Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
I denne udgave af Månedens teknologiretlige nyheder samler vi udviklingen fra marts og april 2026 og sætter fokus på centrale bevægelser inden for AI‑regulering, ophavsret, standardisering og digital infrastruktur. Vi ser nærmere på den politiske aftale om justeringer af AI‑forordningen, hvor kravene til højrisiko‑AI udskydes, samtidig med at visse anvendelser – herunder såkaldte “nudifier”-applikationer – forbydes.
Derudover følger vi den stigende EU‑aktivitet i krydsfeltet mellem AI og ophavsret, arbejdet med nye tekniske standarder for computer vision‑systemer og en aktuel dansk analyse af digital suverænitet og leverandørafhængighed i den offentlige sektor. Som altid giver vi vores juridiske perspektiv på, hvad udviklingen betyder – og hvad virksomheder og offentlige aktører allerede nu bør have for øje.
EU udskyder krav til højrisiko-AI og forbyder "nudifier"-applikationer
Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om en foreløbig aftale om ændringer til AI-forordningen som led i den såkaldte "digitale omnibus". Aftalen markerer et væsentligt skridt i den fortsatte justering af EU's AI-regulering.
Et centralt element i aftalen er en udskydelse af anvendelsen af kravene til højrisiko-AI-systemer. For systemer med højrisikoanvendelser – herunder inden for biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, retshåndhævelse og grænsekontrol – vil reglerne først finde anvendelse fra den 2. december 2027. For systemer, der fungerer som sikkerhedskomponenter under sektorspecifik EU-lovgivning, udskydes anvendelsen yderligere til den 2. august 2028.
Samtidig skærpes reguleringen på andre områder. Aftalen indebærer et eksplicit forbud mod visse yderligere AI-systemer, herunder såkaldte "nudifier"-applikationer, dvs. applikationer til at skabe falske nøgenbilleder. Derudover reduceres overlap med eksisterende sektorspecifikke sikkerhedsregler.
Aftalen forventes formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet inden den 2. august 2026.
Læs pressemeddelelsen her
"Aftalen afspejler et ønske om både at give markedet mere tid til at tilpasse sig de omfattende krav, herunder indrømme mulighed for at afvente yderligere standarder, som har været forsinkede, og samtidig styrke beskyttelsen mod skadelige anvendelser af AI. De udskudte frister giver virksomhederne et tiltrængt pusterum, men bør ikke forveksles med en pause. Virksomheder, der udvikler eller anvender højrisiko-AI, bør bruge den ekstra tid til at få styr på dokumentation, risikostyring og kvalitetssikring, så de er klar, når kravene træder i kraft." - Christel Teglers, Partner
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.