Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Østre Landsret stadfæster vigtig dom om skade på medicin under transport

Østre Landsret stadfæster den seneste Sø- og Handelsretsdom om skade på medicin under transport. Dette fastslår vigtige principper om bevis for skade på medicin, og at skaden i sagen var forvoldt ved grov uagtsomhed. Landsretten bekræftede også, at der var produktansvar for leverandøren af traileren, der transporterede godset. En endnu sjælden dom hvor transportret og produktansvar krydser spor.

Udgivet af

Sagen drejer sig om en international køletransport af medicin. På grund af fejl ved køletrailerens temperatursensor blev luften i traileren nedkølet til under frysepunktet i en kortere periode. Vareejeren var derfor nødt til at kassere medicinen, da markedsføringstilladelsen var overtrådt på grund af temperaturafvigelsen, og man ikke kunne være sikker på, at nedkølingen var betydningsløs. Vareforsikringen erstattede skaden og retssagen handlede om regreskravet mod fragtføreren og det leasingselskab, som havde leveret den defekte trailer.


Landsretten var enig med Sø- og Handelsretten i, at nedkølingen havde gjort lægemidlerne usælgelige, og at det var nok til, at de var totalskadede. Retten var også enig i, at fragtføreren havde handlet groft uagtsomt, så retten til at begrænse efter CMR-loven var fortabt. Dette skyldtes flere kritisable forhold, der måtte ses i lyset af, at fragtføreren som professionel kendte til de nøje krav om temperaturregulering under transport. Kort tid inden da havde der været et lignende problem, og fragtføreren kendte derfor til risikoen for frostskader. Han var blevet informeret om fejlmontage af temperaturfølere i trailere uden at reagere. Fragtføreren havde ignoreret elektroniske alarmer på traileren og kvalitetsprocedurer blev tilsidesat samtidig med, at han havde forsømt at underrette varerejeren.


Leasingfirmaet havde et ansvar som mellemhandler efter de ulovfæstede regler om produktansvar, fordi der var begået fejl ved installationen af temperaturføleren på traileren.


Imellem de ansvarlige måtte fragtføreren på grund af en gyldig ansvarsfraskrivelse i leasingkontrakten bære hele tabet.


IUNO mener

IUNO mener den stribe af fejl fragtføreren begik måtte føre til grov uagtsomhed. IUNO anbefaler, at muligheden for at gøre produktansvar gældende mod tredjeparter bør overvejes oftere.Vognmænd, der leaser trailere, bør også gennemgå deres kontrakter og gøre sig klart, om de er i risiko for at bære et tab, der opstår fordi det leasede materiel er defekt. Og så er det interessant, at Østre Landsret bekræfter, at lægemidler kan være juridisk beskadigede i den forstand, at de er usælgelige, selvom det ikke kan opklares, om de rent faktisk har taget skade som følge af en temperatur uregelmæssighed. Hensynet til patienterne slår igennem.


[Østre Landsret har stadfæstet Sø -og Handelsrettens dom af 22. april 2020 (Sag BS-18510/2020-OLR – FED 2020.40)]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Introduktion til forsikringer i energientrepriser
Introduktion til forsikringer i energientrepriser
22/06/2026
Energiret og forsyningsret, Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted