Nye højesteretsdomme om gæsteprincippets anvendelse ved ekspropriation og kendelse

Kriegers Flak-sagerne

Kriegers Flak-sagerne handlede om, at Energinet til brug for tilkoblingen af Kriegers Flak-havvindmølleparken skulle etablere en transmissionsledning. En række lodsejere på strækningen ønskede ikke at indgå en aftale herom, og Energinet måtte derfor opnå tilstedeværelse ved ekspropriation.

Ved ekspropriationerne blev der pålagt en servitut, der indholdte vilkår svarende til de vilkår, der gjaldt for lodsejere, som havde indgået frivillige aftaler. Dette omfattede bl.a. et udtrykkeligt vilkår om, at gæsteprinicippet var fraveget.

Fem lodsejere anlagde herefter sag mod Energinet med det grundlæggende synspunkt, at Energinet ikke lovligt ved ekspropriation kunne fastsætte vilkår om fravigelse af gæsteprincippet, da det ikke var nødvendigt og derudover var for indgribende.

Til forskel fra de fleste andre domme om emnet var det ikke en problemstilling, om der var sket en fravigelse af gæsteprincippet – det stod udtrykkeligt i deklarationen, der blev pålagt – men derimod alene, om der lovligt ved ekspropriation kunne fastsættes sådanne vilkår.

Vestre Landsret, hvortil sagerne var henvist som 1. instans, frifandt ved sin dom af 7. januar 2021 Energinet med henvisning til, at:

”gæsteprincippet ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor Lodsejerne ved ekspropriation med hjemmel i lov og med ret til fuldstændig erstatning er pålagt at stille deres arealer til rådighed for Energinets kabelføring og af sikkerhedsmæssige hensyn pålagt begrænsninger i deres rådighed over arealerne”

Herefter – og da vilkåret om gæsteprincippet alene var en præcisering af retsstillingen – var vilkåret om gæsteprincippet uden selvstændig retlig betydning og var allerede som følge heraf ikke ulovligt.

Dommen blev anket til Højesteret, der i sin dom stadfæstede landsrettens dom (og i øvrigt frifandt Energinet for to nye påstande) med bl.a. følgende begrundelse:

”Højesteret finder, at der i elsikkerhedslovens § 27 er hjemmel til som sket at fastsætte, at den enkelte lodsejer selv skal betale udgifterne i tilfælde, hvor jordkabelanlægget måtte blive omlagt efter lodsejerens ønske om ændret benyttelse af deklarationsarealet. Der er herved lagt vægt på, at en pligt for lodsejerne til selv at betale udgifterne kan medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle fremtidige omlægninger af jordkabelanlægget, der skal sikre, at havmølleparken Kriegers Flak er tilsluttet det danske elnet. Et sådant vilkår varetager dermed forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn og går ikke videre end, hvad disse hensyn kan begrunde.”

Højesteret udtalte sig – modsat landsretten – ikke eksplicit om gæsteprincippets anvendelsesområde i den foreliggende situation.

Sagen blev for Energinet for både landsret og Højesteret ført af partner og advokat Jacob Schall Holberg, Bech-Bruun.

Aalborg Kloak-sagen

Sagen angik en – helt klassisk – tvist mellem en arealejer og en ledningsejer om, hvem der skulle betale for en omlægning af et ledningsanlæg.

Baggrunden for anlægget var et kloakeringsprojekt, der var godkendt af en landvæsenskommission i 1975. I den forbindelse blev der tinglyst servitutbestemmelser vedrørende etablering af ledningssystem og brønde på bl.a. ejendommen i sagen. Det fremgik ikke af kendelsen eller servitutten, hvem der skulle betale for ledningsomlægninger eller om arealejeren havde fået erstatning.

Højesteret fandt i sin dom, at det var arealejeren, der skulle betale for omlægningen.

Højesteret udtalte herefter bl.a.:

”Der er tale om en offentligretlig afgørelse truffet med hjemmel i lov, og de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip – herunder det nævnte gavemoment [red.: omtalt i Højesterets dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854)] – kan ikke i almindelighed overføres på sådanne tilfælde. Højesteret finder derfor, at der i disse tilfælde er en formodning for, at arealejeren selv – på samme måde som ved andre arbejder på arealet – skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, og at det således må kræve særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette udgangspunkt skal fraviges.”

Herefter prøvede Højesteret bestemmelserne i kendelsen og servitutten nærmere, men fandt, at der ikke var sådanne særlige holdepunkter for, at arealejeren ikke selv skulle afholde udgifterne til  omlægningen, der var sket på arealejerens foranledning. Det var uden betydning, om der i sin tid blev udbetalt erstatning i anledning af landvæsenskommissionens kendelse.

Bech-Bruuns bemærkninger

Forståelsen af gæsteprincippet har givet anledning til mange tvister det seneste årti, navnlig i kølvandet på den såkaldte ”Vintapperrampe”-dom fra 2015.

I modsætning til tidligere sager skulle Højesteret i Kriegers Flak-sagerne imidlertid tage stilling til, om gæsteprincippet overhovedet finder anvendelse som udfyldende regel, når det gælder ekspropriation, og – i givet fald – om princippet kan fraviges, herunder betingelserne for dette.

Det blev således for Højesteret – i overensstemmelse med landsrettens præmisser – gjort gældende, at gæsteprincippet slet ikke fandt anvendelse, da der var tale om ekspropriation. Højesteret tog ikke udtrykkelig stilling hertil, men Højesterets præmisser må forstås således, at gæsteprincippet kan finde anvendelse ved ekspropriation som i den foreliggende situation.

Der var i sagerne imidlertid ikke nogen fortolkningstvivl grundet deklarationens klare ordlyd, og spørgsmålet var derfor blot, om der var eksproprieret til en lovlig retsstilling. Her er dommen interessant, idet Højesteret fandt, at gæsteprincippet kan fraviges med henblik på at varetage ”forsyningsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn”. Disse hensyn kunne sikres ved, at lodsejernes pligt til selv at betale udgifterne kan medvirke til at begrænse omfanget af eventuelle fremtidige omlægninger af anlægget.

Højesteret blåstemplede således mange års praksis for at lægge væsentlige forsyningsledninger med  såkaldt ”fuld tilstedeværelsesret”. Sådanne ledninger bør i videst mulige omfang ikke flyttes. Dommen kan derfor få betydning for ekspropriation også i forhold til fremtidige ledninger.

Aalborg Kloak-sagen var en mere klassisk tvist om, hvem der skal betale, når der skal foretages en ledningsomlægning.

Det interessante ved den dom er, at der tages stilling til den situation, hvor ledningen er placeret ved en offentligretlig afgørelse, og hvor der er tvivl om, hvem der skal betale. Her vender Højesteret gæsteprincippet ”på hovedet” i forhold til, hvad der blev fastsat ved Vintapperrampe-dommen vedrørende placering af ledninger efter aftale.

Der er herefter formodning for, at det er arealejeren, som skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, når ledningen er nedlagt ved en offentligretlig afgørelse. Når ledningen er nedlagt ved aftale, er der omvendt formodning for, at det er ledningsejeren, som skal betale for ledningsomlægninger, der sker på arealejerens foranledning, jf. den såkaldte ”Vintapperrampe”-dom fra 2015.

Aalborg Kloak-sagen afklarer hermed retstillingen i den type sager, hvor ledninger er placeret ved en offentligretlig afgørelse, men hvor det er uklart, hvad der er bestemt om en lednings tilstedeværelse, og om der er betalt erstatning.

Det må forventes, at Højesteret ville være kommet til samme resultat, også hvis der var tale om ekspropriation, og hvor der – i modsætning til Kriegers Flak-sagerne – ikke er fastsat udtrykkelige bestemmelser om gæsteprincippets anvendelse. Men ud fra dommen i Kriegers Flak-sagerne bør der, for helt at undgå fortolkningstvivl, fortsat fastsættes udtrykkelige bestemmelser om, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse.

Energinet har om dommen udsendt en pressemeddelse, som kan tilgås her.

Vi har i Bech-Bruun tidligere omtalt landsretsdommen i Krigers Flak sagerne her.