Sagens baggrund
Siden 2003 har Google drevet platformen AdSense, der blandt andet indeholder servicen Adsense for Search ("AFS"). AFS er en formidlingsplatform, der muliggør, at hjemmesideejere (defineret i afgørelsen som "Partnere") kan integrere deres side med søgemaskiner, hvorefter Google kan forsyne hjemmesiderne med søgeannoncer, såkaldte "Ads". Partnerne modtog som formidlere af Ads betaling i form af en del af omsætningen forbundet med fremvisning af reklamerne.
Google indgik med nogle af Partnerne en Google Service Agreement ("GSA"), der regulerede samarbejdet omkring Partnernes visning af Ads på deres sider.
I 2010 indgav en af Googles tyske konkurrenter en klage til Kommissionen med påstand om, at GSA'en var et misbrug af Googles dominerende stilling og dermed ulovlig. En række af Googles øvrige konkurrenter tilsluttede sig klagen, hvorefter Kommissionen indledte en sag mod Google.
I marts 2019 fandt Kommissionen, at Google havde misbrugt sin dominerende stilling ved at have inddraget tre typer klausuler i visse af GSA'erne. Ifølge Kommissionen indebar dette begrænsninger mod visning af annoncer fra Googles konkurrenter, eksempelvis Microsoft og Yahoo.
De tre klausuler i GSA'erne
Kommissionen pålagde Google en bøde på EUR ca. 1,49 mia. (ca. 11 mia. DKK) på baggrund af de tre klausuler for at have misbrugt sin dominerende stilling i perioden januar 2006 til september 2016. I juni 2019 indbragte Google sagen for Retten.
Rettens afgørelse
Afgørelsen fra Retten giver generelt Kommissionen medhold i en række af de konklusioner, der ligger til grund for den bøde, som Kommissionen pålagde Google. Retten afviste således ikke, at de tre typer klausuler i GSA'en kunne være egnede til at begrænse konkurrencen.
Imidlertid fandt Retten, at Kommissionen ved sin afgørelse ikke havde inddraget alle relevante omstændigheder ved prøvelsen, herunder de konkrete modbeviser, som Google havde fremlagt. Kommissionen havde således ikke godtgjort, at eksklusivitets-, placerings- og forhåndsgodkendelsesklausulerne hver især udgjorde et misbrug , eller at klausulerne tilsammen udgjorde én sammenhængende overtrædelse. Retten udtalte i den forbindelse også, at eksklusivbestemmelser ikke i sig selv nødvendigvis udgør misbrug uden en realitetsprøvelse.
Rettens kritik af Kommissionens afgørelse går navnlig på, at Kommissionen blot havde lagt den samlede varighed af GSA'erne til grund uden at inddrage, at flere af kontrakterne alene havde en varighed på få år, hvorefter kontrakterne var blevet fornyet eller forlænget. Således beroede Kommissionens afgørelse på den kumulative/samlede varighed af aftaleforholdene. I denne sammenhæng henviser Retten til EU-Domstolens afgørelser i sagerne Unilever og Intel, hvor de afgørende elementer var, om det var tilstrækkeligt bevist, at der var et problem, og om Kommissionen havde behandlet indsigelserne i en ordentlig kontradiktorisk proces.
Retten fandt herefter, at Kommissionen ikke havde godgjort, at de pågældende klausuler forhindrede Partnerne i at købe ydelser fra Googles konkurrenter og derved havde hindret innovation eller bidraget til, at Google kunne bevare og styrke sin dominerende stilling. Retten fandt det heller ikke godgjort, at klausulerne havde skadet forbrugerne.
Retten lagde desuden til grund, at Kommissionen på grund af manglende data for 2016 ikke kunne bevise, at klausulerne for denne periode var konkurrencebegrænsende.
På grund af Kommissionens ufuldstændige prøvelse af sagen, ophævede Retten hele Kommissionens afgørelse inklusive bøden på EUR ca. 1,49 mia.
Vores bemærkninger
Afgørelsen er én af mange EU-konkurrencesager, der har været ført mod Google i nyere tid og bidrager således til et overordnet billede af, at konkurrencemyndighederne har et øget fokus på, at tech-giganterne skal overholde konkurrencereglerne.
Rettens prøvelse af Kommissionens afgørelse understreger også den nyere tendens i konkurrenceretlige EU-praksis i misbrugssager, hvor Domstolen ved flere lejligheder har fundet, at man ikke på et objektivt grundlag kan slutte, at adfærd udgør misbrug. Den nylige dom bidrager dermed til en forankring af, at ulovlighed alene kan statueres under prøvelse af alle relevante omstændigheder. Konkurrencemyndighederne har således pligt til at prøve den dominerende virksomheds fremlagte modbeviser.
Relateret indhold
Læs Rettens dom her.
Læs også EU-Domstolens pressemeddelelse her.
Se også vores tidligere nyhed om Kommissionens afgørelse her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
