Danmarks og Europas forsyningssikkerhed er under pres på baggrund af Ruslands krig mod Ukraine og den nye sikkerhedspolitiske virkelighed. Det har skabt et udtalt og presserende behov for at forcere den grønne omstilling i Europa, hvilket blandt andet kræver et opgør med nogle af de juridiske barrierer, som erfaringsmæssigt har kunnet forsinke eller vanskeliggøre processen om godkendelse og gennemførelse af større vedvarende energiprojekter (VE-projekter). På den baggrund er der fremsat en række konkrete politiske initiativer på både nationalt og europæisk plan, som vil få betydning for (hastigheden af) gennemførelsen af VE-projekter fremover.
Klimahensynet skrives direkte ind i planloven
I nationalt perspektiv er et af de væsentligste initiativer til at fremskynde den grønne omstilling et udkast til forslag om ændring af planloven samt lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, som var i offentlig høring indtil 18. august 2022. Det fremgår af det netop offentliggjorte lovprogram (regeringens lovprogram 22/23), at lovforslaget herom forventes fremsat for Folketinget i oktober 2022.
Lovudkastet bygger på de to politiske aftaler ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022: Et grønnere og sikrere Danmark”. I bemærkningerne hertil betones da også den alvorlige energi- og sikkerhedspolitiske kontekst, som lovforslaget indgår i. Scenen er dermed sat for et løsningsorienteret lovforslag.
Med lovudkastet foreslås konkret tre ændringer af planloven:
- Planlovens formålsbestemmelse udvides til at omfatte klimahensyn på linje med miljø, natur samt vækst og udvikling
- De nationale interesser i kommuneplanlægningen udvides til at omfatte klimahensyn
- Det bliver muligt at planlægge for opstilling af vindmøller og solceller også i landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber.
Lovudkastet lægger således op til, at planmyndighederne skal have bedre muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne omstilling i deres planlægning.
Den påtænkte planlovsændring vil kunne få væsentlig betydning for gennemførelsen af nye VE-projekter, idet planlægningen direkte vil kunne baseres på klimahensyn, ligesom der vil ske en udvidelse af de relevante og tilgængelige områder beregnet til planlægning for sådanne projekter.
De påtænkte planlovsændringer har i øvrigt længe været efterspurgt af praktikere, som har oplevet den nuværende regulering som en barriere, og lovudkastet kan derfor også ses som udtryk for den nye politiske vilje til at accelerere den grønne omstilling i lyset af den forsynings- og sikkerhedspolitiske situation.
Herudover er der i udkastet også en række ændringerne af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, der har til hensigt at effektivisere procesreglerne i forbindelse med klagesagsbehandlingen - og dermed forkorte sagsbehandlingstiden.
Lovforslaget er endnu ikke fremsat for Folketinget, men det foreslås ifølge lovudkastet, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.
REPowerEU-planen for reduktion af afhængighed af russisk gas
I europæisk perspektiv er et af de væsentligste tiltag for den grønne omstilling REPowerEU-planen fra 18. maj 2022, som er EU's plan for hurtig reduktion af afhængigheden af russiske fossile brændstoffer og fremskyndelse af den grønne omstilling. Planen indeholder en bred vifte af initiativer til energibesparelser, diversificering af energiforsyninger og fremskyndet udrulning af vedvarende energi som erstatning for fossile brændstoffer.
Planen introducerer blandt andet et forslag til ændring af VE-direktivet med initiativer til forsimpling og hurtighed i godkendelsesprocessen, som vi vurderer vil kunne få meget væsentlig betydning for den grønne omstilling i hele Europa. Forslaget indeholder blandt andet to væsentlige nybrud: en formodning for, at VE-projekter er af tungtvejende offentlig interesse, og en forenklet tilladelsesprocedure for særligt egnede områder (såkaldt "go-to"-områder), som opridses her:
- Større anvendelsesområde for naturbeskyttelsesdirektivernes undtagelsesbestemmelser
Den foreslåede formodningsregel går ud på, at VE-projekter er af tungtvejende offentlig interesse (overriding public interest) i naturbeskyttelsesdirektivernes, herunder habitatdirektivets, forstand, indtil der er opnået klimaneutralitet. Dette indebærer, at anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelserne i naturbeskyttelsesdirektiverne udvides, så VE-projekter kan tillades efter en konkret vurdering, selvom de almindelige krav herfor ikke er opfyldt. Særligt habitatdirektivet spænder i praksis ofte ben for større VE-projekter, men det vil forslaget kunne ændre på.
- Forenklet tilladelsesprocedure i særligt egnede områder
Den påtænkte forenklede tilladelsesprocedure vil give medlemsstaternes regeringer mulighed for at etablere "go-to"-områder, som er særligt egnede til VE-projekter. Områderne skal identificeres på baggrund af en forudgående strategisk miljøvurdering og - hvis planen vurderes at få væsentlig indvirkning - en konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6(3). Hvis disse vurderinger giver anledning hertil, fastsættes der på den baggrund regler om passende afværgeforanstaltninger.
Inden for de udpegede områder efter denne procedure, vil der herefter være 1) en formodning for, at projekter af en bestemt projekttype ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet, og 2) en formodning for, at et projekt, der opfylder kravene til passende afværgeforanstaltninger, er i overensstemmelse med fugle- og habitatdirektivet. Inden for disse områder vil der være en maksimal sagsbehandlingstid på 1 år, og 6 måneder for visse mindre projekter (dog med mulighed for 3 måneders forlængelse, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende).
Med disse tiltag forenes natur- og klimahensyn i større grad, idet man undgår, at hensynet til naturen spænder ben for den grønne omstilling.
Derudover indeholder REPowerEU-planen en henstilling fra EU-Kommissionen til staterne om håndtering af langsomme og komplekse godkendelsesprocedurer for store VE-projekter. Det er symptomatisk for mange større energiprojekter i dag, at de nuværende procedurer ofte forsinker udrulningen af projekterne - og dermed i sidste ende også den grønne omstilling - unødvendigt. EU-Kommissionens forslag vil derfor kunne gøre en væsentlig forskel på området ved at lette processen.
Initiativernes betydning i praksis
De foreslåede tiltag vil - hvis eller når de gennemføres - få stor praktisk betydning for gennemførelsen, og navnlig gennemførelseshastigheden, af nye grønne projekter. Dette gælder også i forbindelse med Power-to-X-projekter, som vil kunne sikre Danmark og Europa en bedre forsyningssikkerhed på sigt. Med de nye initiativer i kølvandet på den nye energi- og sikkerhedspolitiske virkelighed gives der således mulighed for en langt hurtigere projektgennemførelse for de aktører, der er i stand til at anvende de nye regler, ligesom selve mulighederne for etableringen af VE-projekter også udvides.
REPowerEU-planen er således et stort skridt i den rigtige retning.
Mange af disse initiativer svarer også i høj grad til nogle af de forslag, der fremgår i Axcelfuture's analyse "Danmark har brug for en VE-forvaltningsreform", som vi i Kromann Reumert har bidraget til udarbejdelsen af.
En effektiv omstilling kræver formentlig yderligere tiltag - særligt i relation til opbygningen af tilladelses- og klagesystemet. I tråd med Axcelfuture's analyse kunne det eksempelvis være samling af de statslige godkendelser, så et VE-projekt kun skal godkendes af én statslig myndighed, der både har kompetence vedrørende VE og vedrørende natur, miljø og planhensyn eller etableringen af et nyt VE-klagenævn samt øget brug af anlægslove og muligheden for landsplanlægning.
I Kromann Reumert følger vi udviklingen tæt, herunder den konkrete og lovgivningsfastsatte udmøntning af disse og andre initiativer i praksis.
-large.jpg)
-medium.jpg)
-medium.jpg)
