Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk

Fra 1. januar 2025 bliver det obligatorisk for flyselskaber at afregne passagerafgifter for passagerer på kommercielle flyvninger fra Danmark. Med de nye regler får flyselskaber ansvaret for at sikre korrekt registrering, indberetning og regnskabsføring. Hvis kravene ikke overholdes, kan det resultere i bøder på 10.000 kr. per overtrædelse.

Udgivet af

De nye regler om passagerafgift betyder, at I som flyselskab fremover skal indberette og betale en passagerafgift for hver passager på flyvninger fra Danmark, med enkelte undtagelser som for eksempel børn og transferpassagerer.


Vigtige frister

Hvis I allerede nu flyver fra Danmark, skal I indregistrere jer hos skattemyndighederne senest den 15. januar 2025. Hvis I har forretningssted uden for EU, som Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse med, skal I registrere jer via en dansk repræsentant inden samme frist. Hvis I stopper med at flyve fra Danmark, skal I afregistrere jer inden otte dage fra ændringen.


Passagerafgiften skal indberettes og betales hver måned. Fristen er den 15. i måneden eller den næstkommende hverdag, hvis den 15. er en banklukkedag.


Hvis I ikke overholder fristerne, kan det resultere i bøder på 10.000 kr. per overtrædelse.


Krav til regnskabsføring

I skal føre regnskab over passagererne på hver flyvning. Regnskabet skal kunne dokumenteres med fakturaer, kvitteringer eller lignende og opbevares i mindst fem år efter regnskabsårets afslutning.


Hvis regnskabet ikke lever op til kravene, eller dokumentationen ikke gemmes korrekt, kan det føre til bøder på 10.000 kr. per overtrædelse.


Flere bøder på én gang

Hvis flere regler overtrædes samtidig, kan flyselskaber risikere bøder for hver enkelt overtrædelse. For eksempel kan et flyselskab, der både indberetter for sent og ikke kan fremvise tilstrækkelig dokumentation, få to bøder på samlet 20.000 kr.


IUNO mener

Det høje bødeniveau viser, at det er vigtigt at tage de nye regler om flypassagerafgiften alvorligt.


IUNO anbefaler, at I som flyselskab sikrer jer, at I overholder fristerne og afregner passagerafgiften korrekt. Det er samtidig vigtigt, at I overholder kravene til at udarbejde, dokumentere og gemme jeres regnskab.


Har I spørgsmål, eller ønsker I rådgivning, står vi klar til at hjælpe jer med at sikre, at I lever op til kravene.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted