Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) vedtaget af Europa-Parlamentet

Kromann Reumert
16/11/2022
Direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) vedtaget af Europa-Parlamentet
Kromann Reumert logo
Med det nye direktiv er vejen lagt for, hvordan de omfattede virksomheder fremover skal rapportere om deres indvirkning på mennesker og miljø samt om deres selskabsledelse - de såkaldte ESG-data (Environmental, Social og Governance).

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive - på dansk Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering) ændrer og skærper det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering fra 2014 (NFRD - Non-Financial Reporting Directive), som i Danmark er implementeret i årsregnskabslovens §§ 99 a-b og 107 d. CSRD betyder således, dels at langt flere virksomheder på sigt skal rapportere på deres ESG-data, og dels at kravene til, hvad der skal rapporteres på, skærpes. Ifølge tal fra EU vil ca. 50.000 virksomheder fremover blive direkte omfattet af reglerne mod i dag ca. 11.700 virksomheder.


Vi forventer, at disse krav til bæredygtighedsrapportering ikke blot rammer de direkte omfattede virksomheder (se nedenfor), men også vil påvirke mange andre virksomheder, som indgår i de omfattede virksomheders værdikæde. Det er derfor væsentlig at forholde sig til CSRD, uanset om man som virksomhed er direkte eller indirekte omfattet.

Formålet med direktivet

En stor del af formålet med direktivet er at sikre pålideligheden af de bæredygtighedsdata, som virksomheder angiver, og dermed komme colourwashing (det at virksomheder indikerer, at de eksempelvis er mere miljøbevidste eller socialt ansvarlige, end de egentlig er) til livs. Det skal således sikres, at virksomhederne står til ansvar for deres sociale og klimamæssige påvirkning.

Kravene

CSRD stiller krav om detaljeret bæredygtighedsrapportering på områder såsom miljøforhold, sociale rettigheder, menneskerettigheder og ledelsesmæssige faktorer. For at styrke troværdigheden af rapporteringerne er et af de nye krav endvidere, at rapporteringen fremover skal forsynes med en revisorerklæring. Dertil bliver der stillet krav om, at der sker en digital "tagging" af informationer, så disse kan maskinaflæses.


Det nærmere indhold af de detaljerede rapporteringskrav vil blive fastsat i nogle særlige standarder, som er ved at blive udviklet - de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Der forventes at komme både nogle generelle tværgående standarder og nogle branchespecifikke standarder. De udkast til standarder, som har været fremme indtil nu, er på det generelle plan og indeholder bl.a. krav til beskrivelse af strategi, mål, målopnåelse og værdikæder samt krav til rapporteringernes opbygning. Standarderne skal endeligt vedtages af EU-Kommissionen, forventeligt i foråret 2023.


Ikrafttræden og de direkte omfattede virksomheder

CSRD blev torsdag vedtaget af Europa-Parlamentet med 526 stemmer for og 60 imod og skal nu vedtages af Rådet for den Europæiske Union, hvilket forventes at ske den 28. november 2022. Herefter vil det endelige direktiv blive offentliggjort og træde i kraft. Efter ikrafttræden skal CSRD implementeres i dansk ret, hvilket formodes primært at ville ske ved en opdatering af de relevante bestemmelser i årsregnskabsloven.

CSRD vil løbende træde i kraft for forskellige virksomheder i perioden 2024-2028:


  • Fra den 1. januar 2024 og med rapportering fra 2025: Virksomheder af interesse for offentligheden (hovedsageligt børsnoterede selskaber, banker og forsikringsselskaber) med over 500 medarbejdere.
  • Fra den 1. januar 2025 og med rapportering fra 2026: Andre store virksomheder med mere end 250 medarbejdere og/eller 40 mio. euro i nettoomsætning og/eller 20 mio. euro i balancesum.
  • Fra den 1. januar 2026 bliver børsnoterede SMV'er omfattet, men de nærmere rammer for denne del er endnu ikke på plads.

Da NFRD blev implementeret i Danmark skete der en delvis overimplementering, idet visse af rapporteringskravene omfatter flere virksomheder end NFRD, og det er endnu uklart om noget lignende vil ske i forbindelse med implementeringen af CSRD i Danmark.

Øvrige kommende bæredygtighedstiltag fra EU

Et andet kommende EU-initiativ vedrørende virksomheders bæredygtighed er det foreslåede CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive - på dansk Direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed). Dette direktiv er endnu ikke så langt i lovgivningsprocessen i EU, og er lige nu under behandling i Rådet for den Europæiske Union.


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Kurser, der kunne være relevante for dig
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted