Opdatering på EU-Kommissionens forslag om maksimal betalingsfrist

Den 20. marts 2024 fremlagde et udvalg under Europa-Parlamentet (IMCO) en rapport med forslag til ændringer i forordningen. Ændringer, som indebærer en lempelse af EU-Kommissionens forslag. Den 23. april 2024 blev rapporten behandlet af EU-Parlamentet og vedtaget med enkelte tilføjelser.

Opsummering af EU-Kommissionens forslag til en ny forordning

EU-Kommissionens forslag til den nye forordning, 2023/0323/COD, indebærer en betalingsfrist i handelstransaktioner, hvorefter betalingsperioden ikke må overstige 30 kalenderdage fra datoen for modtagelse af faktura eller tilsvarende anmodning om betaling, forudsat at debitor har modtaget sine varer eller tjenesteydelser. Betalingsperioden vil være gældende både for transaktioner mellem virksomheder (B2B) og mellem offentlige myndigheder og virksomheder (G2B), hvor den offentlige myndighed er debitor. EU-Kommissionens forslag ville således afskaffe muligheden for at aftale en længere betalingsfrist end den i forordningen fastsatte, hvorfor betalingsfristen på 30 kalenderdage som udgangspunkt vil være absolut. EU-Kommissionens forslag indeholder således et markant indgreb i aftalefriheden vedrørende betalingsfrister for både B2B og G2B, hvorimod B2C er undtaget fra forordningens anvendelsesområde.

EU-Kommissionens forslag indeholder tillige en række håndhævelsesforanstaltninger for forsinket betaling. Ved forsinket betaling er debitor pligtig at betale morarenter med undtagelse af tilfælde, hvor debitor ikke er ansvarlig for betalingsforsinkelsen. Morarenten udregnes som referencesatsen + 8 % p.a.. Rentebetalingen er i henhold til forslaget automatisk og obligatorisk og vil skulle påses af de nationale myndigheder. Endvidere foreslår EU-Kommissionens, at de enkelte lande skal indføre bøder for overtrædelse af forordningen. EU-Kommissionens forslag er, at reguleringen skal træde i kraft 12 måneder efter vedtagelsen. Da der er tale om en forordning, vil reglerne gælde umiddelbart og uden national implementering i Danmark.

Forordningen vil også gælde for kontrakter indgået før datoen for forordningens ikrafttræden, i det omfang at der fortsat leveres ydelser under kontrakten efter forordningens ikrafttræden.

Ændringer til forslaget ved behandling i EU-Parlamentet

EU-Parlamentet godkendte den 23. april 2024 EU-Kommissionens forslag til en forordning om bekæmpelse af forsinket betaling med de ændringer som følger IMCO-udvalgets rapport. Ændringerne til EU-Kommissionens oprindelige forslag omfatter blandt andet følgende:

1. Maksimal betalingsfrist på 30 kalenderdage fastholdes i udgangspunktet men blandt andet med følgende undtagelser:

• Det bliver generelt muligt at aftale en betalingsfrist på 60 kalenderdage, såfremt det fremgår direkte af den underliggende kontrakt.
• Det bliver muligt for udstederen af fakturaen at fastsætte en maksimal betalingsfrist på op til 120 kalender dage for såkaldte slow-moving goods og seasonal goods, som er defineret således:
• slow-moving goods" means goods in the retailer’s possession, from actual supply by the manufacturer or the wholesaler to final retail sale, for more than 60 days on average.
• "seasonal goods" means goods the demand for which increases, in a significant manner, regularly at certain times or seasons of the year.

2. EU-Kommissionen vedtager og udsteder vejledninger vedrørende anvendelse af definitionerne af slow-moving goods og seasonal goods, inden forordningen finder anvendelse.

3. Forordningen træder i kraft 18 måneder efter forordningens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

EU-Kommissionens forslag til håndhævelsesforanstaltninger er bibeholdt. Debitor vil således ved forsinket betaling fortsat være pligtig at betale morarenter udregnet som referencesatsen + 8 % p.a., ligesom der fortsat vil skulle indføres bøder på nationalt plan for overtrædelse af reglerne.

Forordningen vil ligeledes fortsat gælde for kontrakter indgået før datoen for forordningens ikrafttræden i det omfang, at der fortsat leveres ydelser under kontrakten efter forordningens ikrafttræden.

De næste skridt

Det videre arbejde med forordningen vil formelt skulle godkendes igen efter EU-Parlamentsvalget den 6-9. juni 2024, men i praksis beslutter EU-Parlamentet dog at arbejde videre med næsten alle forslag.

Forordningen vil efter den formelle godkendelse af det nye EU-Parlament blive sendt til behandling og godkendelse af EU-Rådet, før forordningen kan vedtages endeligt. Såfremt EU-Rådet har ændringer til forordningen, vil sådanne ændringer skulle behandles igen af EU-Parlamentet.

Implikationer

Selvom forordningen som vedtaget af EU-Parlamentet til en vis grad har lempet kravene sammenlignet med EU-Kommissionens oprindelige forslag, indebærer denne stadig et betydeligt indgreb i aftalefriheden, som kan få væsentlig betydning for store dele af dansk erhvervsliv. Samtidig er der med EU-Parlamentets ændringer lagt op til en mere kompliceret og administrativ tung model, hvor fortolkning af begreberne "slow-moving goods" og "seasonal goods" vil få væsentlig betydning.

Virksomheder, som har baseret deres finansiering på belåning eller salg af fordringer, herunder supply chain financing, vil have behov for at overveje betydningen af forordningen for deres fremtidige finansieringsmuligheder, herunder overveje alternative finansieringsformer.

I forhold til længerevarende kontrakter, som forventes at ville være i kraft efter forordningens ikrafttræden, vil der være behov for at overveje, hvilke konsekvenser en gennemførelse af forordningen bør have for kredittider, priser m.v. For allerede eksisterende kontrakter kan der også være behov for at overveje en genforhandling, hvis parterne har forudsat en længerevarende kredittid. Virksomheder vil samtidigt skulle overveje udformningen af deres generelle forretningsbetingelser, hvis de ønsker at opnå den maksimale kredittid, som vil være mulig efter forordningen.

Forordningen rejser en række spørgsmål omkring anvendelsesområdet af forordningen for kontrakter med virksomheder udenfor EU (tredjelande) og for kontrakter, hvor parterne har valgt loven i et land udenfor EU, men som involverer et eller flere selskaber indenfor EU.

Vi følger udviklingen tæt og er klar med rådgivning og vejledning til vores klienter i relation til de konkrete spørgsmål, som forordningen rejser for den enkelte virksomhed.