EU-Kommissionens afgørelse SA.109130 af 25. oktober 2024
Kort om sagens baggrund
Tilbage i 2022 indgik den daværende S-regering en bred aftale om 'Grøn skattereform for industri mv.' Aftalen indførte en ny CO2-afgift, der skal bidrage til Klimalovens målsætninger om 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2050.
CO2-afgiften indfases trinvist fra 2025 til 2030. Når afgiften er fuldt implementeret, vil der gælde en sats på 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder inden for EU’s kvotehandelssystem. Endeligt vil satsen for mineralogiske processer med videre være 125 kr. pr. ton udledt CO2.
Danmark har nu anmeldt en støtteordning til Europa-Kommissionen ("Kommissionen"), som skal sænke CO2-afgiftssatsen for visse virksomheder, der er aktive i sektorer opført på EU’s liste over CO2-lækage, og dermed bidrage til mindske risikoen herfor. CO2-lækage kan opstå, hvis virksomheder, på grund af omkostninger relateret til klimapolitikker, flytter produktionen til andre lande med mindre ambitiøse klimapolitikker. Hvis det sker, vil en klimaindsats i ét land blot erstattes af udledninger i udlandet. Støtteordningen, der har en samlet værdi på anslået 724 millioner EUR (5,4 milliarder DKK), vil give de omfattede virksomheder en fordel i form af en reduceret sats svarende til 33 % af standardsatsen. Ordningen vil løbe indtil 31. december 2033.
Kommissionens vurdering
Kommissionen vurderede ordningen i henhold til EU-statsstøttereglerne, der som hovedregel forbyder statsstøtte, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller produktioner, i det omfang støtten påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. I visse tilfælde kan statsstøtte dog være forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Kommissionen godkendte den danske statsstøtteordning med afsæt i Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi fra 2022, som er baseret på hjemlen i artikel 107, stk. 3, litra c TEUF. Hjemlen giver medlemsstaterne mulighed for at støtte udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.
I henhold til retningslinjerne forudsættes det blandt andet, at miljø- og energistøtten sikrer minimering af konkurrence- og samhandelsfordrejninger ved at være nødvendig, hensigtsmæssig og proportional. For så vidt angår den danske reduktionsordning fandt Kommissionen især, at ordningen bidrager positivt til udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, nemlig de sektorer, der anses for at være i reel risiko for CO2-lækage på grund af betydelige stigninger i deres produktionsomkostninger. Kommissionen fandt desuden, at reduktionsordningen er nødvendig, hensigtsmæssig og proportional, da de negative indvirkninger på konkurrence- og samhandelsvilkårene overordnet vil være begrænset i lyset af ordningens udformning, blandt andet fordi virksomhederne fortsat vil betale 33% af standardsatsen.
På baggrund af statsstøtteordningens minimale konkurrencebegrænsende effekter og dens bidrag til et højere niveau af miljøbeskyttelse sammenlignet med situationen uden reduktionen, godkendte Kommissionen altså reduktionsordningen i sin afgørelse af 25. oktober 2024.
Læs Kommissionens pressemeddelelse om afgørelsen af 25. oktober 2024
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
