Omfattende forslag til anvendelsesbegrænsning af PFAS offentliggjort

Nuværende og kommende regulering af PFAS
Visse PFAS-stoffer er reguleret i EU's kemikalieforordninger, REACH og POP, der begrænser de regulerede stoffers markedsføring og anvendelse.

I lyset af de seneste omfattende fund af PFAS i miljøet, herunder i dyr og fødevarer, er der imidlertid bred enighed om, at den nuværende regulering er utilstrækkelig. Ud over at stofferne er svært nedbrydelige, er begrænsningen af reguleringen til enkelte PFAS-stoffer et problem, fordi det gør det muligt at substituere forbudte stoffer med andre, fortsat tilladte eller endnu ikke udviklede PFAS-stoffer.

Derfor indgav Danmark, Tyskland, Holland, Sverige og Norge den 13. januar i år et omfattende forslag til ECHA om anvendelsesbegrænsning af PFAS, som netop er blevet  offentliggjort af ECHA den 7. februar.

Forslaget i hovedtræk
Forslaget, der begrænser fremstilling og brug af mere en 10.000 PFAS-stoffer, indebærer, at så mange produkter som muligt skal være fri for PFAS, så udledningen til miljøet bremses.

Forslaget sondrer mellem PFAS som selvstændigt stof, der underlægges fuldstændigt forbud, og PFAS, der indgår som element i andre stoffer, blandinger eller genstande, og som underlægges koncentrationsbegrænsninger. Hvor hurtigt forbud og begrænsninger skal implementeres, afhænger dog af tilgængeligheden af alternative kemiske stoffer, der kan erstatte brugen af PFAS.

Findes der allerede tilgængelige alternativer, skal virksomhederne tilpasse deres produktion til brug af alternativerne inden for en overgangsperiode på 18 måneder. Skal alternativer først udvikles, vil overgangsperioden kunne forlænges til op til 13,5 år fra reguleringens ikrafttræden. Overgangsperioden kan også variere afhængig af tilgængeligheden og funktionaliteten af PFAS-alternativerne. Det påhviler virksomhederne selv løbende at dokumentere, at alternativer ikke er tilgængelige.

Visse produkter er helt undtaget reguleringen. Det drejer sig blandt andet om medicinske produkter til dyr og mennesker samt visse pesticider og biocidholdige produkter, der bruges til at beskytte mennesker, dyr og genstande mod  uønskede organismer. Disse undtagelser skal ses i lyset af reguleringen af disse produkter i anden EU-lovgivning.

Begrænsningerne i anvendelsen af PFAS foreslås implementeret i regi af REACH-forordningen med de forpligtelser for virksomhederne til blandt andet registrering, dokumentation, implementering af risikohåndteringsforanstaltninger og oplysning, der følger heraf.

Nu følger en længere hørings- og behandlingsperiode forud for forslagets eventuelle vedtagelse.

Betydningen af forslaget for virksomheder
Forslaget har betydning for alle virksomheder, der anvender PFAS, uanset om det er i industriprocesser eller forbrugerprodukter.

Reguleringen gælder endvidere for både producenter, importører og under omstændighederne også downstreambrugere, det vil sige virksomheder, der håndterer kemikalier i forbindelse med industrielle eller erhvervsmæssige aktiviteter. Ansvaret for producenter gælder, uanset om fremstillingen sker til eget brug eller til levering til andre, herunder eksport ud af EU.

En lang række virksomheder skal derfor allerede nu i gang med at gentænke deres produktion frem mod den forventede vedtagelse af forslaget.

Reach (EC 1907/2006)
Reach (EC 1907/2006) er EU's forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier. For at overholde forordningen skal virksomheder fastlægge og håndtere risiciene ved de stoffer, de fremstiller og markedsfører i EU. Hvis risiciene ikke kan håndteres, kan myndighederne begrænse brugen af stoffer på forskellige måder. Læs forordningen.

POP (2019/1021)
POP (2019/1021) er EU's forordning til regulering af miljøgifte, de såkaldte POP-stoffer (Persistent Organic Pollutants). Forordningen indebærer forbud mod- eller strenge begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af POP-stoffer, og  sikrer, at beholdninger af POP-stoffer, der er underkastet begrænsninger, forvaltes sikkert og bortskaffes korrekt. Læs forordningen.

Hvad er PFAS?
Betegnelsen PFAS dækker over en meget stor gruppe kemisk fremstillede stoffer, der anvendes i en lang række industri- og forbrugerprodukter. PFAS indgår f.eks. i elektronik, i smøremidler til maskiner, i rørføringer, i produktion af plastik samt i maling og tekstiler for blot at nævne nogle få eksempler.

Anvendelsen af PFAS bunder i, at stofferne er modstandsdygtige over for varme, slid og kemi, hvilket er attraktive egenskaber i produktsammenhæng. De resistensfordele, der har gjort PFAS populært, er samtidig en væsentlig ulempe i miljømæssig henseende, da stofferne nedbrydes meget langsomt og derfor kan gøre skade i miljøet i mange år. Visse PFAS-stoffer kan desuden være helbredsskadelige og kan ophobes i dyr og mennesker. PFAS udledes i miljøet både i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse.

De dokumenterede helbredsmæssige risici, der knytter sig til visse PFAS-stoffer, er skade på lever og immunsystem, lavere fødselsvægt samt fertilitetsmæssig skadevirkning eller påvirkning af fosteret. Nogle PFAS-stoffer mistænkes også for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

OECD anvender følgende definition af PFAS:
Fluorerede stoffer som indeholder minimum et fuldt fluoreret methyl eller methylen kulstof atom (som ikke indeholder hverken H/Cl/Br/I), dvs. PFAS er alle kemikalier som minimum indeholder en perfluoreret methyl gruppe (-CF3) eller en polyfluoreret methylene gruppe (-CF2-).

Der er på nuværende tidspunkt identificeret i omegnen af 12.000 PFAS med forbindelse til produktion og anvendelse af udstyr og produkter.

De grundigst undersøgte PFAS-stoffer er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og perfluoroktansyre (PFOA).

Kilde: Miljøstyrelsen