Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Refusion via rejsebureau

Efter en flyaflysning krævede to passagerer refusion fra flyselskabet. Flyselskabet udbetalte refusionsbeløbet til det rejsebureau, billetterne var købt hos i stedet for direkte til passagerne. Højesteret besluttede, at flyselskabet havde ret til dette, så længe passagererne tydeligt havde accepteret det.

Udgivet af

To passagerer havde bestilt deres flybilletter hos et online rejsebureau, som herefter havde købt billetterne hos flyselskabet. Flyvningen blev dog aflyst, hvorefter flyselskabet tilbød passagererne en refusion. Beløbet blev udbetalt via den oprindelige betalingsform, som i dette tilfælde var til rejsebureauet.


Accept fra passagerene

Spørgsmålet var, om flyselskabet havde været berettiget til at udbetale refusionsbeløbet via rejsebureauet i stedet for direkte til passagererne.


Højesteret konkluderede, at passagererne havde accepteret dette. Én af passagererne havde blandt andet tydeliggjort, at han godt forstod, at pengene ville gå via rejsebureauet. Højesteret fremhævede, at passageren dermed havde accepteret betalingen til rejsebureauet.


Derfor havde flyselskabet ret til at betale refusionen til rejsebureauet i stedet for til passagererne.


IUNO mener

Sagen viser, at et flyselskab kan udbetale refusion til et rejsebureau i stedet for direkte til passageren. Det kræver dog, at passageren har accepteret dette. Afgørelsen betyder altså ikke, at et flyselskab altid og per definition kan betale refusion via et rejsebureau.


IUNO anbefaler, at flyselskaber så vidt muligt sørger for at refundere direkte til passageren. Det skyldes, at rejsebureauernes vilkår normalt ikke indeholder bestemmelser, hvor passageren accepterer, at der kan ske refusion via bureauet. Hvis refusion sker via et rejsebureau, er det sikrest at få bekræftelse fra passageren – også selvom det kan være tidskrævende og vanskeligt. Af samme grund mener IUNO, at passagerer er bedst stillet ved at købe billetter direkte hos flyselskaber.


[Højesterets dom af den 26. marts 2024 i sag BS-48424/2023-HJR]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
Automatiseret softwareaccept binder ikke — ny dom sætter grænser
14/09/2026
IT-ret, Kontraktret, Øvrige
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
21/09/2026
Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted