Det Digitale Produktpas

Set fra et klima- og miljømæssigt synspunkt, er de nye regler spændende og kan forhåbentligvis føre til de forbedringer Kommissionen har lagt op til, i forhold til klima, genanvendelighed og cirkulær økonomi. Men de nye regler fører selvfølgelig også store udfordringer med sig for de erhvervsdrivende, som endnu en gang bliver pålagt nye krav, som skal efterleves. 

Forordningen giver dog også muligheder for de, erhvervsdrivende, der formår at udnytte de nye regler og på den måde, kan vise vejen mod en mere bæredygtig produktion. Undersøgelser viser, at stadig flere forbrugere lægger afgørende vægt på produkters klimavenlighed og bæredygtighed. De nye regler giver netop mulighed for at vise, hvor grøn man er. 

Eco-design- forordningen indeholder de overordnede rammer, herunder for det såkaldte digitale produktpas, og der vil over de næste år blive udstedt yderligere detailregulering for specifikke produkttyper. Vi vil i det følgende give et indblik i de nye rammer for det digitale produktpas og vil løbende følge op med de specifikke krav, efterhånden som detailreguleringen bliver gennemført.  

Ecodesign-forordningen  

I december 2019 vedtog EU Kommissionen den europæiske Grønne Pagt, som er en overordnet strategi for bæredygtig vækst, hvor nogle af hovedtemaerne er klimaneutralitet og cirkulær økonomi. Målet er, at EU skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050.  

Som led i planen om at indføre en større grad af cirkulær økonomi er det, efter Kommissionens opfattelse, afgørende, at der sikres en reguleringsmæssig ramme, der giver borgerne velfungerende og sikre produkter i høj kvalitet. Dertil er det vigtigt, at produkterne er økonomisk overkommelige og effektive, holder længere og er udformet med henblik på genbrug, reparation og genanvendelse. Tanken er, at en fælles ramme, der sætter krav til produkternes kvalitet og effektivitet, vil øge produkternes holdbarhed og gøre dem være lettere at reparere og genanvende, hvilket i sidste ende vil reducere deres klimabelastning. 

Samtidig har Kommissionen understreget, at mange af de produktdesign vi har i dag, ikke fremmer bæredygtighed i hele produktets livscyklus. Frem for at reparere og genanvende produkterne, gør de nuværende design at produkterne udskiftes ofte, hvilket kræver store mængder energi og ressourcer til produktion, distribution og bortskaffelse. 

Som en løsning på de nuværende udfordringer, og for at fremme det overordnede formål om klimaneutralitet. er det nu bestemt, at der skal sættes fælles krav til miljøvenligt design. Det nye design skal give forbrugerne adgang til pålidelige og klare data om produkternes miljøvenlighed, så det bliver lettere at træffe bæredygtige valg. De fælles krav er konkret udmøntet i Ecodesign-forordningen (forordning 2024/1781 af 13. juni 2024), som trådte i kraft den 18. juli 2024. Som forordning er reglerne direkte anvendelige i Danmark og kan derfor anvendes uden yderligere implementering. 

Formålet ifølge forordningens præambel

At sætte en "lovgivningsmæssig ramme, der bidrager til at gøre produkter egnede til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, nedbringe mængden af affald og sikre, at frontløberes præstationer inden for bæredygtighed gradvist bliver normen. 

Den bør indeholde bestemmelser om fastsættelse af nye krav til miljøvenligt design for at forbedre produkternes holdbarhed, pålidelighed, reparerbarhed, opgraderingsmuligheder, genanvendelighed og genbrugelighed, forbedre mulighederne for istandsættelse og vedligeholdelse af produkter, sætte ind over for forekomsten af farlige kemikalier i produkter, øge energi- og ressourceeffektiviteten af produkter, herunder med hensyn til muligheden for nyttiggørelse af strategiske og kritiske råstoffer, reducere deres forventede generering af affald og øge det genanvendte indhold i produkter, samtidig med at deres ydeevne og sikkerhed sikres, hvilket muliggør gen-fremstilling og højkvalitetsgenanvendelse og nedbringer CO2-aftryk og miljøaftryk." 

En af de måder, hvorpå man fra EU's side vil sikre dette er ved indførslen af det såkaldte digitale produktpas. Produktpasset betyder konkret, at en lang række produkter fremover skal indeholde tydelige oplysninger om deres miljøaftryk, CO2-aftryk, holdbarhed, reparerbarhed, om produktet indeholder problematiske stoffer og meget mere. 

Det digitale produktpas 

Formålet med det digitale produktpas er at give forbrugerne let adgang til relevant information, så de kan træffe informerede valg på baggrund af produktets bæredygtighed og effekt på klimaet. Informationen skal kunne tilgås direkte på produktet via dét, der i forordningen kaldes en "databærer". Et eksempel på en databærer er eksempelvis QR-kode, der kan ledeforbrugerne til en hjemmeside med relevante oplysninger.  

Det følger desuden af forordningen, at produkter kun kan bringes i omsætning eller tages i brug, hvis et sådant digitalt produktpas er tilgængeligt for produktet. Det er et krav, at de data, der fremgår af produktpasset, skal være præcise, fuldstændige og ajourførte. 

Databærer? 

Et af de grundlæggende elementer ved det digitale produktpas er, at oplysningerne skal være let tilgængelige for forbrugerne. Som beskrevet ovenfor, skal forbrugerne kunne tilgå oplysningerne ved scanning af en såkaldt databærer, såsom et vandmærke eller en QR-kode. Som udgangspunkt bør vandmærket eller QR-koden sidde på selve produktet, så det følger produktet i hele dets levetid, herunder hvis det genbruges.  

Der skal altså være tale om en varig databærer, som fremgår af produktet i hele dets levetid, så forbrugerne til enhver tid kan tilgå oplysningerne, uanset om det er den første køber af produktet eller den, der køber produktet brugt. 

Samtidig vil Kommissionen oprette en offentlig webportal, hvor både kunder og erhvervsdrivende har adgang til de data, der fremgår af det digitale produktpas, og hvor man kan sammenligne data for de forskellige produkter. Tanken er dermed, at man som forbruger har mulighed for at holde produkter op imod hinanden for at se, hvilket produkt der er mest klimavenligt, så man kan træffe sin købsbeslutning ud fra dette.  

Da forordningen er direkte anvendelig i Danmark, gælder disse regler - og dermed den overordnede ramme for produktpasset - på det danske marked øjeblikkeligt. Det betyder, at danske virksomheder allerede skal efterkomme kravene i forordningen. 

Hvilke produkter er omfattet af forordningen? 

Ifølge artikel 1 gælder kravene i forordningen, herunder kravet til et digitalt produktpas, som udgangspunkt for alle fysiske produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug. 

Der er dog visse undtagelser, herunder fødevarer, foder, lægemidler, levende planter og dyr.  

Forordningen indeholder ydermere en bemyndigelse for Kommissionen til at vedtage 'delegerede retsakter'. Herved forstås lovgivning, som stiller specifikke krav til produkters miljøvenlige design. Det kan f.eks. være i forhold til produkters holdbarhed, pålidelighed, genbrugelighed, reparerbarhed osv.  

Det er derfor vigtigt, at man som erhvervsdrivende holder øje med de retsakter, Kommissionen kommer til at udstede, så man er sikker på, at ens produkter overholder de relevante designkrav.  

Hvilke delegerede retsakter vil Kommissionen udstede? 

De delegerede retsakter, som Kommissionen forventes at udstede, vil også omfatte specifikke krav til det digitale produktpas. 

Kommissionen vil således i den supplerende lovgivning specificere de data, der skal indeholdes i produktpasset, de databærere der skal anvendes, layout og placering for databæreren, hvordan passet skal gøres tilgængeligt for kunderne, hvem der skal have adgang til dataene samt hvor længe produktpasset skal være tilgængeligt.  

Det fremgår endvidere af forordningen, at Kommissionen skal give de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at efterkomme de regler, der måtte blive vedtaget. Det betyder, at de nye retsakter, som udgangspunkt ikke må finde anvendelse før tidligst 18 måneder efter deres ikrafttræden. Som erhvervsdrivende vil man således have tid til at omstille sig til de nye specifikke krav, selvom de overordnede rammeregler i forordningen allerede er i brug.  

Hvilke generelle krav stilles til produktpasset? 

Selvom de specifikke krav til de enkelte produkter først vil blive kendt, når de delegerede retsakter vedtages, indeholder forordningen nogle overordnede regler om det digitale produktpas i forordningens kapitel 3. Det følger heraf, at et produktpas skal overholde en række krav, hvoraf de væsentligste er, at: 

• der skal være en fysisk databærer på produktet, eksempelvis en QR kode, der sidder på emballagen, på selve produktet eller på den dokumentation, der sidder på produktet, såsom manualen. 
• databæreren skal også forbinde til en blivende "entydig produktidentifikator", som er et kendetegn, der entydigt identificerer, hvilken type produkt der er tale om. 
• både databæreren og produktidentifikatoren skal overholde de EU-standarder, der gælder for de pågældende produkter. 
• alle data i produktpasset skal være maskinlæsbare, strukturerede, søgbare og skal kunne overføres frit uden nogen form for fastlåsning. 
• personoplysninger vedrørende kunder må ikke lagres i produktpasset uden udtrykkeligt samtykke. 

• de data, der fremgår af produktpasset, skal vedrøre den konkrete produktmodel, et parti eller en produktgruppe. Det afhænger af, hvad den delegerede retsakt specificerer. 

• den erhvervsdrivende, der bringer produktet i omsætning, altså en producent eller distributør, skal give alle forhandlere og udbydere af online markedsplatforme en gratis digital kopi af databæreren eller produktidentifikatoren, så de kan gøre det tilgængeligt for deres kunder. 

• den erhvervsdrivende skal stille en back-up kopi af det digitale produktpas til rådighed, når produktet bringes i omsætning. 

Hvilke oplysninger skal produktpasset indeholde? 

I forordningens bilag 3 findes en liste over mulige oplysninger, som produktpasset kan indeholde. Listen er foreløbig og opstiller blot en række oplysninger, som de erhvervsdrivende kan blive forpligtet til at gøre tilgængelige. De endelige krav til de specifikke produkter vil først blive kendt, når de delegerende retsakter udstedes for de forskellige produkter.  

Af de mulige oplysninger, som kan kræves, nævnes blandt andet: 

• Den entydige produktidentifikator 
• Et Global Trade Identification nummer, ISO nummer eller lignende 
• En relevant varekode 
• Brugervejledninger, advarsler eller sikkerhedsoplysninger 
• Oplysninger vedrørende fabrikanten 
• Oplysninger om produktets ydeevne, herunder dets reparerbarhed, holdbarhed eller CO2 -aftryk 
• Oplysninger om, hvordan produktet installeres, anvendes, vedligeholdes og repareres 
• Hvordan der f.eks. installeres operativsystemer fra tredjeparter 
• Oplysninger om produktets holdbarhed 
• Genbrugelighed 
• Muligheden for opgradering og reparation 
• Indhold af genanvendt materiale 
• Oplysninger om genfremstilling og genanvendelse 
• Miljøpåvirkning i hele livscyklussen, herunder CO2- og miljøaftryk 
• Oplysninger om forebyggelse og reduktion af affald, herunder også emballageaffald 
• Oplysninger om eventuelle problematiske kemiske stoffer i produktet 

Hvilke tekniske krav stilles til produktpasset? 

Forordningen stiller endvidere nogle tekniske krav til produktpasset, herunder at: 

• kunder, fabrikanter, importører, mv. skal have gratis og let adgang til produktpasset. 

• den erhvervsdrivende, der var ansvarlig for at oprette produktpasset, også skal lagre produktpasset. 

• hvis der oprettes et nyt produktpas for et produkt, der allerede har et produktpas, skal det knyttes til det oprindelige produktpas, så der er sporbarhed i udviklingen og historikken. 

• det digitale produktpas skal forblive tilgængeligt i hele den periode, der bliver specificeret i den supplerende lovgivning, det vil sige også efter en eventuel konkurs eller likvidation. 

• det digitale produktpas skal udformes og anvendes på en måde, der sikrer et højt niveau af sikkerhed og privatlivets fred. 

Forpligtelsen til at oprette et digitalt produktpas - eller sikre at det findes - gælder både for fabrikanter, importører, distributører og forhandlere. Så uanset, hvor man befinder sig i omsætningskæden, er man bundet af de nye regler og skal enten sørge for, at der oprettes et digitalt produktpas eller sikre sig, at det allerede findes og er let tilgængeligt for forbrugerne.  

Det er herefter op til medlemsstaterne at fastsætte regler om de sanktioner, der skal gælde, hvis reglerne om det digitale produktpas ikke overholdes. 

Hvordan implementeres det digitale produktpas? 

Det digitale produktpas vil blive udrullet over de kommende år i takt med, at de mere specifikke regler for de enkelte produktgrupper udstedes. Så på sigt vil de nye regler ramme en lang række industrier og produktkategorier. Udrulningen kommer efter planen til at ske gradvist fra sektor til sektor, så man løbende kan opsamle viden og læring om, hvordan reguleringen bedst håndteres og håndhæves. 

De første tre industrier, der er prioriteret til anvendelse af det digitale produktpas, er batterier, tekstiler og elektronik. Disse industrier vil begynde tidlige implementeringsprocesser i 2024. For batterier er der allerede vedtaget specifik lovgivning i form af EU's nye batteriforordning, som stiller krav om produktpas for batterier fra den 18. februar 2027. 

Erhvervsstyrelsen har offentliggjort en tidslinje, der viser lidt mere om, hvad der kan forventes:  

Hvad kan man som virksomhed gøre allerede nu? 

De omfattende nye regler i Ecodesign-forordningen kan virke uoverskuelige, særligt når detailreguleringen for de enkelte produkttyper ikke er på plads endnu. Men én ting er dog sikkert: de nye regler kommer til at ramme alle led i forhandlerkæden og er derfor noget de fleste virksomheder bør gøre sig overvejelser om allerede nu. Det kan derfor betale sig at begynde at identificere nogle af de områder, som man forventeligt skal give oplysninger om fremadrettet, og i hvilke led, man som virksomhed allerede nu med fordel kan få styr på sit datagrundlag. Det gælder særligt følgende områder: 

• Råmaterialer: Datagennemsigtighed om de råmaterialer, der indgår i dine produkter, vil være afgørende for at overholde kravene til det digitale produktpas. Det inkluderer, hvilke materialer der bruges og hvordan ressourcerne udvindes. 

• Miljøpåvirkning af fremstillingsprocessen: Reglerne om det digitale produktpas vil også stille krav om nøjagtig rapportering af miljøpåvirkningen i produktionsprocesserne. Det må forventes, at der skal gives oplysninger om kulstofemissioner, arbejdspraksis og spildevandshåndtering. I komplekse forsyningskæder med grænseoverskridende fremstilling og samling vil håndtering af disse data i stor skala udgøre en betydelig udfordring. 

• CO2 udledning i forsyningskæden: Ud over indkøbs- og produktionsfaserne vil reglerne om det digitale produktpas stille krav om fuld gennemsigtighed om miljøpåvirkningen fra forsyningskæden. Dette inkluderer data om udledning fra transport mellem faciliteter, levering til detailforretninger og slutforbrugere, og endda data om emballagen, der bruges i leveringsprocessen.