CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive - på dansk Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering) ændrer og skærper det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering fra 2014 (NFRD - Non-Financial Reporting Directive), som i Danmark er implementeret i årsregnskabslovens §§ 99 a-b og 107 d. CSRD betyder således, dels at langt flere virksomheder på sigt skal rapportere på deres ESG-data, og dels at kravene til, hvad der skal rapporteres på, skærpes. Ifølge tal fra EU vil ca. 50.000 virksomheder fremover blive direkte omfattet af reglerne mod i dag ca. 11.700 virksomheder.
Vi forventer, at disse krav til bæredygtighedsrapportering ikke blot rammer de direkte omfattede virksomheder (se nedenfor), men også vil påvirke mange andre virksomheder, som indgår i de omfattede virksomheders værdikæde. Det er derfor væsentlig at forholde sig til CSRD, uanset om man som virksomhed er direkte eller indirekte omfattet.
Formålet med direktivet
En stor del af formålet med direktivet er at sikre pålideligheden af de bæredygtighedsdata, som virksomheder angiver, og dermed komme colourwashing (det at virksomheder indikerer, at de eksempelvis er mere miljøbevidste eller socialt ansvarlige, end de egentlig er) til livs. Det skal således sikres, at virksomhederne står til ansvar for deres sociale og klimamæssige påvirkning.
Kravene
CSRD stiller krav om detaljeret bæredygtighedsrapportering på områder såsom miljøforhold, sociale rettigheder, menneskerettigheder og ledelsesmæssige faktorer. For at styrke troværdigheden af rapporteringerne er et af de nye krav endvidere, at rapporteringen fremover skal forsynes med en revisorerklæring. Dertil bliver der stillet krav om, at der sker en digital "tagging" af informationer, så disse kan maskinaflæses.
Det nærmere indhold af de detaljerede rapporteringskrav vil blive fastsat i nogle særlige standarder, som er ved at blive udviklet - de såkaldte European Sustainability Reporting Standards (ESRS). Der forventes at komme både nogle generelle tværgående standarder og nogle branchespecifikke standarder. De udkast til standarder, som har været fremme indtil nu, er på det generelle plan og indeholder bl.a. krav til beskrivelse af strategi, mål, målopnåelse og værdikæder samt krav til rapporteringernes opbygning. Standarderne skal endeligt vedtages af EU-Kommissionen, forventeligt i foråret 2023.
Ikrafttræden og de direkte omfattede virksomheder
CSRD blev torsdag vedtaget af Europa-Parlamentet med 526 stemmer for og 60 imod og skal nu vedtages af Rådet for den Europæiske Union, hvilket forventes at ske den 28. november 2022. Herefter vil det endelige direktiv blive offentliggjort og træde i kraft. Efter ikrafttræden skal CSRD implementeres i dansk ret, hvilket formodes primært at ville ske ved en opdatering af de relevante bestemmelser i årsregnskabsloven.
CSRD vil løbende træde i kraft for forskellige virksomheder i perioden 2024-2028:
Da NFRD blev implementeret i Danmark skete der en delvis overimplementering, idet visse af rapporteringskravene omfatter flere virksomheder end NFRD, og det er endnu uklart om noget lignende vil ske i forbindelse med implementeringen af CSRD i Danmark.
Øvrige kommende bæredygtighedstiltag fra EU
Et andet kommende EU-initiativ vedrørende virksomheders bæredygtighed er det foreslåede CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive - på dansk Direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed). Dette direktiv er endnu ikke så langt i lovgivningsprocessen i EU, og er lige nu under behandling i Rådet for den Europæiske Union.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
