Nyt fra Energistyrelsen: Ny vejledning uddyber reglerne om forsyning med teknisk vand

Artiklen kan læses her.

I den tidligere artikel beskrev vi lovens centrale bestemmelser, men pegede samtidig på, at flere af lovens bestemmelser ifølge forarbejderne ville blive uddybet i en kommende vejledning fra Energistyrelsen. 

Denne vejledning er nu udgivet af Energistyrelsen den 16. juni 2026. Vejledningen uddyber blandt andet reglerne om forsyningsaktiviteter med teknisk vand og kommuners deltagelse i teknisk vand-selskaber. Vejledningen kan tilgås her (herefter ”Vejledningen”).

I denne artikel gennemgår vi de væsentligste elementer af Vejledningen. Vejledningen afspejler Energistyrelsens fortolkning af loven og er alene af vejledende karakter.

Hvad er teknisk vand?

Lov om forsyning med teknisk vand (lov nr. 700 af 20/06/2025, herefter ’’Loven’’) trådte i kraft den 1. juli 2025. Med den nye sektorlovgivning blev der etableret en selvstændig regulering af teknisk vandforsyning, uafhængig af de eksisterende regler for vand- og spildevandsforsyning.

Loven har blandt andet til formål at fremme brugen af alternative vandkilder og dermed understøtte anvendelsen af teknisk vand i industrielle processer, såsom i Power-to-X (PtX) anlæg, der har et højt vandforbrug.

Teknisk vand skal forstås som en samlebetegnelse for vand, der ikke nødvendigvis er egnet som drikkevand, og som derfor kan anvendes i sammenhænge, hvor der ikke nødvendigvis stilles krav om drikkevandskvalitet.

Teknisk vand kan spænde bredt i kvalitet: fra ultrarent vand over drikkevandskvalitet til vand af lavere kvalitet.

Loven indeholder ikke en definition eller afgrænsning af teknisk vand i sig selv, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet, men den tiltænkte anvendelse, som er afgørende for, om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Anvendelsesområdet for forsyningsaktivitet med teknisk vand

Som omtalt i vores tidligere artikel fremgik det af høringsnotatet til Loven, at Energistyrelsen i en kommende vejledning ville uddybe afgrænsningen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, samt konkrete eksempler på aktiviteter der udgør forsyning med drikkevand.

Vi vil i dette afsnit se nærmere på disse uddybninger. Indledningsvist vil vi dog beskrive, hvad der menes med forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand er defineret i Lovens § 2, nr. 1, som:

’’indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.’’

Lovens anvendelsesområde er derfor negativt afgrænset i forhold til forsyning med drikkevand. Der er altså tale om forsyning med teknisk vand, når vandet udelukkende skal anvendes til andre formål end til drikkevand. For at forstå præcist, hvad teknisk vand er, bliver man med andre ord nødt til at forstå definitionen af drikkevand som anført i vandsektorlovens § 3, nr. 3, og som oplistet i vores tidligere artikel. Opsummerende kan nævnes, at drikkevand er defineret ud fra selve anvendelsen af vandet.

Vejledningen indeholder dog ikke – som ellers angivet i forarbejderne til Loven – konkrete eksempler på aktiviteter, der udgør forsyning med drikkevand. Det præciseres dog, at afgrænsningen mellem teknisk vand og drikkevand ikke afhænger af vandets kvalitet, men af den tilsigtede anvendelse. Det er derfor en forudsætning, at vandet gennem hele forsyningskæden og for den samlede leverede vandmængde udelukkende er bestemt til andre formål end drikkevand.

Formålet skal være til stede fra indvinding og forbehandling af råvandet; til levering af det behandlede vand til aftagerne. Med andre ord, må ingen dele af forsyningskæden (f.eks. indvinding og transport) foregå på samme anlæg som også driver drikkevandsforsyningsaktiviteter. Dette gælder uanset om dele af aktiviteten udøves af forskellige aktører, f.eks. hvis indvindingen af vandet foretages af en anden aktør end den, der transporterer vandet.

Det fremgår af Lovens bemærkninger, at det som udgangspunkt er den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader leverandøren af teknisk vand, som er afgørende for, om der er tale om levering af teknisk vand, fremfor den faktiske anvendelse. Skulle leverandøren dog blive opmærksom på, at én eller flere aftagere faktisk anvender vandet til drikkevandsformål, og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet, vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Energistyrelsen anfører i Vejledningen, at kravet om en entydig anvendelse i hele forsyningskæden f.eks. også udelukker fælles anlæg, der producerer vand til både drikkevandsformål og teknisk vand.

Det betyder med andre ord, at leverandører af teknisk vand, i kontraktgrundlaget med deres aftagere, skal sikre sig, at formålet med vandleveringen er klart og entydigt, og at manglende iagttagelse af dette formål hos aftagerne, vil give leverandøren ret til omgående at afbryde forsyningen.

Det fremgår af Vejledningen, at den konkrete forsyningskæde vil afhænge af de konkrete forhold, herunder hvornår der er tale om indvinding eller tilsvarende, altså hvornår forsyningskæden kan anses for at begynde. Som eksempler på indvinding af forskellige former for råvand nævnes:

• Indvinding af havvand eller indvinding af overfladevand fra søer og vandløb;
• Indvinding af grundvand, herunder forurenet grundvand, der ikke er egnet til drikkevand;
• Indvinding af renset spildevand eller tag- og overfladevand fra spildevandsforsyningsselskabers eller privates anlæg; eller
• Indvinding af vand fra dræn, terrænnært grundvand og lignende.

Loven regulerer ikke øvrige aktiviteter, der ikke er forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hvilket f.eks. kan være salg af restprodukter eller produktion af teknisk vand til eget forbrug.

Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

Selvom Vejledningen ikke særskilt behandler vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber, bidrager den til afgrænsningen mellem de to selskabstyper. Denne afgrænsning er central for vurderingen af, hvordan vandselskaber kan deltage i området for teknisk vand, og gennemgås derfor kort nedenfor.

Et teknisk vand-selskab defineres som en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som ikke er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, jf. Lovens § 2, nr. 2.

Loven indeholder ikke et krav om, at forsyning med teknisk vand skal ske i et særskilt teknisk vand-selskab, der ikke udøver andre aktiviteter. Forsyning med teknisk vand kan således ske i et selskab, der også udøver andre aktiviteter, eller foregå uden at være organiseret i et særskilt selskab, altså som privatperson. Selskabet må bare ikke også udøve vandselskabs-aktiviteter.

Et teknisk vand-selskab er dermed pr. definition ikke et vandselskab omfattet af vandsektorloven. Vejledningen uddyber imidlertid også grænserne for vandselskabers mulighed for at deltage i aktiviteter vedrørende teknisk vand.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må som udgangspunkt hverken selv udøve, eje eller finansiere forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Tilsvarende gælder for selskaber, som helt eller delvist, direkte eller indirekte ejes af sådanne vandselskaber. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udøves fra et særskilt anlæg eller i et særskilt selskab, hvis selskabet ejes af vandselskabet. Et vandselskab og et teknisk vand-selskab kan dog være i samme koncern, hvor selskaberne f.eks. er ejet af samme moderselskab. Der gælder med andre ord et krav om selskabsmæssig adskillelse mellem vandselskaber og teknisk vand-selskaber.

Vandselskaber har dog mulighed for i begrænset omfang at deltage i forsyningsaktiviteter der er relateret til teknisk vand inden for reglerne om tilknyttet virksomhed i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (BEK nr. 102 af 20. januar 2026, link her). Det forudsætter blandt andet, at aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, og at aktiviteterne både arbejdsmæssigt og økonomisk er af begrænset omfang i forhold til vandselskabets hovedvirksomhed.

Det betyder, at vandselskaberne f.eks.:

• Fortsat må sælge vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter, som er opstået som led i udøvelse af hovedaktiviteten, f.eks. renset spildevand.
• Må udnytte uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, f.eks. lejligheds udlejning af materiel.
• Må udnytte vandselskabets særlige viden fra hovedvirksomheden, f.eks. ved at bidrage til relevant teknologiudvikling eller undervisning (konsulentvirksomhed).

Vandselskabet må ligeledes benytte samme servicesselskab som et teknisk vand-selskab, forudsat at kravet om selskabsmæssig adskillelse i øvrigt er opfyldt.

Undtagelsen om tilknyttet virksomhed gælder ikke for spildevandsforsyningsselskaber, da en sådan aktivitet ikke har naturlig og snæver tilknytning til hovedvirksomheden. Spildevandsforsyningsselskaber vil dog som hidtil kunne indgå aftale om, at andre aftager spildevandet under den forudsætning, at selskabet ikke foretager yderligere (altså behandling, transport eller levering) til aftageren.

Uddybning af kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

Som nævnt i vores tidligere artikel giver Loven kommuner mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand under visse forudsætninger.

Kommunerne kan ifølge Lovens § 5 deltage i teknisk vand-selskaber i overensstemmelse med følgende 3 modeller:

1. Indenfor egen kommunegrænse;
2. I geografisk tilstødende kommuner i samarbejde med disse; eller
3. I andre kommuner som en naturlig forlængelse af et teknisk vand-selskab omfattet af en af de to førnævnte.

Disse 3 modeller er nu uddybet i Vejledningen, og gennemgås nedenfor.

Model 1: Deltagelse i teknisk vand-selskaber indenfor egen kommunegrænse

En kommune kan alene eller sammen med andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere indenfor egen kommunegrænse, jf. Lovens § 5, stk. 1.

Med levering til aftagere forstås at selve leveringen af teknisk vand skal ske til konkrete ejendomme beliggende inden for kommunegrænsen. Øvrige processer og anlæg, såsom f.eks. indvinding af råvand, transport af råvand til produktion af teknisk vand og lignende kan således godt ske eller være beliggende i en anden kommune.

Det bemærkes i Vejledningen, at hvis forsyningen til aftagere indenfor egen kommunegrænse sker i fællesskab med andre kommuner, skal de pågældende kommuner opfylde betingelserne for forsyning til aftagere i andre kommuner (model 2 og 3).

Model 2: Deltagelse i teknisk vand-selskaber i geografisk tilstødende kommuner i samarbejde med disse

En kommune kan sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis (1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende, eller (2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvis og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. Lovens § 5, stk. 2.

I Vejledningen nævnes som eksempler på denne type kommunal deltagelse som:

Nabokommuner, der etablerer et fælles teknisk vand-selskab til forsyning af aftagere i én eller begge kommuner.

En række kommuner, der i fællesskab ejer et vandselskab og som ønsker at etablere et fælles teknisk vand-selskab til forsyning af aftagere i én eller flere af kommunerne. Teknisk vand-selskabet kan være ejet af de kommuner, hvor der forsynes med teknisk vand, men også øvrige kommuner kan være medejere.

Model 3: Forsyning af andre kommuner i naturlig forlængelse af et teknisk vand-selskab

En kommune kan alene eller sammen med andre aktører, udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af en af de to fornævnte muligheder, jf. Lovens § 5, stk. 3.

Det er dermed en betingelse, at kommunen (også) udøver forsyningsaktivitet til aftagere indenfor egen kommunegrænse, eller aftagere i en anden kommune i fællesskab med den pågældende kommune, jf. Lovens § 5, stk. 1 og 2.

I Vejledningen nævnes som eksempler på denne type kommunal deltagelse som:

Forsyning med teknisk vand til aftagere i en nabokommune, hvor nabokommunen ikke er medejer af aktiviteten.

Fælles forsyning ned teknisk vand til aftagere i to kommuner, der ikke støder op til hinanden, men som ligger så tæt, at de kan forsynes gennem et fysisk sammenhængende anlæg.

Fælles betingelser for kommuners udøvelse af aktiviteter med teknisk vand

Uanset hvilken model kommunerne vælger som grundlag for deres teknisk vand aktiviteter, skal betingelserne i Lovens § 6, stk. 1 være opfyldt:

1. Forsyningsaktiviteterne skal ske på kommercielle vilkår;
2. Det skal ske i et kapitalselskab med kommunen som kapitalejer; og
3. selskabet må ikke udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Betingelserne er kumulative og skal derfor alle være opfyldt for at kommunerne lovligt må deltage i aktiviteterne.

Det følger af betingelse nr. 1 om, at aktiviteten skal drives på kommercielle vilkår, at kommunen skal have en begrundet forventning om, at aktiviteten vil være en rentabel forretning. Imidlertid betyder det ikke, at et eventuelt udbytte skal tilgå kommunen, idet et eventuelt overskud i stedet kan anvendes i selskabet. Hvis der udbetales udbytte til kommunen, vil der ske modregning i kommunens bloktilskud, jf. nærmere nedenfor i afsnittet ”uddybning af reglerne om kommunal modregning”. Betingelsen betyder også at selskabets aftaler i forbindelse med dets aktiviteter skal indgås på markedsvilkår.

Betingelse nr. 2 om, at selskabet skal etableres som et kapitalselskab betyder, at selskabet enten skal være et aktieselskab eller et anpartsselskab. Kapitalselskabet kan enten være ejet direkte af kommunen, eller indirekte f.eks. via et holdingselskab. Selskabet anses for kommunalt ejet, uanset om det er ejet direkte eller indirekte af kommunen. Selskabet anses også for kommunalt ejet uanset om det er delvist ejet af andre aktører såsom f.eks. private eller fonde.

Betingelsen nr. 3 om, at selskabet udelukkende må udøve forskningsaktivitet med teknisk vand, udelukker dog ikke, at selskabet også foretager administrationsarbejde eller øvrige aktiviteter, som er nødvendige for at drive et selskab og/eller udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Derudover kan der ud fra en konkret vurdering udøves aktiviteter, der har en tæt og naturlig sammenhæng med teknisk vand, såsom f.eks. salg af rest-, overskud- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten. 

Undtaget fra de tre betingelser i Lovens § 6, stk. 1 er kommunale serviceselskaber og kommunale vandselskaber der udøver forsyningsaktivitet med teknisk vand f.eks. som tilknyttet virksomhed, jf. Lovens §§ 4 og 6, stk. 3. 

Reglerne om modregning for kommunalt ejede teknisk vand-selskaber

Lovens kapitel 6 regulerer modregningsreglerne for kommunalt ejede teknisk vand-selskaber. Reglerne bygger på de modregningsregler, der også kendes fra andre forsyningsområder og gælder alle uddelinger og vederlag.

Det følger af Lovens § 8, stk. 1, at kommuner, der helt eller delvis og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte eller indirekte ejerandele i et sådant selskab.

Det følger af bekendtgørelse om kommuners indberetninger efter lov om forsyning med teknisk vand (BEK nr. 880 af 24/06/2025, link her) § 1, stk. 2, at registreringspligtige uddelinger eller vederlag omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilfalder kommunen, herunder f.eks. kontante beløb, udbytte, kapitalandele, fysiske aktiver, aktier m.m.

Reglerne i kapitel 6 omfatter derimod ikke kommunale vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som tilknyttet virksomhed. Sådanne vandselskaber er fortsat omfattet af stoplovens regler om modregning (bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber, LBK nr. 1242 af 27/10/2025, link her), hvilket blandt andet er relevant, hvis et vandselskab udskiller sine forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et separat teknisk vand-selskab.

Modregningsreglerne omfatter desuden alene kommuner. Andre aktører som f.eks. private aktører, der er medejere af et teknisk vand-selskab, er ikke omfattet af reglerne om registrering og indberetning, uanset om de ejer selskabet sammen med en kommune.

Registrering af økonomiske værdier der tilfalder kommunen

Pligten til at registrere uddelinger og vederlag gælder alle kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte (f.eks. via et holdingselskab) ejer et teknisk vand-selskab, jf. Lovens § 8, stk. 1.

Registreringen skal omfatte rådighedsdatoen, altså den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen, samt beløbets størrelse, jf. § 8, stk. 3. Ved afståelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen, og der skal registreres et vederlag, der mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele, jf. § 8, stk. 4.

Som nævnt ovenfor omfatter registreringspligten enhver form for økonomisk værdi, der tilfalder kommunen, herunder f.eks. kontante beløb, udbytte, kapital- og aktieandele, fysiske aktiver, serviceydelser og andre økonomiske fordele. Består den økonomiske værdi ikke af kontante beløb, skal der foreligge dokumentation for værdiansættelsen, og værdien ansættes til markedsværdien. Samhandel på markedsvilkår er derimod ikke omfattet. Økonomisk værdi der tilfalder et andet selskab i samme koncern, f.eks. fra et teknisk vand-selskab til et holdingselskab, er heller ikke omfattet registreringspligten, idet registreringspligten alene omfatter økonomisk værdi, der tilfalder kommunen selv.

Indberetning til Vandsektortilsynet

Kommuner, der har foretaget registreringer, skal derudover senest den 1. september indberette det forgangne kalenderårs registreringer til Vandsektortilsynet, jf. Lovens § 8, stk. 5.

Indberetningen skal blandt andet omfatte det samlede rådighedsbeløb (altså det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår) dokumentation for de registrerede økonomiske værdier og rådighedsdatoer, samt en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet, jf. Lovens § 8, stk. 6. Indberetningen skal ledsages af en erklæring fra kommunens revisor om indberetningens rigtighed og fuldstændighed.

I indberetningen kan kommunen fratrække blandt andet indskudskapital (kapitalindskud), som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. Lovens § 8, stk. 7.

Vandsektortilsynets myndighedsopgave består som udgangspunkt i at påse, om kommunen har indberettet den nødvendige dokumentation i forhold til registrering af uddelinger og vederlag, altså om alle dokumentationskrav er opfyldt. Efter indberetningen vil Vandsektortilsynet derfor træffe afgørelse om indberetningen er sket korrekt, herunder hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag kan godkendes. Hvis Vandsektortilsynet ikke kan godkende de indberettede oplysninger og dokumentation derfor, vil Vandsektortilsynet selv fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, m.m. Herefter meddeles resultatet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. Lovens § 8, stk. 8 og 9. Vandsektortilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kommuner, der ikke har modtaget uddelinger eller vederlag, er ikke forpligtet til at registrere og indberette.

Ud over Vandsektortilsynets tilsyn med modregningsreglerne, udøver Vandsektortilsynet ikke andet tilsyn med Lovens regler.

Lovens ikrafttrædelse og overgangsordninger

Loven trådte i kraft den 1. juli 2025, jf. § Loven 15, stk. 1.

Der knytter sig dog to overgangsordninger til Lovens ikrafttrædelsen:

1. Eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. § 15, stk. 2.
2. Eksisterende kommunale lånegarantier, jf. § 15, stk. 3; og

Disse er uddybet nedenfor:

Overgangsordning nr. 1 (Eksisterende forsyningsaktiviteter):

Med eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand forstås aktiviteter, der udøves eller på anden vis er i kraft eller drift på tidspunktet for, at loven trådte i kraft 1. juli 2025.

Selskaber, der udøver eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand ved ikrafttrædelsen, er undtaget Lovens §§ 3-6 i en overgangsperiode frem til og med den 31. december 2026, jf. § 15, stk. 2. Med andre ord skal disse selskaber således ikke overholde krav om skriftlig aftale med forsyningsvilkår, vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber eller reglerne vedrørende organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Hvis et eksisterende selskab påbegynder nye aktiviteter, f.eks. forsyning til nye aftagere, vil disse aktiviteter ikke være omfattet overgangsordningen.

Det bemærkes, at overgangsordningen snart udløber, hvorfor selskaber der drev teknisk vand-forsyningsaktiviteter før Lovens ikrafttræden den 1. juli 2025, opfordres til hurtigst muligt at igangsætte eventuelle tiltag og aktiviteter, der er nødvendige for at kunne opfylde Lovens bestemmelser, hvilket bl.a. kan nødvendiggøre selskabsmæssig adskillelse samt teknisk adskillelse fra anlæg, der driver vandforsyningsaktiviteter.

Overgangsordning nr. 2 (Eksisterende kommunale lånegarantier):

Eksisterende kommunale lånegarantier til selskaber, der overgår til at være teknisk vand-selskaber, skal være afviklet senest den 31. december 2026, jf. Lovens § 15, stk. 3. Det betyder med andre ord, at kravet i Lovens § 7, stk. 5 udsættes for selskaber, der overgår til at være et teknisk vand-selskab indtil 31. december 2026, hvor garantierne skal være afviklet.

Det betyder med andre, at hvis en kommune har stillet lånegaranti til et selskab, der udøver teknisk vand-aktiviteter, og som efter Lovens ikrafttræden overgår til at være underlagt reglerne i Loven, pr. 31. december 2026, hurtigst muligt skal afvikle garantien. Dette kan få store konsekvenser for det selskab, der har brugt garantien som sikkerhed for fremmedfinansiering af selskabets forsyningsanlæg. Efter overgangsperiodens udløb vil der fremadrettet ikke kunne stilles kommunal lånegaranti for teknisk vandselskabers aktiviteter, da disse skal ske på kommercielle vilkår, hvorfor adgangen til at få kommunal lånegaranti vil være konkurrenceforvridende overfor ikke-kommunalt ejede teknisk vandselskaber. Vi opfordrer alle selskaber omfattet af overgangsordningen til hurtigst muligt at gå i dialog med deres finansieringsselskab (bank) med henblik på at finde en anden passende garantistillelse og/eller alternativt en omlægning af lån og lånevilkår (refinansiering).

Øvrige krav

Kommuner, der ejer et selskab, som overgår til at være et teknisk vand-selskab, skal give meddelelse herom til Vandsektortilsynet, jf. Lovens § 15, stk. 4. Ifølge Vejledningen kan meddelelsen f.eks. ske via e-mail til Vandsektortilsynets hovedpostkasse. Meddelelse bør ske hurtigst muligt for at undgå, at selskabet fortsat reguleres efter de økonomiske regler under vandsektorloven.

Det bemærkes, at Loven ikke rummer nogen former for dispensationsmuligheder til at afvige fra Lovens regler, herunder fra ikrafttrædelsesdatoen eller overgangsordningernes udløb.

Brug for hjælp?

Hulgaard Advokater hjælper selskaber i energisektoren med at navigere i reguleringen på området. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os:

Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail [email protected] 

Lisa Ewers på tlf. 42 13 42 45 eller pr. mail [email protected]