Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

ESG-reguleringen

ESG-reguleringen
Focus Advokater logo
Bæredygtige tiltag har tidligere været uhåndgribelige og uspecifikke for virksomheder, men i kraft af at bæredygtighed er kommet for at blive, stilles der nu både større og mere konkrete krav fra EU til virksomheder. ESG-compliance har stor betydning både for private og offentlige virksomheder, da de økonomiske såvel kommercielle fordele ved at prioritere miljø, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse er store, mens konsekvenserne ved ikke prioritere dette ligeledes kan være markante. Det er en stor finansiel risiko for virksomheder, hvis ikke disse bæredygtighedsfaktorer prioriteres, idet både investorer, kunder, medarbejdere og samarbejdspartner i stigende grad efterspørger bæredygtighed hos virksomheder.

Hvad betyder ESG?

ESG står for ”Environment Social Governance” og handler – meget forsimplet – om bæredygtighed; miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og ledelsesmæssig bæredygtighed. ESG handler således om bæredygtighed på andet og (meget) mere end blot klima og CO2-udledning.


Samtidig er ESG nu blevet et tema for langt de fleste virksomheder og organisationer. Og EU har vedtaget stadigt flere regler for virksomheders og organisationers arbejde med bæredygtighed i hhv. ”E”, ”S” og ”G”.


Nogle virksomheder er direkte omfattet af forskellige regler, forordninger og direktiver, mens langt flere er indirekte omfattet, fordi deres kunder stiller stadigt stigende krav til virksomhedernes ESG-indsats.


ESG-compliance har stor betydning både for private og offentlige virksomheder, da de økonomiske såvel kommercielle fordele ved at prioritere miljø, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse er store, mens konsekvenserne ved ikke prioritere dette ligeledes kan være markante. Det er en stor finansiel risiko for virksomheder, hvis ikke disse bæredygtighedsfaktorer prioriteres, idet både investorer, kunder, medarbejdere og samarbejdspartner i stigende grad efterspørger bæredygtighed hos virksomheder.


Men hvad betyder ESG…?

Bæredygtighedsreguleringen bygger primært på ESG-faktorerne, der beskriver nogle områder, hvorpå virksomhederne skal være bæredygtige.


  • Environment indebærer, hvordan virksomheden behandler klimaet og miljøet, herunder eksempelvis energiforbrug og hvor meget CO2 virksomheder udleder.
  • Social indebærer, hvordan virksomheden – og dens leverandører og samarbejdspartnere – behandler sine medarbejdere, herunder om fundamentale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder overholdes, samt virksomhedens bidrag til lokalsamfundet.
  • Governance indebærer, hvordan virksomheden sikrer god og bæredygtighed ledelse, herunder hvordan virksomheden håndterer interessekonflikter i ledelsen, kønssammensætning i en bestyrelse samt om virksomhedens regnskab er gennemsigtigt og forståeligt.

ESG-compliance betegner derfor virksomhedens evne til at overholde en række standarder inden for de tre ovenstående områder.


Bæredygtighedsregulering

EU har, med blikket rettet mod bæredygtighed, vedtaget en lovpakke, der indeholder både forordninger og direktiver, der hver især har til formål at stille bæredygtige krav til virksomheder.


Taksonomiforordningen

Taksonomiforordningen omhandler regulering af miljømæssig bæredygtighed. Konkret omsætter taksonomiforordningen EU’s seks klima- og miljømål til en række kriterier, der skaber et fælles klassificeringssystem, hvilket definerer, hvornår en investering eller økonomisk aktivitet kan karakteriseres som bæredygtig i en miljømæssig forstand.


Forordningen opstiller først og fremmest fire betingelser, der skal være opfyldt forinden en økonomisk aktivitet kan karakteriseres som bæredygtig:


  1. aktiviteten skal bidrage væsentlig til at nå et eller flere af de seks klima- og miljø,
  2. aktiviteten må ikke væsentligt skade et af de seks klima- og miljømål,
  3. aktiviteten skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagers rettigheder og
  4. aktiviteten skal opfylde EU’s tekniske screeningskriterier. EU arbejder forsat på de tekniske screeningkriterier, hvilke som minimum skal være opfyldt og dokumenteret, forinden en økonomisk aktivitet kan betegnes som bæredygtig.

Taksonomiforordningen fastsætter desuden nogle lovpligtige rapporteringskrav for de omfattede virksomheder. Hvorefter de skal oplyse om, hvor stor en del af deres omsætning, der skabes inden for et bæredygtigt forretningsområde samt oplyse om, hvor stor den andel af deres samlede investeringer, der er bæredygtige i henhold til taksonomien.


Virksomheder, der er omfattet af forordningen – børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og statslige aktieselskaber med mere 500 ansatte, der er omfattet af regnskabsklasse D – skal rapportere om, hvorvidt de agerer i overensstemmende med taksonomiforordningen fra 2022 af.


Disclosureforordningen

Disclosureforordningen fastsætter nye krav til offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger. Det sker med henblik på at forbedre informationen om bæredygtige forhold og dermed forbedre både investor- og forbrugerbeskyttelsen.


Overordnet forpligtes de omfattede virksomheder til at integrere bæredygtighed i deres investeringsbeslutninger og informere herom. Forordningen pålægger virksomheder at tage stilling til, hvordan spørgsmål om bl.a. miljø, menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse spiller en positiv rolle i forbindelse med virksomhedens investeringer (bæredygtighedsfaktorer) samt, hvordan de samme spørgsmål kan have en reel eller potentiel negativ indvirkning på værdien af en investering (bæredygtighedsrisici).


Forordningen indeholder desuden en række specifikke oplysningskrav på både virksomhedsniveau og produktniveau. Bl.a. om hvornår virksomheder kan markedsføre deres produkter som bæredygtige.


Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

CSRD-direktivet er en revision af det tidligere Non-Financial Reporting Directiv, der er implementeret i den danske årsregnskabslov. Det nye direktiv har til formål at forbedre de eksisterende regler om bæredygtighedsrapportering og sikre pålideligheden heraf, samt gøre det lettere for investorer og andre interessenter at forstå og gennemskue, hvordan den pågældende virksomhed skaber langsigtet værdi for bæredygtighed i samfundet.

Direktivet medfører en udvidelse af omfanget såvel detaljeringsgraden af de oplysninger, som virksomheder skal rapportere om. Rapporteringen skal nu basere sig på princippet om dobbelt væsentlighed, hvilket betyder, at virksomheder skal vurdere og rapportere om virksomhedens væsentlige bæredygtige påvirkninger og risici samt væsentlige bæredygtige muligheder. Rapportering skal ske i overensstemmende med en række standarder, som EU er i gang med at udarbejde, men som hovedsageligt sigter på de tre ESG-faktorer.


Bæredygtighedsrapporteringen skal offentliggøres i et dedikeret afsnit i virksomhedens årsrapport og skal påtegnes af en akkrediteret revisor eller et uafhængigt certificeringsorgan for at styrke troværdigheden af rapporteringen. Direktivet træder i kraft fra den 1. januar 2024.


Corporate Sustainability Due Diligence Directive

EU har desuden stillet forslag til et direktiv om bæredygtig due diligence i forbindelse med virksomheders bæredygtighed. Direktivet fastsætter en due diligence-pligt for virksomheder, hvilket indebærer en pligt til at identificere, bringe til ophør, forebygge og redegøre for negative menneskerettigheds- og miljøpåvirkninger i virksomhedens egne aktiviteter samt aktiviteter i deres datterselskaber og deres værdikæder.

Der er desuden lagt op til en specifik ledelsesansvarsregel, hvorefter bestyrelser og direktioner er ansvarlige for iværksættelsen og overholdelsen af de påkrævede due diligence tiltag, herunder udarbejdelse af en due diligence politik.


Ledelsesbekendtgørelsen

Af meget stor betydning er for de fleste virksomheder er ledelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter), der regulerer pengeinstitutters forpligtelser. Ledelsesbekendtgørelsen fastslår, at pengeinstituttets ”kreditgivning foretages i overensstemmelse med kundens interesser og evner til at overholde påtagne forpligtelser, imod passende sikkerhedsstillelse og under hensyntagen til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold”. Pengeinstituttet kan således kræve, at se en kundes ESG-rapportering, og denne rapportering (eller mangel på samme) vil have betydning for kundens kreditvurdering – og dermed kundens rentefastsættelse (og øvrige vilkår).


Manglende overholdelse af ESG kan derfor aflæses direkte på de fleste virksomheders bundlinje.


Greenwashing

Et separat problem, der også hænger sammen med ESG-indsatsen er greenwashing, dvs. markedsføringstiltag, hvor virksomheden omtaler sig selv som grønne eller bæredygtige, uden at være det. Disse sager kan være forbundet med høje bøder og dårlig omtale.


Se vores separate nyhed om dette her.


Reglerne om ESG håndhæves af hhv. Finanstilsynet (generel håndhævelse) og Forbrugerombudsmanden (Greenwashing)

Hvad skal virksomheder særligt være opmærksom på?

Bæredygtighed er et vilkår for alle danske virksomheder, og det er nødvendigt at indtænke både bæredygtige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens strategi. Lovgivningen stiller allerede specifikke krav til virksomheders arbejde med ESG og bæredygtighed. Det betyder, at virksomheder er nødsaget til at indtænke ESG og bæredygtighed i deres strategi, uanset om de er direkte omfattet af kravene eller ej. Det bliver en forsat større finansiel risiko for virksomheder, såfremt de ikke indtænker ESG og bæredygtighed i deres strategi, da både investorer, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere stiller krav til virksomheders ansvarlighed.


En god bæredygtighedsrapportering kan være grundlaget for en effektiv ESG-strategi, der kan hjælpe med bl.a. at være mere konkurrencedygtig, fremme innovationen ved at tænke bæredygtigt samt tiltrække og fastholde både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.


Hvordan kan Focus Advokater hjælpe din virksomhed?

Focus Advokater står klar til at rådgive din virksomhed om ESG og bæredygtighed. Dette gælder både, hvis din virksomhed er direkte omfattet af kravene eller, hvis din virksomhed bliver indirekte omfattet af kravene som følge af, at banker, investorer, leverandører, samarbejdspartnere eller medarbejdere stiller krav til din virksomheds ESG-strategi.


Vi hjælper din virksomhed med at navigere i dels de komplekse regler fra EU og dels de juridiske, forretningsmæssige konsekvenser, der kan være forbundet med ESG. Vi hjælper din virksomhed med at kortlægge jeres forpligtelser samt definere væsentlige indsatsområder og bæredygtighedsmål for virksomheden. Vi bistår desuden din virksomhed i forbindelse med ESG-rapporteringen. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Implementeringen af NIS2-direktivet bliver forsinket
Implementeringen af NIS2-direktivet bliver forsinket
20/02/2024
Compliance, EU-ret, Persondata
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
Lovforslag om implementering af CSRD fremsat
26/02/2024
EU-ret, Selskabsret, Øvrige
ESMA udsender retningslinjer for deling af investeringsanbefalinger på sociale medier
ESMA udsender retningslinjer for deling af investeringsanbefalinger på sociale medier
27/02/2024
Finansiering og bankret, Øvrige
EMIR REFIT - Nye rapporteringsregler skal anvendes fra den 29. april 2024
EMIR REFIT - Nye rapporteringsregler skal anvendes fra den 29. april 2024
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
EU-Parlamentet og Ministerrådet når til enighed om "Listing Act"
28/02/2024
EU-ret, Finansiering og bankret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted