Etablering af atomkraft i Danmark

Baggrund

I nyhedsbilledet har der i den seneste tid været fokus på den øgede interesse for etablering af atomkraft i Danmark. På baggrund af en undersøgelse foretaget af Wilke, kunne det i januar konstateres, at et flertal på 56% af den danske befolkning ønsker at inkludere atomkraft i energiforsyningen, såfremt dette med garanti kan medføre billigere elpriser og lavere CO2-udledninger fra energiforsyningen. Undersøgelsen er blevet efterfulgt af nyheden om, at danske pensionsselskaber er på udkig efter at foretage yderligere investeringer i atomkraft som et alternativ til sol- og vindenergi. Pensionskasserne udtrykker dog en bekymring over de lange godkendelsesprocesser og politiske reguleringer, der afholder selskaberne fra at investere mange milliarder i atomkraft. 

Atomkraft har ikke for alvor været drøftet på politisk plan siden 1985, hvor der blev ytret en stor modstand mod atomkraft som energikilde i Danmark. En række politikere har dog siden forsøgt at sætte atomkraft på dagsordenen. 

Den nugældende regulering af nukleare anlæg

Folketinget traf d. 29. marts 1985 beslutning om, at den offentlige energiplanlægning skulle tilrettelægges ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke ville blive anvendt. Beslutningsforslaget blev ledsaget af bemærkninger om, at atomkraft, som følge af den daværende viden og teknologi på området, skulle udgå af den danske energiplanlægning. Dog blev der i betænkningen til beslutningsforslaget givet udtryk for, at teknologien og behovet for atomkraft som energikilde kunne udvikle sig i fremtiden. Med folketingsbeslutningen fra 1985 var der således ikke tale om et forbud mod atomkraft uden forbehold. 

Den eksisterende lovgivning om nukleare anlæg er på denne baggrund af ældre karakter. Lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg sætter rammen for adgangen til at etablere og drive nukleare anlæg i Danmark, og lovens § 4 foreskriver, at nukleare anlæg kun må bygges og drives med statsministerens godkendelse. Denne kompetence blev ved bekendtgørelse nr. 278 af 27. juni 1963 overført til undervisningsministeren. 

Herudover findes lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg, der bl.a. fastlægger, at myndighedsudøvelsen er overlagt til miljøministeren, som samtidig kan fastsætte regler om, at der skal ske fravigelse af f.eks. kommunale og regionale planlægningslove i forbindelse med godkendelsen af etableringen af et nukleart anlæg. Det bemærkes imidlertid, at størstedelen af denne lov ikke er trådt i kraft, og at lovens ikrafttræden forudsætter vedtagelsen af en lov herom. 

Etablering af et nukleart anlæg i Danmark under den nuværende regulering forudsætter, at der vedtages en lovændring af Folketinget. Dette følger af § 11, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 om elforsyning, som foreskriver, at nukleare produktionsanlæg ikke kan etableres i medfør af elforsyningsloven. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i lovforslag nr. 234 af 29. april 1999 fremgår, at etablering af nuklear produktionskapacitet ikke vil være mulig uden en lovændring. 

Såfremt Folketinget vedtager en ny og mere tidsvarende lov om nukleare anlæg end lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg og lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg, der gør det muligt at etablere nukleare anlæg i Danmark, må det forventes, at 1985-beslutningen i samme ombæring bliver ophævet. 

Herudover vil etablering af et nukleart anlæg som udgangspunkt også kræve godkendelse i henhold til kommunal- og lokalplaner på den givne lokalitet efter lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 om planlægning, kapitel 4, 5 og 6. Efter planlovens § 3, stk. 1-2, har ministeren for byer og landdistrikter dog hjemmel til at udstede landplansdirektiver, der kan fastsætte bindende rammer for indholdet af den kommunale planlægning. Herudover vil der være sædvanlige krav om miljøvurderinger, byggetilladelser, sikkerhed mv.

Uanset at der således ikke gælder et egentlig forbud mod atomkraft i Danmark - og uanset, at folketingsbeslutningen fra 1985 i princippet kan ændres ganske simpelt ved en ny beslutning i Folketinget - er den praktiske tilstand dermed, at indførelse af atomkraft i Danmark vil kræve et helt fornyet lovgrundlag, og formentlig en betydelig og tidskrævende forudgående forberedelse heraf inklusiv betænkninger og andet lovforarbejde. Sådant arbejde er efter vores erfaring endnu ikke iværksat.