Den nye FDI-forordning er vedtaget: Hvad betyder det for dansk investeringsscreening?

Vi har tidligere beskrevet Rådets forslag til den reviderede EU-forordning om screening af udenlandske investeringer (den "nye FDI-forordning") i denne nyhed. Den nu vedtagne forordning svarer i vidt omfang til forslaget og udgør et væsentligt skridt mod en mere ensartet tilgang til screening af udenlandske investeringer i EU. Medlemsstaterne vil dog fortsat have en vis fleksibilitet til at vedtage screeningsregler, der går videre end minimumskravene i den nye FDI-forordning.

Den nye FDI-forordning erstatter den gældende FDI-forordning (forordning (EU) 2019/452) med virkning fra den 17. januar 2028. Medlemsstaterne har derfor ca. 18 måneder fra offentliggørelsen til at gennemgå og om nødvendigt ændre deres nationale investeringsscreeningsregler. 

Hvad betyder den nye FDI-forordning for Danmark?

Det må forventes, at den eksisterende danske FDI-screeningsordning, der følger af lov nr. 1256 af 27. oktober 2023 om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark ("investeringsscreeningsloven"), skal ændres for at sikre overensstemmelse med den harmoniserede ramme, som den nye FDI-forordning indfører. 

Investeringsscreeningsloven omfatter allerede en bred vifte af sektorer, men den nye FDI-forordning indfører et "fælles minimumsanvendelsesområde for udenlandske investeringer", som alle medlemsstater skal screene. Dette minimumsanvendelsesområde omfatter (i) produkter med dobbelt anvendelse opført i bilag I til forordning (EU) 2021/821, (ii) forsvarsrelaterede produkter opført i bilaget til direktiv 2009/43/EF, (iii) kritiske teknologier som defineret i bilag I til den nye FDI-forordning, (iv) kritisk infrastruktur (herunder transport-, energi- og digital infrastruktur, valginfrastruktur samt systemisk vigtige finansielle enheder og markedsinfrastrukturenheder) og (v) strategiske råstoffer anført i afsnit I i bilag I til forordning (EU) 2024/1252. 

Selvom investeringsscreeningsloven allerede har et vidtrækkende anvendelsesområde, vil det skulle udvides yderligere for at omfatte alle ovennævnte sektorer. De forventede udvidelser af de særligt følsomme sektorer, som i dag er omfattet af den gældende investeringsscreeningslov, udgør:  

1. Udvidelse af begrebet kritiske teknologier: Den nugældende investeringsscreeningslov omfatter allerede visse AI-systemer. For at leve op til minimumsanvendelsesområdet ville den dog skulle udvides til også at omfatte bl.a. AI-modeller til almen brug som defineret i artikel 3, nr. 63, i forordning (EU) 2024/1689 eller AI-systemer baseret på sådanne modeller, som er egnede til udvikling af rumfarts- eller forsvarsapplikationer, samt AI-modeller til almen brug med systemisk risiko som omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) 2024/1689 eller AI-systemer baseret på sådanne modeller. 
   
   
2. Inddragelse af strategiske råstoffer: Danske målvirksomheder, der beskæftiger sig med udvinding, efterforskning, forarbejdning, genanvendelse, nyttiggørelse eller oplagring af strategiske råstoffer, skal omfattes af den reviderede investeringsscreeningslov. 
   
   
3. Udvidelse af kredsen af omfattede finansielle enheder og markedsinfrastrukturenheder: Mens visse aktiviteter inden for den finansielle sektor allerede er omfattet af Investeringsscreeningsloven, ville loven også skulle udvides til at omfatte globale udbydere af specialiserede finansielle meddelelsestjenester.

Processuelt er investeringsscreeningsloven allerede i vidt omfang på linje med den nye FDI-forordning. Loven fastsætter allerede en frist på 45 kalenderdage for fase 1-screeningen og giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at tage en investering op til nærmere screening i op til fem år, efter at den er gennemført. 

Den nye FDI-forordning indeholder imidlertid mere detaljerede procedurer for inddragelse af Kommissionen og andre medlemsstater i visse situationer:

1. I fase 1: Hvis målvirksomheden er aktiv inden for en af de sektorer, der er omfattet af det fælles minimumsanvendelsesområde for udenlandske investeringer, og den udenlandske investor (a) er kontrolleret af et tredjelands regering eller væbnede styrker, (b) er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger eller (c) har været involveret i udenlandske investeringer, der blev forbudt eller underlagt afbødende foranstaltninger (tilsagn), som i væsentlig grad eller gentagne gange ikke blev overholdt.
    
2. I fase 2: Hvis målvirksomheden (a) er aktiv i et projekt eller program af EU-interesse eller (b) har et eller flere datterselskaber i mindst én anden medlemsstat eller indgår i en koncern med datterselskaber i andre medlemsstater. 

I de tilfælde, hvor en investering skal anmeldes via den nye EU-samarbejdsmekanisme, kan Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid i praksis blive længere og mindre fleksibel. Forordningen indeholder obligatoriske venteperioder, som skal give Erhvervsstyrelsen tid til at tage behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger eller udtalelser fra Kommissionen eller andre medlemsstater. Det er dog forventeligt, at ovenstående betingelser kun vil være opfyldt i et meget begrænset antal sager. I dag anvendes EU-samarbejdsmekanismen også kun i begrænset omfang; Erhvervsstyrelsen kræver som udgangspunkt kun, at investorer indsender en EU Form B til brug for EU-samarbejdsmekanismen i fase 2-sager, som pt. udgør ca. 2,1 % af alle sager.

I tillæg til ovenstående ændringer kan den nye EU-FDI-forordning føre til en mere pragmatisk tilgang til interne omstruktureringer end den nuværende praksis efter investeringsscreeningsloven. Interne omstruktureringer er udtrykkeligt undtaget fra forordningens anvendelsesområde, medmindre de medfører en ændring i det reelle ejerskab eller tilføjelse af en ny enhed, der er etableret i et tredjeland og ikke allerede indgår i den overliggende ejerkæde for målvirksomheden. Sammenholdt med den nuværende danske praksis, hvorefter alle interne omstruktureringer potentielt udløser anmeldelsespligt, hvis en udenlandsk enhed (f.eks. et nyt holdingselskab) opnår direkte eller indirekte ejerskab over mindst 10 % af den danske målvirksomhed, ville dette udgøre en væsentligt mere pragmatisk tilgang.

Endelig kræver den nye FDI-forordning, at medlemsstaterne sikrer, at deres screeningsmyndigheder kan pålægge udenlandske investorer effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse af screeningsordningens krav. Dette omfatter bl.a. tilfælde, hvor der ikke er blevet ansøgt om forudgående tilladelse, selvom dette var påkrævet, og manglende overholdelse af afbødende foranstaltninger. Dette vil muligvis også kræve en ændring af investeringsscreeningsloven, da den gældende lovgivning ikke giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge andre sanktioner end – i de mest alvorlige overtrædelser – at erklære en allerede gennemført investering for uden virkning.

Læs den nye FDI-forordning (eur-lex.europa.eu).