret vurdering, om en blandet benyttet bil er placeret i virksomhedsordningen. Bogføringen kan derfor ikke nødvendigvis stå alene. I denne sag lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på, at bilen fremgik af den private formueopgørelse, at der var reguleret for den private andel, og at den samlede disponering sikrede en regnskabsmæssig adskillelse mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien.
For det andet understreger sagen, at den valgte skattemæssige metode bør fremgå tydeligt af regnskabet. En uklar bogføring fører ikke nødvendigvis til beskatning af fri bil, hvis de øvrige forhold viser, at bilen er holdt uden for virksomhedsordningen. I denne sag blev spørgsmålet om den skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel imidlertid hjemvist, så Skattestyrelsen kunne tage konkret stilling til fordelingen.
Få hjælp til sager om fri bil
Har du eller din klient fået en henvendelse fra Skattestyrelsen om fri bil, virksomhedsordningen eller fordeling af biludgifter, er det vigtigt at få vurderet sagen tidligt. Hos TVC Advokatfirma bistår vi løbende selvstændige, virksomheder og rådgivere i sager om skatter og afgifter.
Hvis du ønsker hjælp til en konkret sag, er du velkommen til at kontakte TVC Advokatfirma for en uforpligtende vurdering af dine muligheder.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
