Nyt fra Energinet: Ny model for større tilslutninger – nye nettilslutningsaftaler underskrives først til efteråret

Den midlertidige pause var fastsat til 3 måneder og var sat til at slutte den 3. juni 2026. I forbindelse med pausens afslutning har Energinet meldt ud i sin pressemeddelelse af 27. maj 2026 (link her), at de ikke vender tilbage til den måde, hvorpå større tilslutninger blev håndteret før pausen. Det traditionelle ”først-til-mølle”-princip for Energinets behandling af større tilslutninger er dermed ikke længere styrende på samme måde som før pausen.

I denne artikel stiller vi skarpt på den nye model for større tilslutninger, samt Energinets sagsbehandlingstid. Dernæst beskrives lovligheden af Energinets prioritering og sagsbehandling. Sidst nævnes en række mulige konsekvenser som berørte virksomheder bør være opmærksomme på.

Ny model for større tilslutninger

Energinet overgår til en ny model for større tilslutninger til transmissionsnettet, hvor projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed.

De skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed forventes at tage sit afsæt i Energistyrelsens vejledning om kollektive elforsyningsvirksomheders mulighed for at prioritere mellem nettilslutninger, som kan læses her. Energistyrelsen har i sin vejledning beskrevet de muligheder, som de kollektive elforsyningsvirksomheder har for at gøre brug af øget prioritering af nettilslutningsanmodninger, inden for rammerne af EU-retten og elforsyningsloven, samt set i lyset af EU Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om effektive og rettidige nettilslutninger fra den 10. december 2025, som kan læses her.

Det følger af EU Kommissionens og Energistyrelsens vejledninger, at elforsyningsvirksomheder ved kapacitetsbegrænsning i elnettet har behov for at prioritere blandt netbrugernes tilslutningsanmodninger.

EU Kommissionens vejledning henviser imidlertid til tre overordnede kriterier: (1) modenhedskriteriet, (2) milepælskriteriet og (3) netvenlighedskriteriet, som hver for sig hviler på et sagligt og ikke-diskriminerende grundlag.

(1) Modenhedskriteriet 
indebærer, at prioriteringen afhænger af, hvorvidt et projekt er tilslutningsklart eller har nået et tilstrækkeligt fremskredent stadie.

(2) Milepælskriteriet 
supplerer modenhedskriteriet ved at betinge prioriteringen af, at projektejer inden for fastsatte frister kan dokumentere konkret fremdrift, herunder indhentede myndighedstilladelser eller trufne investeringsbeslutninger. Kriteriet skal imødegå såkaldte spekulative nettilslutningsanmodninger, hvor netbrugere reserverer kapacitet uden efterfølgende at realisere det anmeldte projekt.

(3) Netvenlighedskriteriet
indebærer, at kollektive elforsyningsvirksomheder foretager prioritering af såkaldte netvenlige eller netaflastende projekter. Kriteriet kan tillige omfatte projekter, der understøtter systemets behov, leverer systemfordele og bidrager til lavere omkostninger for netbrugerne. Prioritering efter netvenlighed kan eksempelvis omfatte prioritering af samplaceret VE og lagringsteknologier, herunder batterier, prioritering af forbrugsanlæg i produktionsdominerende områder og produktionsanlæg i forbrugsdominerende områder, samt prioritering af anlæg, der kan levere fleksibilitetsydelser.

Det må således forventes, at Energinets nye model vil medføre en prioritering af eksempelvis netaflastende projekter, netudnyttelse i eksisterende stationer, samt tilslutning i kunders eksisterende felt uden ændring af netkapacitet.

Implementering af nye modenhedskrav

Samtidig med den nye model for større tilslutninger, har Energinet i sin pressemeddelelse af 6. maj 2026 (link her) meddelt, at Energinet udvider modellen for modenhedskrav til anlæg, der vil opnå en nettilslutningsaftale i transmissionsnettet.

Formålet med de nye modenhedskrav er at sikre, at kun modne projekter får og beholder nettilslutningsaftaler, således at såkaldte ’’spøgelsesprojekter’’ ikke kan blokere for reelle energiprojekter.

De nye krav opdeles nu i tre forskellige steps, også kaldet ’’modenhedsgates’’.

Modenhedsgate 1 (inden projektet kan opstartes i screening)
indebærer, at inden Energinet opstarter screeningsprocessen for et projekt, skal kravene til gate 1 være opfyldt og verificeret af Energinet. Kravene til modenhedsgate 1 er, at netkunden skal fremlægge dokumentation for planmæssigt grundlag for projektarealet. Derudover skal netkunden betale et opstartsdepositum på 500.000 kr., som dækker dele af omkostningerne ved screening og modning. Dertil skal den endelige aftalepart på nettilslutningsaftalen være fastlagt og en optrapningsplan for anlægget skal være udfyldt.

Modenhedsgate 2 (inden projektet kan opstartes i modning)
indebærer, at inden Energinet opstarter modningsfasen for et projekt, skal kravene til gate 2 være opfyldt og verificeret af Energinet. Kravene til modenhedsgate 2 er, at netkunden skal have udfyldt en leveranceliste, før modning kan igangsættes. Derudover skal netkunden have fremsendt et udkast til garanti, som skal stilles endeligt ved indgåelse af nettilslutningsaftalen. Dertil skal netkunden fremsende en tidsplan, der viser, at kravene til modenhedsgate 3 kan opfyldes indenfor 12 måneder fra modningsstart.

Modenhedsgate 3 (inden der kan indgås nettilslutningsaftale)
indebærer, at inden Energinet indgår en nettilslutningsaftale, skal kravene til gate 3 være opfyldt og verificeret af Energinet. Kravene til modenhedsgate 3 er, at netkunden skal fremlægge dokumentation for, at lokalplanen er politisk godkendt eller at alle planmæssige forhold er fuldt afklaret. Derudover skal en tilladelse om direkte linje være modtaget, hvor relevant.

De tre modenhedsgates udgør tilsammen et trinvist forløb, hvor et projekt først kan avancere fra screening til modning og videre til en nettilslutningsaftale, når kravene til den forudgående gate er opfyldt og verificeret af Energinet.

Tidsplan og håndtering af nye og igangværende tilslutninger

Energinet har udmeldt, at der ikke vil blive underskrevet nye nettilslutningsaftaler før til efteråret 2026. Dette skyldes at Energinets nye prioriteringsmodel for sagsbehandling af elnettilslutninger stadig er under udvikling. Samtidig vil der for mange nye kunder være behov for, at der besluttes og udbygges yderligere transmissionsnet, før de kan blive tilsluttet med fuld netadgang. En sådan udbygning kræver planlægning, myndighedsbehandling, indkøb og anlægsarbejde. For meget store tilslutninger kan tidshorisonten i flere tilfælde være 5-10 år.

Energinet har dertil oplyst, at deres sagsbehandling fremadrettet vil ske i puljer, så projekterne kan ses i sammenhæng med hinanden. Den første pulje forventes ifølge Energinet at være færdigbehandlet i efteråret, hvilket medfører, at der ikke træffes nye beslutninger efter den nye praksis om nettilslutningsaftaler for større kunder i transmissionsnettet inden.

Status for igangværende ansøgninger og tilsendte aftaler

Selvom der ikke underskrives nye aftaler før til efteråret, står de projekter, der allerede er i gang, ikke i samme situation. Energinet har i sin pressemeddelelse af 27. maj 2026 skitseret, hvordan igangværende ansøgninger og projekter håndteres, afhængigt af hvor langt projektet er i processen:

• Projekter, der allerede har fået tilsendt en nettilslutningsaftale, vil ifølge Energinet ikke være omfattet af den nye prioriteringsmodel eller kravene om modenhed. Det sker ifølge Energinet af hensyn til forudsigelighed og retssikkerhed for de projektejere, der allerede har modtaget en aftale.
• Projekter i modningsfasen og screeningsfasen vil derimod blive behandlet efter de nye krav til modenhed, samt nye prioriteringsprincipper for sagsbehandling.

Det er således alene projekter med en allerede tilsendt nettilslutningsaftale, der friholdes fra den nye model for større tilslutninger. Alle øvrige igangværende ansøgninger, uanset hvor langt de er i modnings- eller screeningsforløbet, vil blive vurderet på ny efter de skærpede kriterier, samt ikke længere have deres hidtidige plads i køen, idet tilslutningskøen genstartes.

Lovligheden af Energinets prioritering og sagsbehandling

Det grundlæggende princip for netadgang er fastlagt i elmarkedsdirektivets (EU direktiv 2019/944 af 5. juni 2019) art. 6, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at adgangen til nettene anvendes objektivt og uden forskelsbehandling mellem systembrugerne.

Elmarkedsdirektivets art. 6 er i dansk ret implementeret i elforsyningslovens § 20 og § 24. Efter § 20 skal de kollektive elforsyningsvirksomheder (dvs. Energinet og netvirksomhederne) sikre en tilstrækkelig og effektiv eltransport, samt stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet. Derudover følger det af § 24, stk. 2, at de ikke må forskelsbehandle netbrugerne.

Ifølge EU Kommissionens Vejledning om effektive nettilslutninger (C/2025/6703, herefter ’’EU Kommissionens Vejledning’’) (link her), indebærer kravet om ikkeforskelsbehandling dog ikke en pligt til at anvende et ”først-til-mølle”-princip. Medlemsstaterne kan derfor fastsætte andre prioriteringsregler, herunder eksempelvis netvenlige, milepælsbaserede eller markedsbaserede tilgange, forudsat at de er ikkeforskelsbehandlende, gennemsigtige og hviler på objektive, teknisk og økonomisk begrundede kriterier.

Energistyrelsen har derudover udgivet en Vejledning til kollektive elforsyningsvirksomheder om prioritering af nettilslutningsanmodninger (herefter ’’Energistyrelsens Vejledning’’) (link her). I Energistyrelsens Vejledning fremgår det, at prioritering af nettilslutningsanmodninger kan ses som en del af netvirksomhedernes lovbundne opgavevaretagelse, og at ikkeforskelsbehandling indebærer, at lige netbrugere i lige omstændigheder behandles ens, hvilket ikke udelukker mere differentierede kriterier båret af saglige hensyn.

Det retlige grundlag for Energinets nye prioriteringsmodel må derfor anses for at være opfyldt, idet ændringen fra det tidligere ”først-til-mølle”-princip er forenelig med både elmarkedsdirektivets art. 6 og elforsyningslovens §§ 20 og 24, forudsat at kriterierne udformes og anvendes gennemsigtigt, sagligt og ikkeforskelsbehandlende.

Anvendelse af prioriteringsmodellen

Mens Energinets nye prioriteringsmodel umiddelbart kan rummes inden for de eksisterende regler på området, giver de lange tidshorisonter, som Energinet i deres udmelding har lagt op til for de største tilslutninger i flere tilfælde 5-10 år imidlertid anledning til spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlingstiden kan indebære, at den konkrete anvendelse af modellen bliver i strid med reguleringen.

Pligten efter elforsyningslovens § 20 til at sikre effektiv eltransport og tilslutte enhver, der anmoder herom, og kravet i elmarkedsdirektivets art. 6 om objektiv netadgang uden forskelsbehandling forudsætter, at tilslutning sker inden for rimelig tid, og at ventetiden håndteres sagligt og gennemsigtigt.

Energistyrelsen har tidligere udarbejdet en notits om pausering af nettilslutninger (link her). I den forbindelse anførte Energistyrelsen, at Energinets midlertidige pause ikke udgjorde et afslag på netadgang, men nærmere handlede om midlertidig tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Energistyrelsen fandt dermed, at situationen ikke umiddelbart var omfattet af elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 2, da der ikke var tale om en nægtelse af adgang til det kollektive net.

Det er imidlertid væsentligt, at ansøgninger hverken må afvises eller henlægges uden klar tidsmæssig og saglig afgrænsning, da det ellers vil kunne kvalificeres som et afslag som omfattet af elmarkedsdirektivets art. 6, stk. 2, som giver transmissions- eller distributionsoperatører mulighed for at nægte adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet. Denne bestemmelse i elmarkedsdirektivet er ikke gennemført i dansk ret og finder derfor ikke anvendelse i Danmark, hvorfor de kollektive elforsyningsvirksomheder (transmissions- eller distributionsselskaberne) ikke har ret til at nægte en virksomhed adgang til nettet med henvisning til, at den kollektive elforsyningsvirksomhed mangler kapacitet.

Forsyningstilsynets tilsyn

Imidlertid har Forsyningstilsynet den 8. juni oplyst, at de har indledt en gennemgang af Energinets nye prioriteringsmodel for større tilslutninger. Gennemgangen skal afklare, om Energinet efter elforsyningsloven kan anvende de nye prioriteringskriterier og modenhedskrav uden forudgående godkendelse fra Forsyningstilsynet. Dette skyldes, at Forsyningstilsynet generelt godkender vilkår og betingelser for adgang til transmissions- og distributionsnettet efter elforsyningslovens § 73a, stk. 1, § 76. Nærmere info kan læses i Forsyningstilsynets artikel (link her).

Konsekvenserne for igangværende energiprojekter, der endnu ikke har opnået nettilslutning

Energinets udmelding kan have væsentlige aftale- og kontraktretlige konsekvenser for de virksomheder, hvis energiprojekter der endnu ikke har opnået nettilslutning:

Konsekvenser for energiprojekter med indgåede bindende projektkontrakter

For energiprojekter som allerede har indgået kontrakter for projektet, herunder entrepriseaftaler eller off-take aftaler, men som ikke allerede har indgået en nettilslutningsaftale med Energinet, kan Energinets udmelding få mærkbare konsekvenser. Når tidspunktet for nettilslutning bliver usikkert, og for meget store tilslutninger i flere tilfælde kan ligge 5-10 år ude i fremtiden, risikerer projektejerne således, at allerede indgåede projektaftaler for off-take fra projektet ikke kan opfyldes som forudsat, hvis ydelsen ikke kan produceres og/eller leveres til tiden grundet den senere nettilslutning. For eksempel vil en vindmølleejer ikke kunne levere strøm til sine kunder førend vindmøllerne er tilsluttet det kollektive elnet. Hvis vindmølleejeren ikke har sikret sig, at datoen for første elleverance er betinget af, at vindmølleejeren opnår den forudsatte nettilslutning inden en nærmere angivet dato, kan den manglende elleverance til slutkunden udgøre en kontraktretlig misligholdelse. I andre situationer kan den forsinkede nettilslutning have økonomiske konsekvenser for vindmølleejeren, eksempelvis hvis parterne i off-take kontrakten har aftalt, at vindmølleejeren pålægges en forsinkelsesbod (en ”bødestraf”), hvis leverancerne fra vindmøllerne ikke påbegyndes inden en given dato. Dertil kommer, at vindmølleejeren går glip af indtægter (tabt produktion) i den periode, hvor vindmøllerne ikke kan producere strøm og afsætte det til nettet som følge af den forsinkede nettilslutning. Tilsvarende kan der være en investeringspartner i projektet, der må nøjes med skuffede forventninger. Dette påvirker projektøkonomien og kan få fatale konsekvenser for vindmølleejeren, da den samlede business case for projektet typisk er beregnet ud fra en forventet idriftsættelsesdato beregnet på baggrund af det forventede nettilslutningstidspunkt. Vindmølleejeren risikerer da, at terminsbetalingerne på fremmedfinansiering af projektet igangsættes før vindmølleejeren genererer en egentlig produktion på vindmøllerne. Dette kan få fatale konsekvenser for projektejeren.

Dertil kommer, at projektejeren kan risikere, at garantiperioden på indkøbte komponenter og systemer til anlægget udløber inden energianlægget idriftsættes, hvis projektejeren ikke har sikret sig, at garantiperioderne først påbegynder fra tidspunktet, hvor det samlede energianlæg opnår kommerciel produktion. Dette kan betyde, at projektejeren ikke kan reklamere over mangler, der først viser sig ved ibrugtagning.

Energinets model kan således få store konsekvenser for igangværende projekter, der allerede har indgået bindende projektkontrakter, men som endnu ikke er blevet nettilsluttet.

Vi anbefaler, at de berørte projektejere får klarlagt deres kontraktretlige position i de berørte projektkontrakter med henblik på at afsøge muligheden for midlertidigt at suspendere kontrakterne, udsætte leveringsfrister, forlænge frister osv., for at undgå de ovennævnte konsekvenser. Tidlig dialog med kontraktparterne kan måske give mulighed for at genforhandle de relevante bestemmelser i kontrakterne. Kontraktændringer kræver en skriftlig ændring af aftalen, som skal underskrives af begge parter. Vi anbefaler, at I får hjælp af en rådgiver til at sikre, at ændringen er juridisk bindende.

Konsekvenser for energiprojekter, der endnu ikke har indgået bindende projektkontrakter

For projektejere, der endnu ikke har indgået bindende projektkontrakter for et energiprojekt, er det vigtigt, at projektejerne tager højde for, at Energinets nye model kan give forsinkelser i den overordnede projektplan. Projektejerne bør derfor sikre, at deres underleverandøraftaler i hvert fald giver mulighed for (i) fleksibilitet i den forventede tilslutningshorisont, eksempelvis ved at give mulighed for at suspendere levering af komponenter, udstyr og anlæg i en længere periode; og (ii) at garantiperioder på det indkøbte udstyr først påbegynder på tidspunktet for kommerciel idriftsættelse af anlægget og/eller er meget lange for at tage højde for det senere idriftsættelsestidspunkt. Sådanne vilkår har længe været anvendt for offshore projekter især i vindmøllebranchen, men har ikke nødvendigvis tidligere været markedsstandard i resten af energisektoren.

For det andet bør projektejerne overveje, hvordan forsinket eller udeblevet nettilslutning håndteres kontraktuelt i forhold til projektets kunder, dvs. i off-take aftaler. Projektejerne bør sikre sig, at nettilslutning er en betingelse for leveringspligtens påbegyndelse og/eller at manglende eller forsinket nettilslutning som minimum giver ret til at udskyde påbegyndelse af leveringsforpligtelsen med en tilsvarende periode – uden at projektejeren pålægges forsinkelsesbod. Parterne kan desuden overveje om en væsentlig forsinkelse i nettilslutning skal give parterne mulighed for at kræve genforhandling af aftalen.

Endelig bør virksomhederne være opmærksomme på de afledte konsekvenser af den usikre tidshorisont, herunder for finansieringsaftaler, tidsbundne tilskud eller støtteordninger, samt eventuelle leverings- og aftageforpligtelser (input) med faste frister.

Vi anbefaler, at projektejere overvejer, hvilke forskellige mekanismer de har brug for i deres fremtidige projektkontrakter for at give mest mulig fleksibilitet i forhold til forsinket nettilslutning. Generelt anbefaler vi en kombination af flere forskellige kontraktmekanismer, da det kan være svært at vide, hvilken mekanisme der præcist bliver aktuelt i fremtiden.

Brug for hjælp?

Hulgaard Advokater hjælper virksomheder indenfor energisektoren med at navigere i reguleringen på området. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os:

Kristine Wagner på tlf. 40 80 64 20 eller [email protected]

Marcus Gangdal på tlf. 42 13 42 47 eller pr. mail [email protected]

Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail [email protected]

Lisa Ewers på tlf. 42 13 42 45 eller pr. mail [email protected]