Den 7. december 2023 vedtog Europa-Kommissionen retningslinjer for den nye regel om undtagelse fra TFEU artikel 101 for visse konkurrencebegrænsende aftaler i landbruget vedrørende bæredygtighed. Retningslinjerne har tidligere i 2023 været i høring i udkastform. Læs mere om de endelige retningslinjer her.
Baggrunden for retningslinjerne
Som led i en større plan om at gøre det europæiske fødevaresystem mere bæredygtigt blev artikel 210a i forordningen om en fælles markedsordning (1308/2013) indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021. Bestemmelsen er en undtagelse til det generelle forbud i TFEU artikel 101 mod konkurrencebegrænsende aftaler og undtager visse konkurrencebegrænsende aftaler indenfor landbrugssektoren fra det generelle forbud, når aftalen er nødvendig for at opfylde bæredygtighedsstandarder.
På den baggrund udsendte Europa-Kommissionen i januar 2023 et udkast til retningslinjer for anvendelsen af artikel 210a, som over foråret og sommeren 2023 var i høring. De endelige retningslinjer blev offentliggjort den 7. december 2023 med virkning fra den 8. december 2023.
Retningslinjernes indhold
Europa-Kommissionen offentliggjorde sidste år et udkast til retningslinjerne, hvorfor vi tidligere har beskrevet retningslinjerne og indholdet af disse i en nyhed.
De endelige retningslinjer svarer i store træk til det udkast, som Europa-Kommissionen offentliggjorde sidste år. Ændringerne består mest i sproglige opstramninger og præciseringer. Nedenfor følger en kort gennemgang af de væsentligste elementer i retningslinjerne.
Hvem er omfattet?
Undtagelsen omfatter alene aftaler mellem landbrugsproducenter (som defineret i TFEU Annex I) indbyrdes eller mellem landbrugsproducenter og andre aktører i distributionskæden, f.eks. transportører, supermarkeder og virksomheder, der leverer input til fremstilling. En aftale mellem to aktører, der befinder sig i et senere led i distributionskæden, er altså ikke omfattet af undtagelsen, selvom aftalen relaterer sig til landbrugssektoren eller landbrugsprodukter.
Hvilke aftaler er omfattet?
Selvom aftaleparterne er omfattet, gælder undtagelsen alene for aftaler, der relaterer sig til produktion af eller handel med landbrugsprodukter, som er oplistet i Annex I.
Krav om bæredygtighed
Hensynet bag artikel 210a er at fremme niveauet af bæredygtighed indenfor fødevaresektoren ved at tilskynde aktører i fødevaresyningskæden til at samarbejde om bæredygtighed, hvorfor Europa-Kommissionen stiller to betingelser til bæredygtighed i den ellers konkurrencebegrænsende aftale. Begge betingelser skal være opfyldt førend undtagelsen finder anvendelse:
For det første skal aftalen medføre et bæredygtighedsniveau, der er højere, end hvad der kræves af EU eller den medlemsstat, som aftalen berører. Såfremt der ikke er nogen lovpligtige krav fra EU eller medlemsstaten, skal aftalen være rettet imod en de facto øgning af bæredygtighedsniveauet.
For det andet skal målet for aftalen være drevet af hensynet til enten (1) miljøet, (2) reduceringen af brug af pesticider og faren for antimikrobiel resistens i fødevareproduktionen eller (3) dyresundhed og velfærd. De sidste to nævnte hensyn er udtømmende, hvorimod hensynet til miljø er bredere og kan bestå i f.eks. hensynet til at modarbejde klimaforandringer eller forurening af vand og jordbund.
Krav om nødvendighed
Udover at opfylde ovennævnte krav til bæredygtighed er det samtidig et krav, at aftalen er nødvendig for at opnå det højere niveau af bæredygtighed. I den forbindelse er det et krav, at:
- det højere niveau af bæredygtighed alene kan opnås gennem samarbejde. Hvis det er muligt at opnå individuelt, har aftalen ikke været nødvendig.
- aftalen er egnet til at nå målet om øget bæredygtighed.
- man vælger den mindst restriktive af flere egnede aftaler. Eksempelvis vil en aftale om informationsdeling i mange tilfælde være mindre restriktiv end en aftale om markedsdeling, og en femårig aftale vil være mindre restriktiv end en tiårig.
Håndhævelse
Der er ikke krav om, at man skal anmelde eller søge om tilladelse før implementeringen af en aftale, der er omfattet af artikel 210a, men man har mulighed for at anmode Europa-Kommissionen om en vejledende udtalelse. Europa-Kommissionen og de nationale myndigheder har dog mulighed for ex post at gribe ind overfor en aftale, som ellers er omfattet af artikel 210a, hvis denne aftale helt udelukker konkurrencen eller modarbejder målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik i TFEU artikel 39. Målsætningerne i artikel 39 er at øge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.
Europa-Kommissionen opfordrer desuden aktører indenfor landbrugssektoren, der allerede er del i aftaler om bæredygtighed, om at opdatere disse aftaler, så de er i overensstemmelse med de nye retningslinjer.
Europa-Kommissionens pressenyhed af 7. december 2023 om vedtagelse af retningslinjer.
Retningslinjer C/2023/1446.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
