Ny regulering om teknisk vand på vej

Klima-, energi- og forsyningsministeriet har sendt et lovforslag om forsyning med teknisk vand i høring i november 2024, som forventes fremsat for Folketinget i februar 2025. Lovudkastet kan findes her 

Lovforslaget regulerer teknisk vandforsyning, som en ny og selvstændig forsyningsart, der er uafhængig af den eksisterende regulering af vand- og spildevandsforsyning.

Hvad er teknisk vand?

Teknisk vand er ikke defineret i lovforslaget, idet en sådan definition eller afgrænsning ifølge forarbejderne kan vise sig uholdbar på længere sigt og i forhold til anden regule-ring. Alligevel fremgår det dog af forarbejderne, at:

”Teknisk vand er en fælles beteg-nelse for vand, som ikke nødvendigvis egner sig til drikkevand. Teknisk vandforsyning kan bruges i sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at vandet er af drikkevandskva-litet og kan have forskellige kvaliteter afhængigt af de industriens behov. Teknisk vand kan fx laves af renset spildevand, overfladevand eller forurenet grundvand. Teknisk vand kan derfor være ultrarent vand, vand af drikkevandskvalitet, vand af lavere kvalitet end drikkevand eller alt imellem.”

Teknisk vand som ny forsyningsart og forholdet til monopolreguleringen i vand-sektoren

Ministeriet anerkender teknisk vand som en selvstændig forsyningsart og imødekommer derved industriens stigende behov for levering af vand, som kan bruges i tekniske anlæg og processer uden at udtømme vores drikkevandsressourcer. Med lovforslaget er der lagt op til, at teknisk vand-selskaber skal operere på markedsvilkår i fri konkurrence, hvilket betyder, at de fritages for den monopolregulering som vand- og spildevandsselskaber er underlagt, og som blandt andet indeholder en stram økonomisk regulering af disse. Ifølge lovforslaget vil teknisk vand-selskaber således hverken være underlagt indtægtsrammer, krav om leverings- eller tilslutningspligt, krav om offentliggørelse af objektive og ikke-dis-kriminerende priser eller anden form for økonomisk regulering. Teknisk vand-selskaber vil således som udgangspunkt skulle indgå aftaler med tredjemand på kommercielle vilkår og uden regulatoriske begrænsninger, dog er der visse begrænsninger for teknisk vand-selskaber med kommunal deltagelse, jf. nærmere herom nedenfor.

Den nye regulering tillader kommercielle aktører (evt. i samarbejde med en eller flere kommuner) at oprette deres egne teknisk vand-selskaber, hvilket betyder, at de ikke læn-gere behøver at vente på monopolselskaberne. Ved at kommercialisere teknisk vandområdet fuldt ud bliver det endvidere mere attraktivt for industrien at investere i ud-bygningen af teknisk vandforsyning, da de kan tjene penge på det. Dette vil også forbedre business casen for projekter, der bruger teknisk vand i deres processer, især hvor vand af drikkevandskvalitet ikke er nødvendigt. Involvereingen af kommercielle kræfter vil for-mentligt accelerere udbygningen af teknisk vandforsyning til gavn for blandt andet PtX-projekter.

Anvendelsen af teknisk vand

Baggrunden for det nye lovforslag er at understøtte det stigende behov for teknisk vand fra blandt andet elektrolyse i PtX-anlæg og for beskytte fremtidens drikkevandsressour-cer. Et andet sted hvor det er oplagt at anvende teknisk vand fra andre kilder end drikke-vand, er fx i køletårne i de store datacentre, hvor der i dag bruges grundvand.

Ved at regulere teknisk vand separat fra den eksisterende vandsektorlov bliver det muligt at forsyne industrien med vand af forskellige kvaliteter målrettet industriens behov. Nogle tekniske anlæg, som fx PtX anlæg, kræver således ultrarent vand, mens andre tekniske anlæg kan bruge vand af lavere kvalitet end drikkevandskvalitet samt vand fra kilder, som normalt ikke bruges til drikkevand. Derved kan vi værne om vores drikkevandsressourcer og anvende vand fra andre kilder, hvor det er hensigtsmæssigt.

Den nye lovgivning omfatter alt teknisk vand, uanset kvalitet. Det afgørende er, at det tekniske vand er levere med henblik på anden anvendelse end drikkevand.

Lovforslagets indhold

Loven har til formål at fastsætte regler for forsyning med teknisk vand samt regler for organisering af kommunalejede teknisk vand-selskaber. Lovforslaget fokuserer dog ho-vedsageligt på bestemmelser om sidstnævnte.

Loven omfatter al forsyningsaktivitet med teknisk vand, hvilket defineres som ”Indvinding, behandling, transport eller levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale”, jf. lov-forslagets § 2, nr. 1.

Der sondres i loven mellem teknisk vand-selskaber (et selskab der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand) og kommunale teknisk vand-selskaber (et teknisk vand-selskab der helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller kommunale virksomheder), jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3. Lovforslaget indeholder nærmest udelukkende en regulering af de kommunale teknisk vand-selskaber, herunder regler om disse selskabers organisering og økonomi. Lovforslaget indeholder ikke tilsvarende regulering for de ”private” teknisk vand-selskaber, som derved kan udøve aktiviteterne på fuldt kommercielle vilkår.

Kommunernes deltagelse i teknisk vand-selskaber

Lovforslaget kræver, at teknisk vand-selskaberne er selskabsmæssigt adskilt fra vandsel-skaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, jf. lovforslagets § 4. Kommunerne kan ifølge lovforslagets § 5 deltage i teknisk vand-selskaber: (1) inden for egen kommu-negrænse; (2) i tilstødende kommuner sammen med disse; eller (3) i andre kommuner som en naturlig forlængelse af et teknisk vand-selskab omfattet af de 2 førnævnte, jf. lovforslagets § 5, stk. 1-3. Kommunens deltagelse skal ske i kapitalselskabsform og for-syningsaktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, jf. § 6, stk. 1 og 2. Kommunale teknisk vand-selskaber må kun udøve teknisk vandforsyning, jf. § 6, stk. 3, men servicefunktioner kan dog varetages af et selvstændigt servicesselskab, jf. § 6, stk. 4.

Lovforslaget regulerer desuden kommunernes økonomiske engagement i teknisk vand-forsyningsselskaber. Ifølge lovforslagets § 7 må en kommune hverken yde tilskud eller stille garanti for lån til teknisk vand-selskaber. Kommunerne sidestilles derved med de private teknisk vand-selskaber uden adgang til kommunal lånegaranti. Kommunerne kan dog foretage kapitalindskud i et teknisk vand-selskab svarende til deres ejerandel, jf. § 7, stk. 2 og 3. En beslutning herom skal træffes af kommunalbestyrelsen, jf. § 7, stk. 4.

Desuden præciseres det, at alle modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunale teknisk vand-selskaber eller selskaber der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne vil medføre modregning i det kommunale bloktilskud, jf. lovforsla-gets § 8, stk. 1. De nærmere rammer herfor følger af lovforslagets § 8, stk. 2-9, som desuden indeholder en registrerings- og indberetningspligt. Overtrædelse af registrerings- og indberetningspligten kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 12, stk. 1.

Lovforslaget indeholder desuden nogle konsekvensændringer i eksisterende lovgivning.

Forholdet til andre forsyningsformer og hvad med alt det, der ikke er reguleret i lovforslaget?

klima-, energi- og forsyningsministeriet har valgt, at de nye regler om teknisk vand skal udmøntes i en ny sektorlovgivning. Det giver på mange måder god mening: dels er der tradition herfor på forsyningsområdet og dels adskiller rammerne for den nye forsyningsform sig markant fra den eksisterende regulering på vandområdet. Ved at behandle teknisk vand som en selvstændig forsyningsform er der mulighed for at fastsætte klare rammer og retningslinjer.

Dette er også lykkedes på mange punkter, fx er der tilvejebragt en klar hjemmel for kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber. Desuden er der fastsat klare retningslinjer for organiseringen af kommunale teknisk vand-selskaber. Lovforslaget indeholder desuden nogle specifikke rammer for kommunernes mulighed for at opnå økonomisk gevinst ved aktiviteterne og forholdet til det kommunale bloktilskud.

Ministeriet har i lovforslaget ikke adresseret, hvordan i kommuner praksis kan deltage i tekniske vand-projekter, uden at det betragtes som ulovlig statsstøtte. Der er desuden behov for klare retningslinjer for, hvordan kommunen effektivt adskiller sin økonomi fra det kommercielle teknisk vand-selskab. Dette gælder især, når tekniske vand-projekter etableres samtidig med andre energiprojekter for at opnå synergieffekter, fx ved samplacering af flere forskellige forsyningsnet i form af drikkevandsledninger eller fjernvarmeledninger.

Der er et stigende fokus på sektorintegration, synergieffekter og ressourceoptimering ved samplacering af flere energiformer. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at ministeriet ikke har forholdt sig til problematikkerne ved sammenkobling af forskellige tekniske anlæg, herunder grænsefladerne mellem disse anlæg eller har præciseret, hvor et regelsæt slut-ter og et andet starter.

Selvom lovforslagets forarbejder nævner andre forsyningsformer såsom fjernkøling, transport af rørført CO2 og PtX, har ministeriet ikke specificeret, hvordan teknisk vandanlæg skal sammenkobles med andre tekniske anlæg. Lovforslaget behandler således ikke rørføringen af teknisk vand, placeringen af de tekniske vandforsyningsanlæg eller muligheden for samplacering med andre tekniske anlæg. Dette er især påfaldende, når formålet med lovforslaget er at give gode rammebetingelser for industrien og PtX anlæg. Denne uklarhed kan skabe usikkerhed blandt de private udviklere og de deltagende kommuner, hvilket kan forsinke udbygningen.

Med det øgede fokus på sektorkobling og synergieffekter burde ministeriet desuden have behandlet muligheden for at opnå synergieffekter med andre anlæg, samt hvordan disse anlæg skulle afgrænses juridisk.

Vi forudser, at industrien og udviklerne af teknisk vandanlæg vil kræve klarhed over deres retstilling, hvilket vil nødvendiggøre behov for løbende tilpasning af lovforslaget. Derved risikerer vi, at lovgivningen om teknisk vand bliver en lappeløsning, hvor der tages stilling til forhold af individuel karakter. Selvom vi byder lovforslaget om teknisk vand velkommen, havde vi foretrukket, at ministeriet havde overvejet, om en ny sektorlovgivning var den rette ramme for den nye regulering af teknisk vand.

Lovforslaget om teknisk vand er sendt i offentlig høring, inden det bliver fremsat for folketinget. Vi er spændte på at se høringssvarene fra de relevante aktører. Loven foreslås i øvrigt at træde i kraft 1. juli 2025.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 45 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Anna Meldgaard Petersen på tlf. 42 13 42 43 eller pr. mail amp@hulgaardadvokater.dk.