Som følge af kritiske høringssvar har regeringen ved det lovforslag, der blev fremsat i går, valgt at indskrænke den ellers påtænkte udvidelse af FDI-lovens anvendelsesområde betydeligt. De nye rammer for en faseopdelt sagsbehandling fastholdes.
Der var lagt op til en betydelig skærpelse af reglerne for screening af det offentliges aftaleparter, da regeringen i marts sendte et udkast til lovforslag om udvidelse af investeringsscreeningsloven i høring.
Efter modtagelse af høringssvar er udvidelsen af lovens anvendelsesområde imidlertid blevet betydeligt indskrænket, så kravet om forudgående screening alene udvides til at gælde for kontrakter, der vedrører Energiø Nordsøen. Til gengæld fastholdes den planlagte faseopdelte sagsbehandling i det lovforslag, som regeringen fremsatte i går.
Det oprindelige lovforslag
Regeringen sendte tilbage i marts et udkast til lovforslag i høring, hvor investeringsscreeningsloven blev foreslået udvidet markant. Lovforslaget indebar, at enhver aftalepart, der havde til hensigt at indgå en offentlig kontrakt vedrørende kritisk infrastruktur, skulle ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå kontrakten, før den kunne indgås.
Du kan læse nærmere om de ændringer, der blev foreslået med det oprindelige udkast til lovforslaget, i vores tidligere nyhed herom.
Høringssvar gav anledning til omfattende ændringer
Lovforslaget havde høringsfrist den 29. marts 2023, og i alt 28 myndigheder, organisationer, foreninger mv. afgav høringssvar.
I høringsudkastet til lovforslag var der lagt op til, at ordningen skulle gælde for hele energiområdet og i løbet af 2023 yderligere udvides til alle øvrige sektorer inden for ”kritisk infrastruktur”. Screeningskravet var altså tiltænkt at skulle omfatte alle offentlige kontrakter inden for ”kritisk infrastruktur”. En sådan udvidelse ville have fået betydning for en breds kreds af offentlige og private aktører.
På baggrund af høringen har regeringen valgt at indskrænke lovforslaget, så det alene vil føre til en udvidelse af investeringsscreeningslovens anvendelsesområde i forhold til kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Dette er i sagens natur en ganske betydelig indskrænkning af lovforslaget set i forhold til det oprindeligt forudsatte udvidede anvendelsesområde.
Danske Advokater afgav høringssvar til udkastet til lovforslag. Danske Advokater bemærkede i den forbindelse overordnet, at det oprindelige lovforslag på flere punkter var mere vidtrækkende, end de bagvedliggende formål med investeringsscreeningsloven tilsagde. Danske Advokater var således af den opfattelse, at der var behov for at justere eller præcisere i en række henseender med henblik på dels at undgå et stort antal overflødige ansøgninger, dels at forbedre retssikkerheden for de mange aktører, såvel offentlige som private, der stod til at blive omfattet eller berørt af reglerne om screening på baggrund af lovforslaget.
Lovforslaget ville desuden give anledning til betydelige praktiske udfordringer og forsinkelser i forbindelse med gennemførelse af offentlige udbud.
Energi Nordsøen
Investeringsscreeningsloven vil fremadrettet blive udvidet til også at gælde for kontrakter vedrørende Energiø Nordsøen, der er en ny energiø beliggende cirka 80 kilometer ud for den jyske vestkyst. Etableringen af Energiø Nordsøen vil ifølge Energistyrelsen blive Danmarkshistoriens suverænt største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på ca. 210 mia. kr. Der vil derfor i sagens natur også skulle gennemføres en lang række udbud i relation til anlægsprojektet. Energistyrelsen forventer blandt andet i løbet af foråret i år at offentliggøre et udbud af det private delejerskab af Energiø Nordsøen.
Indgåelse af kontrakt om etablering, medejerskab eller drift af energiøen vil med lovforslaget blive underlagt et krav om forudgående screening af aftaleparten. Dette vil såvel ordregiver som de private aktører, der planlægger at deltage i de kommende udbud, skulle tage højde for og indrette sig efter.
Yderligere skærpelse er ikke udelukket
Erhvervsministeriet angiver, at en bredere ordning, som oprindeligt foreslået, fortsat ikke er udelukket.
Overvejelserne herom vil således indgå i evalueringen af investeringsscreeningsloven i løbet af efteråret 2023, idet Erhvervsministeriet bemærker, at der i den forbindelse vil være behov for "yderligere dialog med såvel ordregivere og tilbudsgivere" og for "nærmere undersøgelser og analyser med bredere inddragelse af erhvervslivet og andre interessenter for at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af anvendelsesområdet".
Faseopdelt sagsbehandling
Det er ikke alle dele af lovforslaget, der er blevet indskrænket eller væsentligt justeret efter høringen.
Det oprindelige forslag om indførelse af en ny, faseopdelt sagsbehandling er således fastholdt som en del af det nu fremsatte lovforslag.
Hvis lovforslaget vedtages som fremsat, skal den fremtidige screening efter loven dermed foregå som en faseopdelt sagsbehandling, hvor fase 2 kun indledes, hvis der ikke opnås godkendelse i fase 1. Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingstid for fase 1 vil som udgangspunkt være maksimalt 45 dage, mens processen for fase 2 vil være maksimalt 125 dage. Forslaget sigter ifølge bemærkninger mod at forkorte sagsbehandlingen for ukomplicerede sager og imødekommer dermed ønsker fra erhvervslivet om en hurtigere afklaring af, om en udenlandsk direkte investering eller aftale vil kunne blive godkendt.
Bech-Bruuns kommentarer
Det oprindelige udkast til lovforslag indebar flere og vanskeligt overskuelige konsekvenser for såvel ordregivende myndigheder som private aktører, der skulle deltage i offentlige udbud om kontrakter vedrørende kritisk infrastruktur. Lovforslaget i dets oprindelige form tog ikke umiddelbart højde for en række af de praktiske og juridiske udfordringer, den foreslåede ordning ville have medført.
Det er derfor overordnet set meget positivt, at regeringen har valgt at lytte til de indkomne, kritiske høringssvar og begrænser udvidelsen af anvendelsesområdet betragteligt (indtil videre).
Det reviderede lovforslag ændrer dog ikke på, at der fortsat består en betydelig uklarhed i forhold til, hvornår en investering eller særlig økonomisk aftale nærmere ”vedrører kritisk infrastruktur”. Det beror blandt andet på, at afgrænsningen heraf i henhold til Anvendelsesbekendtgørelsen generelt er bredt formuleret, og at Erhvervsstyrelsen ikke offentliggør sine afgørelser i medfør af loven. Sådan publicering, evt. i anonymiseret form, ville være særdeles ønskelig.
I forhold til den faseopdelte sagsbehandling, der fastholdes med det fremsatte lovforslag, er det positivt, at flere sager potentielt vil blive afsluttet i fase 1 – tidligere end hidtil og med mindre bebyrdende dokumentationskrav.
Det er dog uhensigtsmæssigt, at fristerne ikke løber fra Erhvervsstyrelsens modtagelse af ansøgningen, men fra det tidspunkt, hvor styrelsen har meddelt ansøgeren, at ansøgningen er fuldstændig. Det gør de reelle sagsbehandlingstider uklare. Det er derudover uhensigtsmæssigt, at der ingen retsvirkninger er knyttet op på Erhvervsstyrelsens manglende overholdelse af fristerne i fase 1 eller 2. Dette er umiddelbart en forringelse af den nuværende retstilstand i forhold til frivillige anmeldelser, hvor udgangspunktet er, at investeringen anses som godkendt efter 60 hverdage, hvis Erhvervsstyrelsen ikke foretager sig yderligere forinden.
Danske Advokater og Dansk Industri havde begge i deres respektive høringssvar foreslået, at man, som tilfældet er inden for fusionsområdet, burde indføre en automatisk godkendelse, såfremt Erhvervsstyrelsen ikke inden for fase 1, der er 45 dage, meddelte ansøgeren, hvorvidt der var grundlag for at indlede fase 2. Dette ville have medført en betydeligt bedre og mere betryggende retsstilling for de relevante parter. Erhvervsstyrelsen har med det fremsatte lovforslag imidlertid desværre afvist at indføre en sådan ordning.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
