Den nye EU-forordning om screening af udenlandske investeringer: Hvad er nyt, og hvad betyder det for Danmark?

I henhold til den Nye FDI-Forordning skal alle medlemsstater indføre en FDI-screeningsmekanisme, der opfylder minimumskravene i artikel 4, stk. 4. Dette udgør et skridt i retning af større harmonisering i hele EU. Ikke desto mindre vil national sikkerhed fortsat være medlemsstaternes enekompetence som udtrykkeligt fastsat i TEU artikel 4, stk. 2, og underbygget af TEUF artikel 72 og 346. Som følge heraf har medlemsstaterne fortsat mulighed for at vedtage bredere eller strengere materielle regler, hvorfor der sandsynligvis fortsat vil være væsentlige forskelle mellem de nationale FDI-regimer på trods af den Nye FDI-Forordnings harmoniseringsambitioner.

Samlet set er de ændringer, der indføres med den Nye FDI-Forordning, evolutionære snarere end transformerende for Danmark. Det eksisterende danske FDI-regime er allerede ret omfattende og indeholder i det store hele mange af de kerneelementer, der nu formaliseres på EU-niveau. Ikke desto mindre vil den Nye FDI-Forordnings minimumskrav til screening på EU-niveau kræve, at Danmark foretager visse målrettede tilpasninger af sine nationale regler for at sikre konformitet.

Den nye FDI-Forordning i en nøddeskal

Baggrunden for den Nye FDI-Forordning er todelt. For det første har den til formål at mindske forskellene mellem de forskellige nationale FDI-regimer i hele EU og dermed øge forudsigeligheden for investorer med hensyn til de gældende nationale FDI-reglers anvendelsesområde og karakteristika, reducere compliance-omkostningerne og styrke EU's positionering som et "åbent investeringsmiljø". For det andet søger den at beskytte det indre marked mod transaktioner, der, uanset om de gennemføres i én medlemsstat, kan påvirke sikkerheden og den offentlige orden i hele EU gennem erhvervelse af en såkaldt "EU-målvirksomhed" (på engelsk: "Union Target"), dvs. en virksomhed, der er etableret eller skal etableres i henhold til lovgivningen i en medlemsstat.

I den forbindelse vil der blive introduceret et fælles sæt af særligt følsomme kategorier til obligatorisk screening. Der vil gælde screeningsforpligtelser for alle investorer, der ultimativt er udenlandske, og som erhverver (enten direkte eller gennem deres datterselskaber i EU) en "EU-målvirksomhed", der er aktiv inden for:

• Produkter med dobbelt anvendelse ("dual-use") og til militær brug: Herunder produktion, udvikling eller kommercialisering af "dual-use"-produkter, der er underlagt eksportkontrol, eller varer/teknologi på EU's fælles liste over militært udstyr.
• Kritiske teknologier: Herunder produktion samt forskning og udvikling inden for halvledere, kvanteteknologier og generelle AI-modeller med systemisk risiko og/eller som er egnet til forsvars- eller rumapplikationer. 
• Kritisk infrastruktur: Herunder infrastruktur inden for transport og energi samt digital infrastruktur, der er udpeget som kritisk af medlemsstaten efter en risikobaseret vurdering. 
• Valghandlinger og systemisk vigtige enheder inden for finansielle markedsinfrastrukturer: Herunder IT-systemer til gennemførelse af valghandlinger, centrale modparter, værdipapircentraler, operatører af regulerede markeder, operatører af betalingssystemer (ekskl. centralbanker), andre systemisk vigtige institutioner samt globale udbydere af finansielle data.
• Strategiske råstoffer: Herunder udvinding, undersøgelse, forarbejdning, genanvendelse, genindvinding eller oplagring af strategiske råstoffer. 

Proceduremæssigt indfører den Nye FDI-Forordning en fælles 45-dages undersøgelsesperiode, der starter fra det tidspunkt, hvor screeningsmyndigheden erklærer anmeldelsen for at være fuldstændigt oplyst. Der er dog ikke fastsat nogen frister for prænotifikation eller indledning af en mere dybdegående undersøgelse af den udenlandske investering, og de nationale myndigheder kan fortsat selv bestemme, hvornår perioden på 45-dage begynder at løbe. Som følge heraf forventes det, at der fortsat vil være usikkerhed om tidsfrister og uoverensstemmelser på tværs af jurisdiktioner, selv om den Nye FDI-Forordning opfordrer investorer til at "bestræbe sig på" at indlevere deres anmeldelser samtidigt på tværs af jurisdiktioner.

Derudover skal alle medlemsstater implementere call-in-beføjelser for:

1. udenlandske investeringer uden for de obligatoriske sektorer, hvor der kan opstå betænkeligheder over for sikkerhed eller offentlig orden, med call-in-vinduer fra 15 måneder op til fem år efter closing afhængigt af nationale regler, og
2. investeringer, der er omfattet af en obligatorisk anmeldelsespligt, og som ikke er blevet anmeldt, hvilket giver myndighederne mulighed for at inddrage gun-jumpede transaktioner i mindst 24 måneder efter closing.

EU's samarbejdsmekanisme og Europa-Kommissionens nye rolle

EU's samarbejdsmekanisme styrkes under den Nye FDI-Forordning. Medlemsstaterne skal nu underrette alle andre medlemsstater, når en anmeldelsespligtig udenlandsk investering, der foretages af en ikke-EU-investor eller dennes datterselskab i EU, falder ind under det fælles sæt af centrale følsomme kategorier, og når blot én af følgende betingelser er opfyldt:

1. den udenlandske investor er direkte eller indirekte kontrolleret af regeringen i et tredjeland eller af væbnede styrker gennem ejerskab eller tilsvarende kontrol ved andre midler,
2. den udenlandske investor, de ultimative eller reelle ejere, eventuelle datterselskaber eller tilknyttede enheder er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger, eller 
3. den udenlandske investor var involveret i udenlandske investeringer, der var forbudt eller omfattet af tilsagn om vilkår, der i væsentlig grad eller gentagne gange ikke blev overholdt.

Anmeldelse under EU's samarbejdsmekanisme vil ligeledes være obligatorisk, når en medlemsstat iværksætter en mere dybdegående undersøgelse af den udenlandske investering, og "EU-målvirksomheden" er knyttet til projekter eller programmer af interesse for EU, hvilket udvider brugen af EU's samarbejdsmekanisme.

Derudover vil den Nye FDI-Forordning også styrke Europa-Kommissionens rolle. Både medlemsstaterne og Europa-Kommissionen har nu ret til at fremsætte bemærkninger eller afgive en udtalelse om en udenlandsk investering, uanset om investeringen ikke er blevet anmeldt via EU's samarbejdsmekanisme eller ikke bliver screenet af værtsmedlemsstaten. I sidstnævnte tilfælde skal medlemsstaten eller Europa-Kommissionen begrunde, at (i) investeringen sandsynligvis kan udgøre en trussel mod dens sikkerhed eller offentlige orden, eller (ii) at den har oplysninger, der er relevante for vurderingen af den udenlandske investering.

Værtsmedlemsstaten skal tage behørigt hensyn til alle modtagne bemærkninger eller udtalelser og skal begrunde sin endelige beslutning. En medlemsstat må ikke vedtage sin screeningsafgørelse, før de relevante frister for bemærkninger og udtalelser er udløbet, medmindre særlige omstændigheder vedrørende sikkerhed eller offentlig orden berettiger en tidligere indsats. Bemærkninger og udtalelser kan afgives op til 15 måneder efter gennemførelsen af en investering. 

I praksis forventes denne nye ramme at tilskynde medlemsstaterne til at anmelde de fleste investeringer, der falder ind under deres nationale screeningsprocedurer, via EU's samarbejdsmekanisme.

Mulige ændringer i de danske FDI-regler

Mens den danske investeringsscreeningslov allerede er på linje med mange elementer i den Nye FDI-Forordning, betyder indførelsen af minimumskrav for screening i EU under den Nye FDI-Forordning, at Danmark vil være forpligtet til at indføre yderligere aktiviteter i sit regime. Særligt omfatter den Nye FDI-Forordning udtrykkeligt "udvinding, undersøgelse, forarbejdning, genanvendelse, genindvinding eller oplagring af strategiske råstoffer" (som anført i bilag I, afdeling 1, til den europæiske forordning om kritiske råstoffer (på engelsk: Critical Raw Materials Act)) i det sæt af aktiviteter, der skal underkastes obligatorisk screening i alle medlemsstater. Denne kategori er p.t. ikke eksplicit anført som en følsom sektor under investeringsscreeningsloven og repræsenterer derfor et af de væsentligste områder, som Danmark vil skulle ændre.

Proceduremæssigt er det danske FDI-regime stort set på linje med det, der nu bliver obligatorisk gennem den Nye FDI-Forordning. Danmark har allerede en tofaset undersøgelsesproces, hvor fase 1 skal være afsluttet inden for 45 kalenderdage. Derudover har Erhvervsstyrelsen haft en call-in-beføjelse (knyttet til den frivillige, tværsektorielle anmeldelsesordning) siden 2021, som gør det muligt for Erhvervsstyrelsen at indlede en undersøgelse af ikke-anmeldte transaktioner i op til fem år efter gennemførelsen af investeringen, hvis Erhvervsstyrelsen får formodning om, at den kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I den forbindelse er det en bemærkelsesværdig ændring i den Nye FDI-Forordning, at Erhvervsstyrelsen vil skulle anmelde alle udenlandske investeringer, der ligger inden for minimumskravene til EU's samarbejdsmekanisme. I henhold til den nuværende danske praksis underretter Erhvervsstyrelsen kun Bruxelles i nogle specifikke dybdegående undersøgelser. Fremover vil Danmark skulle dele et meget større antal transaktioner via EU's samarbejdsmekanisme.

Forventet dato for vedtagelse

Den Nye FDI-Forordning blev godkendt af De Faste Repræsentanters Komité den 10. februar 2026 og afventer nu formel vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Den 24. februar 2026 vedtog Udvalget om International Handel (INTA) den foreløbige tekst med 34 stemmer for, to imod og tre, der afholdt sig fra at stemme. Europa-Parlamentet vil på et af sine næste plenarmøder stemme om den foreløbige tekst, der blev aftalt på et trepartsmøde. Rådet for den Europæiske Union har allerede informeret Europa-Parlamentet om, at hvis Europa-Parlamentet vedtager denne tekst ved førstebehandlingen, vil Rådet for den Europæiske Union også vedtage den. Når den er formelt vedtaget, hvilket forventes at ske allerede i 2026, vil medlemsstaterne have 18 måneder til at tilpasse deres nationale FDI-regler til den Nye FDI-Forordning. 

Det er værd at bemærke, at der ikke forventes forsinkelser fra Danmarks side. Den oprindelige FDI-forordning fra 2019 trådte i kraft i april 2019, og selvom den ikke forpligtede medlemsstaterne til at vedtage FDI-regimer, var Danmark blandt de første medlemsstater, der rettidigt fulgte forordningens anbefalinger og implementerede en fuldt ud konform investeringsscreeningslov, som trådte i kraft i 2021, længe før mange andre medlemsstater.

 Læs det næsten endelige udkast til EU's Nye FDI-Forordning